Få opslag som dette inden alle andre

Bliv en del af BDO Advisory: Konsulent eller seniorkonsulent til projekter målrettet den offentlige sektor

mploy a/s



Vi har brug for dig! Vi oplever i øjeblikket stor vækst og har brug for dygtige folk, der ligesom os brænder for at styrke og udvikle den offentlige sektor.

Måske er du nyuddannet og har et stort drive for at prøve kræfter med konsulentbranchen. Det kan også være, at du har du et par års erfaring fra et andet konsulenthus eller en kommune og har lyst til at tage de næste skridt i din karriere. Det afgørende for vores nye kollega er ikke din baggrund, men at du inspireres af at være en del af virksomhed, hvor vi er mennesker, der hjælper mennesker med at realisere drømme.

Om jobbet
Du vil blive en del af et team i BDO Advisory, hvor vi har fokus på, hvordan vi hjælper vores samarbejdspartnere – først og fremmest de danske kommuner – med at skabe høj kvalitet i den offentlige service, uden at budgetterne sprænges. Det gør vi ved at tilbyde forskellige typer af faglige og økonomiske analyser. Det dækker over bl.a. budget- og effektiviseringsanalyser, tildelingsmodeller, analyser af struktur og kapacitet, såvel som analyser af den faglige styring på velfærdsområderne.

Som konsulent eller seniorkonsulent i BDO Advisory bliver du tilknyttet en række analyseprojekter, hvor du bliver rådgiver og sparringspartner for kommunale direktører, chefer, ledere samt økonomi- og udviklingskonsulenter. Du arbejder typisk på 3-5 projekter ad gangen, hvor du på hvert af dem er tilknyttet et projektteam. I fællesskab sikrer projektteamet projekternes fremdrift, og at vores analyser og anbefalinger er skarpe nok til, at de kan implementeres direkte i praksis. Du får en særlig rolle ind i vores projekter på skole- og dagtilbudsområdet, som er i rivende vækst hos os, men med din baggrund inden for dataanalyse, økonomi og styring kommer du også til at hjælpe til på analyser og udviklingsprojekter på tværs af de øvrige kommunale velfærdsområder.

Netop skole- og dagtilbudsområdet står højt på den lands- og kommunalpolitiske dagsorden, hvor vuggestuer, børnehaver og folkeskoler alle er nøglespillere i at skabe læring, trivsel og inklusion for vores børn og unge. Du kommer til primært at arbejde med disse områder – inklusiv specialundervisningsområdet – og du bliver en del af et dedikeret hold af eksperter, som bl.a. hjælper kommunerne til at lykkes med at skabe inklusion af høj kvalitet, implementere minimumsnormeringer, bygge budgettildelingsmodeller og styre økonomien på bedste vis.

Du vil desuden bidrage til salg af nye analyseprojekter via bl.a. tilbudsskrivning og deltagelse på salgsmøder. Har du allerede erfaring med salg og generelt med at arbejde som ekstern konsulent er det en fordel, men ellers træner vi dig grundigt i det hen ad vejen.

Om dig
Vi søger en konsulent eller seniorkonsulent (nyuddannet eller et par års erfaring) med en økonomisk og/eller styringsmæssig baggrund. Kendskab til eller erfaring med god kommunal økonomistyring er en fordel. Vi forestiller os, at du har en samfundsvidenskabelig uddannelse, fx cand.scient.pol, cand.oecon, eller lignende, men vi opfordrer alle med relevant baggrund at søge. Vigtigst er dit drive på området og dine analytiske færdigheder.

Selvom det er vigtigt, at du er skarp i Excel og PowerPoint, lægger vi også vægt på, at du:

  • Er struktureret, har gode samarbejdsevner og motiveres af arbejde i projektteams
  • Selvstændigt kan varetage både kvalitative og kvantitative analyseopgaver
  • Er en stærk procesfacilitator og skarp formidler – du skal have mod på selvstændigt at præsentere dine analyseresultater for vores kunder og for at være med til at drive en workshop
  • Kan forstå og analysere de faglige og økonomiske styringsmekanismer, der kendetegner kommunernes drift
  • Kan navigere på tværs af de kommunale organisatoriske lag og interesser
  • Brænder for at udvikle sig et konsulenthus med høje ambitioner og store muligheder

Vi tilbyder dig
Vores nye kollega bliver tilknyttet vores kontor i Aarhus og bliver en del af et veletableret team med både unge og erfarne konsulenter, der alle har det til fælles, at vi brænder for at være med til at udvikle den offentlige sektor.

Vi vil være de bedste til det, vi laver, og derfor har vi høje forventninger til dig. Vores mål er, at du hos os oplever gode karrieremuligheder og en fleksibel karrierestruktur.

Udvikling er ikke en valgmulighed i BDO – det er et must. Du bliver derfor en del af vores Consultant Training-program, hvor vi vil klæde dig på med konsulentværktøjer og -kompetencer til at lykkes i konsulentverdenen, hvor vi vil skabe værdi hver dag for vores kunder. Sammen med +40 konsulenter i starten af deres karriere bliver du desuden en del af vores Consultant Network Days med fagligt og socialt indhold, hvor vi sætter vores værdier og kultur i fokus og planter frøene til de næste gode idéer.

Vores arbejdsmiljø er præget af åbenhed og respekt. Du bliver del af en organisation, hvor medarbejdertrivsel har høj prioritet. Samarbejdsformen er uformel, og du får stor indflydelse på og ansvar for egne opgaver både i det daglige og på længere sigt.

Kontakt os, hvis du er interesseret
Hvis du synes, stillingen lyder interessant, så send os en ansøgning allerede i dag. Fortæl os, hvem du er, hvad du står for, og hvorfor det netop er dig, der skal være en del af BDO. Vi indkalder til samtaler løbende, indtil vi har fundet vores nye kollega.

BDO opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge stillinger hos os, uanset deres baggrund. Vi tror på, at diversitet og mangfoldighed styrker vores organisation og bidrager til en mere inkluderende arbejdsplads. Vores politik for diversitet og mangfoldighed understøtter vores engagement i at skabe en arbejdsplads, hvor alle medarbejdere føler sig værdsatte og respekterede.

Vil du høre mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Senior Manager Jeppe Lysdahl på [email protected] eller Director Rikke Mejdahl Bøjlesen på [email protected].

Ansøgningsfristen er d. 3. januar. Vi evaluerer samtaler, og vi forventer at holde første samtale d. 10. og 14. januar og 2. samtale d. 20. januar i Aarhus.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Afdeling: Advisory - 10476

Ansøgningsfrist: 03 January 2025

Placering: 8000, Aarhus, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos mploy a/s



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 03.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


mploy a/s

Gothersgade 103, st., 1123 København K

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2700127//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.