Sygeplejerske til kardiologisk afsnit på SA2
Region Hovedstaden
Er du sygeplejerske og brænder for kardiologisk sygepleje samt søger en fast fuldtidsstilling eller anden ansættelsesbrøk, så læs videre.
Som sygeplejerske hos os vil du møde patienter med forskellige hjertesygdomme, samt multisyge patienter. Variationen og bredden gør, at vi både bliver dygtige til det specielle men også bredden i sygeplejen, samt dygtige til både de akutte men også stabile patientforløb. Dette er med til at gøre vores hverdag spændende og udviklende. Vores samarbejde og kollegaskab i vores team og på tværs er godt - her ser, hører og hjælper vi hinanden.
Lidt om os og arbejdstider
Her på medicinsk sengeafsnit er vi fire teams, med hver vores speciale, der arbejder tæt sammen.
- Lungesygdom/multisygdom
- Kardiologi/multisygdom
- Onkologi/multisygdom
- Afsnit for lindrende behandling
Ledelsen består af to oversygeplejersker og én assisterende oversygeplejerske. Du vil blive tilknyttet ledelsesteamet for hjerte- og lunge.
Vores kardiologiske team består af engagerede og dygtige sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, der til dagligt arbejder tæt sammen om patientforløbene sammen med vores tværfaglige kolleger. Vi har 10 sengepladser i kardiologisk team.
Du bestemmer selv, om du ønsker at arbejde hver 2. eller 3. weekend. Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling med skiftende vagter, men har du andre ønsker til ansættelsesbrøk og vagter, så er dette også muligt. Lad os høre hvad du ønsker
Vi tilbyder:
- Tæt samarbejde på tværs
- Tillidsfuldt kollegaskab - Vi deler gerne al viden med dig
- En ledelse, der er til stede og ser dig
- Introforløb tilpasset dig med tilknyttet mentor
- Supervisionsforløb for nyuddannet sygeplejersker
- Fokus på kompetenceudvikling samt mulighed for læringsbesøg på Bispebjerg Hospital
- Du kan vælge at arbejde hver 2. eller hver 3. weekend
- Der er styr på, hvad vi skal lave i dagens løb
- Gode kolleger i teamet og på tværs i afsnittet
- Mulighed for at være ressourceperson indenfor områder du brænder for
- Fleksibilitet
Kulturen hos os
Vi forventer hverken at du er specialist eller kan det hele på forhånd. Som en del af vores team er du aldrig alene, og vi har en kultur, hvor vi kan føle os trygge med dem vi er på vagt med. Hos os er det vigtigt med et trygt læringsrum og godt kollegaskab. Vi har et godt kollegialt fællesskab hvor vi også vægter det sociale højt og hvor vi godt kan finde på at svinge bowlingkuglen sammen.
Vi forestiller os, at du:
- Har kardiologisk erfaring
- Formår at bevare overblikket og kan prioritere sygeplejehandlinger i en omskiftelig hverdag hvor patientens behov og ønsker hurtigt kan ændre sig
- Kan bidrage løsningsorienteret til et godt arbejdsmiljø
- Har en positiv indstilling og kan se værdien i tæt samarbejde mellem faggrupper
- Er mødestabil
- Er frisk på at lære nyt og kan lide det akutte
For os er det vigtigt, at vi har en arbejdsplads med diversitet og godt samarbejde på tværs af generationer og fag, og at du har lyst til at engagere dig sammen med os.
Lad os tage en snak
Ansættelse pr. 1. februar 2025 men anden ansættelsesdato er også mulig. Der er løbende ansættelsessamtaler. Har du spørgsmål inden du sætter dig til tasterne, så ring gerne til os.
Du kan kontakte Oversygeplejerske Tine Ivy Dam på mail [email protected], telefon 3867 1830, eller assisterende oversygeplejerske Marlene Mikkelsen på mail: [email protected], telefon 38671051.
Vi håber du kan starte 1. februar 2025, eller hurtigst mulig derefter.
Løn og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionens Lønnings- og Takstnævn.
Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk på anden vis.
Nysgerrig på jobbet og livet på øen
Du kan møde nogle af vores medarbejdere her og læse mere om vores strategi, særkende og livet på øen: https://www.bornholmshospital.dk/job-og-uddannelse/Sider/default.aspx
Om livet på Bornholm: Bornholm er på mange måder noget særligt. Vi har vandfald, klipper, havets brusen og det fineste sand. Alt sammen inden for kort afstand. Vi nyder øens mange kvalitetsfulde råvarer. Kultur- og fritidslivet markerer sig med musik- og madfestivaller, lokale havkajak- og vinterbadeklubber skyder op, og vi er beriget med imponerende oplevelsesrige gå- og cykelruter. Aldrig længere væk end det er overkommeligt at tage ud i det fri og kombinere hverdagen med fritid, venner og velvære. Og alt dette samtidig med at København og adgangen til storbyen kun er kort tid væk.
Hvis du ikke allerede har kendskab til Bornholm, kan du få gode råd ved at besøge siden www.næstestopbornholm.dk
Læs om Bornholm på facebooksiden ”Næste stop Bornholm”, www.brk.dk eller www.bornholm.info
*Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis.
Afdeling: Ny org
Ullasvej 8, Rønne
Lokation: Bornholms Hospital
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: