Ambitiøs og erfaren forstander til Fælledgården – et selvejende plejehjem på Østerbro | Københavns Kommune
Københavns Kommune
Ambitiøs og erfaren forstander til Fælledgården – et selvejende plejehjem på Østerbro
Genopslag
Kan du drive og videreudvikle et moderne plejehjem, der kan håndtere nutidens opgaver og udfordringer? Og vil du sammen med en ambitiøs ledergruppe fastholde trivsel hos beboere og medarbejdere?
Lige nu søger vi en strategisk og driftsorienteret forstander, som gennem ledelse af ledere kan sikre stabil drift og høj faglig kvalitet på Danmarks største plejehjem.
Fælledgården er beliggende på Østerbro (se ruteplan til Drejøgade 3, København Ø). I 2013 genåbnede Fælledgården efter omfattende ombygning og består nu af 193 moderne toværelses boliger fordelt på seks etager. Huset drives som et moderne, selvejende plejehjem med bestyrelse, kristent grundlag og driftsoverenskomst med Københavns Kommune.
På Fælledgården går værdier som mangfoldighed og medmenneskelighed fint i spænd med ambitionerne om et frit, trygt og fælles ældreliv i hverdagen. Her banker et hjerte, siger medarbejderne, for stedet og det fælles projekt – at livet skal leves.
Du bliver øverste leder for en multikulturel arbejdsplads på omkring 200 medarbejdere, herunder en ledergruppe bestående af fem afdelingsledere, en faglig leder, en leder for køkken, service og rengøring samt en ledende terapeut. Dine vigtigste opgaver bliver at optimere og prioritere i Fælledgårdens økonomi og at understøtte lederne i deres ledelse, så alle medarbejdere trives og løser opgaverne omkring beboerne på et højt fagligt niveau.
Det overordnede mål for Fælledgården er at være ét samlet plejehjem, hvor beboerne trives og med høj sammenhængskraft fra kælder til loft og på tværs af afdelinger og faglighed. Medarbejderne er ambitiøse på hinandens vegne, og der arbejdes strategisk med faglig udvikling – blandt andet gennem undervisning og supervision – så alle medarbejdere udvikler sig fagligt og menneskeligt.
Ring til områdechef Signe Grauslund på 26 37 88 75 og bestyrelsesforperson Mette Møbjerg Madsen på 26 89 06 21 for at høre mere om stillingen og dine muligheder som leder i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.
Om dig – kan du lede ledere?
Vi drømmer om en erfaren og ambitiøs leder, der står stærkt i sin rolle som leder. Du har en lederuddannelse på minimum diplomniveau og indgående kendskab til fagområdet. Vi ser også gerne, at du har en sundhedsfaglig grunduddannelse eller indgående kendskab til den primære sundhedssektor.
Det er væsentligt, at du er motiveret til at drive og videreudvikle et moderne plejehjem, som kan håndtere nutidens – og fremtidens – opgaver og udfordringer.
Dit mindset er innovativt og din ledelsesstil tillidsbaseret. Du er nysgerrig, og du evner både at lytte, inddrage og udfordre dem, du leder. Og du kan sikre, at nye initiativer kommer godt i mål.
Du har også erfaring med at balancere store budgetter og har organisatorisk tæft med blik for kerneopgaven og de udfordringer, der kan opstå i driften.
Sammen med ledergruppen skal du sikre en stabil drift og ressourcestyring samt høj kvalitet i løsningen af kerneopgaven – herunder sikre høj faglig kvalitet gennem fortsat uddannelse, rekruttering og opkvalificering af alle medarbejdere.
Du kan læse mere i den jobprofil, vi har udarbejdet for stillingen.
Om forvaltningen – visionære strategier og bred understøttelse
Organisatorisk er Fælledgården placeret i Sundheds- og Omsorgsforvaltningens Område Nord, der understøtter driften af omkring halvdelen af de 40 plejehjem i Københavns Kommune.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er en organisation med visioner og højt ambitionsniveau for ældreområdet, og du skal som strategisk leder arbejde med forvaltningens strategiske indsatser og i overensstemmelse med Kommunens Ældrepolitik og Sundhedspolitik.
Du får et tæt samspil med områdechef Signe Grauslund, og du vil blive understøttet af sundhedsfaglige konsulenter, pårørendevejledere, økonomikonsulenter og rekrutteringskonsulenter. Ligeledes er der gode muligheder for sparring og samarbejde gennem ledergruppen i Område Nord, der blandt andet tæller forstanderne fra 20 af Københavns Kommunes plejehjem.
Der er et stort fokus på ledelse og lederudvikling i forvaltningen, og du får mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt gennem fx faglig indflydelse og deltagelse i udviklingsprojekter.
Ansættelsesforhold
Vi har brug for dig fra den 1. marts 2025 – eller hurtigst muligt herefter.
Stillingen er uden øverste arbejdstid og aflønnes efter gældende overenskomst.
Søg via linket senestsøndag den 5. januar 2025
Første samtale er den 13. januar 2025, og anden samtale er den 20. januar 2025. Kandidater, der går videre til anden samtale, forventes at gennemføre tests hos en HR-konsulent inden samtalen.
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: