Få opslag som dette inden alle andre

Vil du være psykolog i et stort kollegafællesskab, der gør en forskel for børn og unge?

Helsingør Kommune



Og kunne du tænke dig en spændende hverdag med opgaver, du selv har indflydelse på?

Så kan det meget vel være dig, vi søger i Børne- og Ungerådgivningen (PPR) i Helsingør Kommune.

Som ny psykolog hos os vil du blive en del af en arbejdsplads, der er kendetegnet ved psykologisk tryghed, god stemning, engagement, hjælpsomhed og høj faglighed. Du vil i hverdagen blive en del af et mindre tværfagligt distriktsteam, der foruden andre psykologer består af tale-hørekonsulenter og specialpædagoger. Selv om vi har vores hverdag mange forskellige steder rundt omkring i kommunen og ikke ses hver dag, har vi et godt og tæt kollegafællesskab.

Dine arbejdsopgaver vil være meget varierede og altid have til formål at skabe positiv udvikling for børn og unge i sårbare positioner – altid med fokus på, at blive en del af fællesskabet.

Din hverdag vil fx bestå af samtaler med forældre, lærere og pædagoger, observationer i klasser, sparring med teams, undersøgelser af børns egne perspektiver, udarbejdelse af tests og PPV’er, aktiviteter i klasser og på stuer mv.
Helsingør Kommune er i gang med et større arbejde med at realisere en ny retning for vores skoleområde, hvilket du kan læse om her:
Link til masterplansmateriale.

Den sætter retning for vores arbejde på skoleområdet, så du skal kunne se dig selv i de værdier, der beskrives.

På sigt vil du kunne få mulighed for at blive en del af vores lettere behandlingsopgaver/gruppeforløb, når der bliver ledige behandlerpladser. Du kan læse mere om vores lettilgængelige behandlingstilbud her: Lettere behandlingstilbud i Helsingør Kommune

Vi anser forskellighed for en værdi og ansætter gerne psykologer med forskellige erfaringsmæssige baggrunde.

Måske er du:

  • Helt nyuddannet og kommer med frisk energi og ny viden?
    Vi sætter stor pris på vores yngre kolleger og gør os meget umage med at få deres viden og idéer i spil, samtidig med, at vi hjælper dem med alt det, man har behov for som ny i sit psykologarbejdsliv.
  • Erfaren inden for et helt andet område af psykologien?
    Alle mulige typer af erfaringer og kompetencer er relevante for vores felt, og vi lader os altid gerne inspirere fra andre områder, der måske på overfladen slet ikke ligner vores.
  • Tidligere PPR-psykolog?
    Så har du måske allerede en forestilling om, hvad der venter dig, selv om vi sikkert arbejder på en lidt anden måde, end du er vant til.

Du vil som nyansat psykolog hos os blive tilknyttet en mentor i faggruppen (uanset om du selv er erfaren eller nyuddannet). I de første to uger vil du blot skulle følges med din mentor og/eller andre kolleger rundt i deres opgaver for at få et indblik i din kommende hverdag.

Derefter vil du få sparring hos din mentor fast hver uge det første halve år, og du vil desuden modtage fast supervision.

Vi bestræber os på, at man som nyuddannet vil have mulighed for at blive autoriseret inden for de første tre år.

Du vil blive mødt af en tillidsfuld ledelsesstil, der giver plads til dine inputs og idéer, samtidig med, at du vil få den nødvendige oplæring, guidning og løbende sparring, du har brug for.

Vi er så heldige at have mange kilometers kyst og adskillige skønne sandstrande, så hvis du drømmer om at kunne tage en dukkert på vej til eller fra arbejde, er der masser af muligheder – sommer såvel som vinter!

Du er velkommen til at kontakte Sidsel Bondo, leder af Børne- og Ungerådgivningen (2531 2683), eller tillidsrepræsentant for psykologerne, Nicoline Mehlsen (4186 9525), hvis du vil høre lidt mere om vores arbejdsplads og dine måske fremtidige opgaver.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning, hvis du tænker, at vi kunne være et godt match :-)

Praktisk information:

Ansøgningsfristen er søndag den 5. januar kl. 23.59, og vi afholder ansættelsessamtaler fredag d. 10. januar i dagtimerne. Opstartsdato aftales.

Løn efter gældende overenskomst. I Helsingør Kommune indhenter vi reference samt straffe- og børneattest forud for ansættelse.

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Helsingør Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Helsingør Kommune

Stengade 59, 3000 Helsingør

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2700401//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.