Sygeplejersker i dag, aften og nat – arbejdspladsen hvor kollegaerne vender tilbage
Hvidovre Kommune
Velkommen til Midlertidig DøgnRehabilitering (MDR) i Hvidovre Kommune.
Vi søger dig der er uddannet sygeplejerske og som ønsker at gøre en betydelig forskel for vores borgere. Vi søger til tre forskellige vagtlag, nemlig en sygeplejerske til dagvagt, en til aftenvagt og en til nattevagt.
Hvad er lidt særligt ved os?
Vi har ikke en, eller to men flere gode kollegaer, der er kommet tilbage til vores fantastiske arbejdsplads MDR, i Hvidovre Kommune. Hvad gør at de er vendt retur, tænker du måske? :)
Det er der flere grunde til, og en af dem er, at vi dyrker vores samarbejde og vores tværfaglige fællesskab. At kollegerne ikke kun er gode til kun at tage hånd om vores borgere, men også hinanden, giver et nærvær, glæde og dermed et fokus, der bidrager til det gode arbejdsmiljø.
Vores kultur er dannet på baggrund af den mangfoldige arbejdsplads, vi har. Vi repræsenterer flere forskellige generationer og har forskellige baggrunde. Det skaber noget helt særligt, at vi sammen skaber plads til os alle. Fagligt har vi en stærk samarbejdskultur, både mono- og tværfagligt, samt med vores eksterne samarbejdspartnere (fx Demens-, Palliations-, Kræft-, Hjerneskade-, Pårørendekoordinatorer samt Visitation m.fl.). Det er vigtigt for os, at vi alle lykkedes med vores opgaver, og at vi ser hvert teams bidrag som en vigtig del af den fælles opgave.
Så hvad siger vores gode kollegaer, der er vendt retur?
"Jeg vendte tilbage til MDR, fordi det er et godt sted at være. Vi har et stærkt kollegaskab, både fagligt og socialt."
"Jeg valgte at vende tilbage, fordi jeg vidste, at samarbejdet her er godt. Vi er altid opmærksomme på hinanden, og der er altid hjælp at hente”.
”Det er dejligt at se, at de indsatser, vi igangsætter, har en effekt. Vi kan se, at borgerne bliver bedre, inden de bliver udskrevet”.
”Der er gode udviklingsmuligheder, fordi vi har et stort flow af forskellige typer borgere. Det giver mange muligheder for faglig udvikling”.
Hvad kalder opgaven på som sygeplejerske hos os?
Sygeplejen på MDR tager udgangspunkt i personcentreret omsorg, hvor relationen til borgeren og de pårørende er essentiel.
Sygeplejen arbejder rehabiliterende med udgangspunkt i borgerens ønsker, behov og præferencer i tæt samarbejde med ernæringsteamet, fysioterapeuter, ergoterapeuter, teamkoordinator m.m.
På den korte bane vil du lykkedes som sygeplejerske hos os, når du sætter dig selv i spil, er nysgerrig, ærlig og åben for at lære nyt og sammen med andre.
På den lange bane vil du lykkedes som sygeplejerske, ved at anvende dine skarpe refleksionsevner og kan stå solidt på jorden, når opgaverne bliver komplekse og huske på at vi alle rykker sammen og hjælper hinanden.
Dine primære opgaver vil være at varetage funktionen som sygeplejerske med opgaver som:
- Udførelse af grundlæggende sygepleje.
- Koordinering og planlægning af borgerforløb, fx ved modtagelse og udskrivning af borgere.
- Sparring med kolleger, sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever samt samarbejde med både interne og eksterne partnere.
- Bidrage til implementering og udviklingsopgaver med fokus på at forbedre praksis.
De forskellige vagter
Dagvagten er på 37 timer med weekendvagt hver 3 weekend
Aftenvagtener på 28 timer med weekendvagt hver 2 weekend
Nattevagten er på 28 timer med weekendvagt hver 2 weekend
Ansøgningsfrist, samtaler og Onboarding
Vi ønsker meget gerne en dialog også inden du søger. Du er derfor velkommen til at ringe til en af vores afdelingsledere Anna Palmen på 41866817 eller Anette Agger på 51587657, for at høre mere om opgaverne og om måden vi arbejder på i teams og på tværs
Ansøgningsfristen er den 16/12-2024
Vi holder samtaler den 19/12 -2024 i tidsrummet 9 til 12. Du kan forvente at vi ringer til dig, hvis du bliver indkaldt til samtale.
Afdeling:
Hvidovrevej 278, Hvidovre
Hvidovrevej 272, Hvidovre
Hvidovrevej 272, Hvidovre
Svendebjergvej 28A, Hvidovre
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: