Matematik- og naturtekniklærer til indskoling og mellemtrin på Nørre Snede skole
Ikast-Brande Kommune
Vi søger en engageret og dygtig lærer til Nørre Snede Skole med start senest 1. februar 2025. Vi søger dig, der brænder for at skabe gode læringsmiljøer, og som herudover kan varetage undervisningen i fx kristendom og engelsk i 1. klasse, samt billedkunst på mellemtrinnet. Vi er også meget interesserede i at høre, hvad du ellers kan tilbyde af fagkombinationer og andre spændende kompetencer.
Ud over undervisningen vil du dele klasselærerfunktion i 1. klasse. Stillingen er på 32 timer, men med mulighed for at få fuldtid.
Er du optaget af at arbejde med en mangfoldig elevgruppe og af at give både de fagligt stærke elever og de elever, som har brug for en særlig støtte, deltagelsesmuligheder?
Ser du udviklingspotentialet hos ALLE elever, og har du lyst til at indgå i et bredt, ligeværdigt samarbejde med det øvrige pædagogiske personale på en skole i udvikling?
Så er det dig, vi søger.
Vi forestiller os, at du:
- er uddannet lærer
- er pædagogisk ambitiøs og fagligt velfunderet
- brænder for at være lærer og elsker at undervise
- har fokus på god klasseledelse og motivation af alle elever
- kan bringe din høje faglighed i spil til gavn for skolens elever og i samarbejdet med kolleger
- kan arbejde selvstændigt og i team
- har gode samarbejdskompetencer til elever, forældre, kolleger og ledelse
Vi tilbyder:
- dejlige børn
- en dygtig, engageret medarbejdergruppe og et rigtig godt arbejdsmiljø
- en skole der kendetegnes af udvikling
- et godt forældresamarbejde
- gode fysiske rammer med mulighed for en varieret undervisning
- en arbejdsplads med fokus på trivsel for alle - børn som voksne
Du vil være en del af et team og en afdeling bestående af erfarne kolleger.
Nørre Snede skole – Vi ser hinanden
Vores engagerede medarbejdere, skolebestyrelsen og ledelsen samarbejder dagligt om at skabe de bedste rammer for - og er nysgerrige på - elevernes faglige og sociale udvikling.
Vi er en skole, der lægger vægt på stærke fællesskaber og anerkender betydningen af, at læring foregår i relationer. Vi har ikke dine og mine børn, men vores børn.
På Nørre Snede skole har vi ca. 350 elever fordelt på indskoling, mellemtrin, udskoling og en intern base-afdeling.
Vi har et bredt elevgrundlag – det ser vi kun som en stor ressource, da det skaber god diversitet i hverdagen.
I skoleåret 2021/2022 begyndte vi arbejdet med at implementere systemisk tænkning. I det nuværende skoleår bygger vi videre på dette arbejde og er i en dynamisk udviklingsproces med fokus på pædagogisk værtskab i samarbejde med Rasmus Alenkær
Kan du se dig i dette? Så har vi jobbet til dig!
Løn og ansættelsesforhold:
Stillingen er på 32 timer ugentligt, med mulighed for fuldtid, og ønskes besat fra den 1. februar 2025. Der er tale om et barselsvikariat, som løber frem til udgangen af juni 2026, med mulighed for efterfølgende fastansættelse
Aftale om løn og ansættelsesvilkår sker ifølge gældende overenskomst.
Ansøgningen vedlagt relevante uddannelsespapir, udtalelser og bilag, uploades så den er os i hænde senest d. 15/12-2024 kl. 23:59.
Ansættelsessamtalerne vil blive afholdt tirsdag d. 17/12-2024.
Ved ansættelse forbeholder Ikast-Brande Kommune sig ret til at indhente børneattest efter ansøgerens samtykke.
Hvis du vil vide mere om skolen, så ring til skoleleder Karl Plougstrup-Petersen 40329677/99605601 viceskoleleder Jacob Meier 30670444/99605602 eller Kathrine Naisbitt 21607410/99605603.
Vi vægter højt, at du aflægger skolen et besøg.
Du kan aftale besøg ved at ringe til skolen på tlf. 9960 5600 eller kontakte Karl, Jacob eller Kathrine direkte.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Afdeling: Nørre Snede Skole
Ansøgningsfrist: 15 December 2024
Placering: Skolegade 2, 8766, Nørre-Snede, Danmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: