Jordemødre søges til Afsnit for Mor og Barn, RHH
Region Midtjylland
Brænder du for at bruge din jordemoderfaglighed i arbejdet omkring de gravide og med barslende familier, så er det dig, vi har brug for i vores afsnit.
Vi søger nye jordemoderkollegaer til 2 faste stillinger pr. 1. januar 2025
Stillingerne er på fuld tid med skiftende vagter - med mulighed for individuelle ønsker.
Hvem er vi, og hvad kan vi tilbyde dig
Hvis vi selv skal sige det, så er vores afsnit, vores kultur og ikke mindst specialet noget helt særligt. Vi har ry for at være en let, positiv og dejlig gruppe at blive en del af. Vi interesserer os for hinanden, og passer på hinanden.
Vi er et afsnit, hvor vi har fokus på det tværfaglige samarbejde, og hvor du som jordemoder har mulighed for at bruge flere sider af din jordemoderfaglighed. Du vil varetage samme opgaver som dine kollegaer (sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter) i afsnittet, men qua din jordemoderfaglighed vil du også skulle være en aktiv medspiller i samarbejdet med Fødeafsnittets jordemødre til opgaver som indlagte gravide, dækning af jordemoder konsultationer, elektiv sectio eller hvad du ser dig ind i.
Faglig og organisatorisk profil
Vi adskiller os fra de øvrige fødesteder ved, at vi ingen Pædiatrisk afdeling har på matriklen. Til at løse den opgave har vi et stærkt set-up af kompetente personaler, et tæt samarbejde med pædiaterne og THO-teamet på AUH, Skejby.
Vi ser det ikke som en ulempe – tværtimod. Det giver os mulighed for at have større pædiatrisk indsigt, og arbejde udviklende med vores kompetencer i forhold til observation og behandling af det nyfødte barn.
Vi arbejder med ønskeplan, og har via denne indflydelse på vagtplanlægningen.
Gennemsnitligt skal du forvente at arbejde 4-5 weekender på 12 uger, og gennemsnitligt 8 aften- eller nattevagter på 4 uger. De fleste arbejder i 2-vagttyper efter eget ønske, ligesom der er mulighed for at arbejde i flere aften- og nattevagter, hvis man trives i det.
Vi er meget bevidste om, at der skal være en sund balance mellem arbejds- og fritidsliv, hvilket har stor betydning for vores trivsel, gejst og motivation.
Vi ønsker, at få nye kollegaer, som
bidrager positivt til arbejdsmiljøet og afsnittets kultur er stabile og fleksible og som værdsætter plads til grin, kollegiale relationer og lysten til at styrke & udvikle fagligheden.
Har du lyst til at læse mere om Afsnit for Mor og barn, kan vi henvise til vores hjemmeside: www.horsensbaby.dk
Du er meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Lene Ørnsholt på tlf. 29211895 eller e-mail: [email protected] for yderligere oplysninger.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansøgningsfrist den 12. december 2024. Samtaler forventes afholdt den 18. december 2024
Ansøgningen ønskes sendt via Emply. Aflønning sker efter gældende overenskomst.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Afdeling: Kvindesygdomme og Fødsler, Afsnit for Mor og Barn
Ansøgningsfrist: 12 December 2024
Placering: Sundvej 30, 8700, Horsens
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: