Stakeholder Relations Manager – Din chance for at præge Danmarks grønne fremtid
Evida
Er du engageret i strategisk interessevaretagelse, og besidder du stærke kompetencer inden for stakeholder governance og public affairs? Er du klar til at tage føringen i den grønne omstilling? Så er det dig, vi leder efter som vores nye Stakeholder Relations Manager.
Dit næste karriereskridt i hjertet af den grønne omstilling
Danmarks gasforbrug står over for en historisk transformation. Overgangen til 100 % biogas og udviklingen af et fremtidssikret energisystem kræver en omfattende tilpasning, udbygning og optimering af gasinfrastrukturen. Samtidig er Evida blevet udpeget som statens partner i opbygningen af den nationale brintinfrastruktur i samarbejde med Energinet – en central brik i at indfri Danmarks potentiale for PtX.
Evida ønsker at indtage en førende position i udviklingen af CO2-distribution, hvilket vil styrke Danmarks bestræbelser på at nå de ambitiøse CO2-reduktionsmål for 2030. Det kræver, at vi som virksomhed udvikler os fra at være et fuldt reguleret selskab til også at have kommercielle aktiviteter, og som effektivt kan håndtere både eksisterende og nye forretningsområder.
Evida har mange snit- og samarbejdsflader med andre dele af energisektoren, branche- og interesseorganisationer, kommuner, myndigheder og embedsværk m.v. Med sin samfundskritiske rolle og ca. 320.000 kunder har Evida en position, der forpligter, og vi ønsker at agere professionelt, involverende og med omhu i alle vores relationer.
I rollen bliver du derfor en central figur, som gennem strategisk interessevaretagelse og skarpe stakeholder relations-indsatser vil sikre, at Evida er rustet til fremtidens udfordringer og muligheder.
Som Stakeholder Relations Manager vil du:
- Være ansvarlig for at udvikle og drive governance-struktur for Evidas Stakeholder Relations
- Understøtte direktionen med strategisk rådgivning og forskellige præsentationsmaterialer
- Koordinere Evidas deltagelse i konferencer og andre relevante events
- Bidrage til analyser og rapportering inden for stakeholder relations og Evidas forretningsområder generelt
- Udarbejde kommunikationsplaner og lede større projekter inden for strategisk interessevaretagelse og Stakeholder Management
Dine forventede leverancer:
- Professionelle præsentationer med tydelige og velunderbyggede budskaber
- Effektiv implementering og drift af governance-struktur
- Analyse og rapportering relateret til stakeholders
- Kommunikationsplaner og projektledelse for større projekter
- Konkrete og resultatorienterede tiltag inden for strategisk interessevaretagelse
Dine succeskriterier:
For at lykkes i rollen forventes det, at direktionen og organisationen oplever:
- Professionel rådgivning og værdifuld støtte i forhold til interessevaretagelse og Stakeholder Management
- Effektiv repræsentation af Evida i de sammenhænge og stakeholder-samarbejder vi indgår i
- At governancestrukturer og stakeholder relationer er velimplementerede og understøtter Evidas strategiske mål
Din profil:
Vi forestiller os, at du har:
- Erfaring med strategisk interessevaretagelse, Stakeholder Management og Governance og strategisk kommunikation
- En relevant videregående uddannelse og stærke analytiske evner
- Naturlig flair for relationer og samarbejde med både interne og eksterne interessenter
- En struktureret og resultatorienteret tilgang til dit arbejde
- Stærke mundtlige og skriftlige kommunikationsevner på både dansk og engelsk
Evida skaber forbindelse i den grønne omstilling
Vi er som Danmarks gasdistributionsselskab en del af den kritiske infrastruktur, hvor vi har ansvaret for det 18.000 km lange gassystem, der forgrener sig til det meste af landet. Evida overvåget gassystemet i døgndrift året rundt for at sikre et sikkert, stabilt og effektivt system. Vi tilkobler biogasanlæg og forbereder os på fremtidens infrastruktur til CO2 og brint, der alle er vigtige brikker i den grønne omstilling af energisystemet.
Bliv en del af Evida – og vær med til at sikre Danmarks grønne omstilling
Hvis du vil være en del af Evidas rejse mod en grønnere fremtid, ser vi frem til at modtage din ansøgning. Send din ansøgning og CV senest 2. januar 2025.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kirsten Hejlskov Jensen på mail: [email protected].
Vi ser frem til at høre fra dig.
Afdeling: Kommunikation & Sekretariat
Ansøgningsfrist: 02 January 2025
Placering: Vognmagervej 14, 8800, Viborg
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: