Konsulent til spændende projekter inden for social- og sundhedsområdet
WeShelter
I rollen som vores nye konsulent vil du indgå i et stærkt tværfagligt team. Du vil få ansvaret for vores frivilligindsats målrettet mennesker i hjemløshed og udsathed, hvor målet er at øge den mentale trivsel under og efter indlæggelse.
Dit primære ansvar vil være drift og videreudvikling af vores nye indsats på Bispebjerg Hospital, der skal styrke udsatte patienters adgang til positive fællesskaber, som kan støtte dem i hverdagen efter udskrivning.
Vores forventninger til dig
Du er en rutineret projektleder med erfaring i tværsektorielle samarbejder, organisering og understøttelse af frivilligaktiviteter på det strategiske såvel praktiske niveau. Det er en fordel, hvis du har indsigt i de ofte komplekse problemstillinger og livsomstændigheder, som hjemløse, socialt udsatte og psykisk sårbare mennesker kan stå i.
Din uddannelse kan være sundhedsfaglig eller socialfaglig. Du kan have en kandidatgrad i sociologi, socialvidenskab, socialt arbejde, sociale interventionsstudier, antropologi eller tilsvarende. Måske du allerede har erfaringer fra et job i en frivillig organisation eller fra en kommune.
Du kan drive opgaver fra ide til eksekvering og rapportering, og du finder dig til rette i iterative arbejdsprocesser med løbende udvikling og læring.
Du trives med at være på, og kan varetage dialogen med forskellig faglige og sociale aktører. Du motiveres af samarbejdet på tværs af sektorer og organisationer, og ved, hvordan man skaber trivsel og motivation i en frivilliggruppe.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte
- Projektledelse af aktiviteterne på Bispebjerg Hospital der understøtter det gode samarbejde og dialog med stakeholders
- Motiverer og sikre gode rammer for frivilliggruppen på Bispebjerg hospital
- Arbejde med afsæt i brugernes ønsker og behov
- Planlægge, koordinere og eksekverer arrangementer for frivillige og brugere
- Facilitere workshops, team- og styregruppemøder
- Sideløbende ad hoc-opgaver som rekruttering af deltagere og videreudvikling af eksisterende projekter og indsatser
Praktiske oplysninger
Stillingen er på 37 timer, og løber til udgangen af 2025. Der er gode muligheder for forlængelse efter endt projektperiode.
Det daglige arbejde foregår på sekretariatet på Nørrebro. Der vil være rejsetid i forbindelse med afholdelse af oplæg på sociale tilbud i og udenfor København. Oplæg og arrangementer finder sted i både dag- og aftentimerne.
Ansøgningsfrist
Frist for ansøgning er mandag den 9. december kl. 08.00. Opstart er hurtigst muligt dog senest 1. februar 2025. Vi forventer at afholde første samtale fredag den 13. december.
Send en kort ansøgning og CV til [email protected] med ”Konsulent til spændende projekter inden for social- og sundhedsområdet” i emnefeltet.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte programchef Anita Damkjær Eriksen på 31251265 eller på [email protected]
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: