Få opslag som dette inden alle andre

Musiklærer til Sjølund-Hejls Skole

Kolding Kommune



Musiklærer søges til Sjølund-Hejls Skole – en moderne og udviklingsorienteret landsbyskole
Arbejdstid: 37 timer

Ansættelsestidspunkt: 1. februar 2025
Vi søger en musiklærer, der kan se sig selv i en værdibaseret organisation, der er kendetegnet ved, at ”Vi vil hinanden”. Vores nye kollega motiveres af det relationelle og kommer med en positiv tilgang og lyst til at skabe en god skole for eleverne i samarbejde med kollegaer, ledelse og forældre.

Sjølund-Hejls Skole er en skøn landsbyskole beliggende i Sjølund ved foden af Skamlingsbanken i naturskønne omgivelser kun 10 km syd for Kolding. Vi er en værdibaseret skole, hvor værdisætningen ”Vi vil hinanden” naturligt sætter fællesskabet i centrum. Værdien gennemsyrer alt, hvad vi foretager os, uanset om det er i forhold til elever, forældre, kolleger eller ledelsen.

På skolen har vi elever fra 0.-6. årgang, og vi har gennem de seneste år oplevet et let stigende elevtal, og der går 145 elever på skolen. Vi har ud over vores SFO med ca. 65 elever, også en Juniorklub for de største elever i 4-6. klasse med ca. 30 elever.

Vi har et meget tæt og konstruktivt samarbejde med lokalsamfundets foreninger, skolebestyrelsen og skolens forældrekreds. I september 2023 etablerede vi et nyt stort lege-, aktivitets- og opholdsområde til knap 1,1 millioner kroner. Dette kom alt sammen i stand via fundraising i et tæt samarbejde mellem skolen og lokalområdets foreninger og beboere.

Vi har en fantastisk engageret og fagligt dygtig medarbejdergruppe. Vi er især er stolte af fællesskabskulturen og det gode samarbejde mellem alle skolens medarbejdere, som ser og anerkender hinandens kompetencer i arbejdet med at skabe høj kvalitet i den fælles opgaveløsning. Sammen er vi optagede af at skabe en god skole for både eleverne og hinanden, og vi kan se resultaterne af vores anstrengelser i gode trivselsmålinger.

Vi forventer af dig:

  • Du er læreruddannet, og har gerne linjefag eller undervisningskompetence i musik samt har en passion for at skabe rammerne for en god undervisning
  • Du kan måske byde ind med undervisningskompetence i øvrige fagområder som f.eks. dansk, matematik, tysk, billedkunst, engelsk, IT/FabLab
  • Du er både tydelig, anerkendende og motiverende i din pædagogiske tilgang til eleverne og god til at skabe relationer
  • Du har en interesse i at skabe inkluderende læringsfællesskaber, som skaber deltagelsesmuligheder for alle elever
  • Du ser værdi i at deltage i skolens professionelle læringsfællesskaber og ser samarbejde som en forudsætning for at kunne skabe en god skole for alle
  • Du har lyst til at være en vigtig del af vores skoles fortsatte udvikling

Vi kan tilbyde:

  • På skolen har vi et arbejdsmiljø, hvor vi lægger vægt på samarbejde, fællesskab, faglighed, udvikling, medarbejdertrivsel samt fleksible rammer
  • Ledelsen arbejder med udgangspunkt i værdibaseret ledelse, tillid og vægt på positiv kommunikation
  • Skolens klasseteams arbejder tæt sammen på tværs af fagprofessioner
  • Skoleudviklingsprojekt omkring brug af co-teaching i undervisningen

Flere oplysninger
Du er meget velkommen til at ringe og høre nærmere om stillingen ved at kontakte skoleleder Anders Henriksen på telefon på 21 64 60 34 eller viceskoleleder og pædagogfaglig leder René Iversen på 21 45 90 71.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn efter gældende overenskomst

Ansøgning via knappen "Søg stillingen"
Send din ansøgning sammen med CV, eksamensbeviser, udtalelser og evt. øvrige relevante bilag, så vi har din ansøgning senest søndag d. 15. december.
Vi afholder ansættelsessamtaler allerede tirsdag d. 17. december.

OBS: Da rekrutteringssystemet opdateres i perioden fredag d. 6. til søndag d. 8. december, vil stillingsopslaget være afpubliceret i dette tidsrum. Ansøgninger, der er lagt i systemet inden d. 6. december forbliver aktive.

Forud for ansættelsen indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.

Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.

Afdeling:
Ålegården 1, Kolding

Skamlingvejen 163, Sjølund

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Kolding Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Kolding Kommune

Nytorv 11, 6000 Kolding

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2700357//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.