Få opslag som dette inden alle andre

Bioanalytiker søges til spændende fuldtidsstilling i sektionen for Præanalyse og POCT Blodprøver og Biokemi, Regionshospitalet Horsens

Region Midtjylland



Vi ønsker os en smilende og dygtig bioanalytiker, der kunne tænke sig at arbejde med:

  • EKG og blodprøvetagning; Ambulant, på sengeafdelinger og i private hjem
  • Sekretærfunktion, sikre et godt patientflow
  • Mobiltjeneste
  • Decentrale prøvetagningssteder
  • Prøveforberedelse, forsendelse af analyser
  • Servicere POCT apparater
  • Få vagter – ingen nattevagter

I sektionen har vi en bred alderssammensætning med mange interessefelter, hvilket bidrager til, at vores arbejdsmiljø både er hyggeligt og spændende. Qua vi er en forholdsvis lille afdeling på ca. 80 medarbejdere, kender vi hinanden rigtig godt – og bekymrer os om hinandens ve og vel. Det betyder også, at der er kort mellem ledelse og medarbejdere, og nyopståede ideer hurtigt kan blive til beslutninger, der søsættes.

Takker du ja til en stilling hos os, sørger vi for, at du får en mentor i afdelingen, som hjælper dig med alle dine spørgsmål og tager sig godt af dig i din opstartsperiode. Derudover sørger dine 22 nye kolleger i sektionen for en god og velorganiseret oplæring af dig, så du bliver klædt godt på til at udføre dine nye opgaver.

Når du er landet godt i afdelingen og har fået basis på plads, er her mange muligheder for at fordybe dig inden for et bestemt område og på sigt få dine egne ansvarsområder.

Vi har nogle forventninger til dig bl.a. at du kan deltage i aften- og weekendarbejde. Derudover ser vi gerne at du er uddannet bioanalytiker. Vi ønsker en god kollega, der er en haj til blodprøvetagning og EKG og gør dette med et smil, så patienterne føler sig godt taget imod og tilpasse. Vi håber du har lyst til at tage ansvar og bidrage positivt til det sociale samvær og kommunikationen i afdelingen.

Vi løber stærkt, mens vi hygger os og har en fantastisk dag, så du skal gerne kunne planlægge og prioritere dit arbejde – og lide at have travlt. Af hensyn til dine kommende kolleger ønsker vi en stabil medarbejder i sektionen, så vi kan dele arbejdsbyrden ud på alle i gruppen. Vores afdeling udvikler sig hurtigt hele tiden, så hvis du er fleksibel og omstillingsparat er det et plus. Vi er nemlig ambitiøse om at være eminente til vores job og ønsker at yde en høj og seriøs faglighed over for hinanden, vores patienter og vores samarbejdspartnere.

Har du lyst til at høre mere om vores lille perle, er du mere end velkommen til at kontakte en af sektionens overbioanalytikere Anette Holbech på tlf. 7842 6043 eller Mette Markussen på tlf. 7842 6047.

Løn- og ansættelsesvilkår er selvfølgelig i henhold til overenskomsten mellem Sundhedskartellet (Danske Bioanalytikere) og Danske Regioner.

Vi håber du kontakter os med spørgsmål, hvis din nysgerrighed er vagt eller endnu bedre sender os en jobansøgning, så vi kan tage dig i betragtning til stillingen.

Ansøgningsfristen har vi sat til 10. januar 2025 – og vi forventer at afholde samtale med dig i uge 4

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: Blodprøver og Biokemi, RHH

Ansøgningsfrist: 10 January 2025

Placering: Sundvej 30, 8700, Horsens

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Midtjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 10.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Midtjylland

Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2700171//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.