Få opslag som dette inden alle andre

Vicedirektør til Rigsarkivet – Danmarks hukommelse

Rigsarkivet - Statens Arkiver



Rigsarkivet bygger bro mellem fortid, nutid og fremtid og har en vigtig samfundsmæssig rolle ved at indsamle, bevare og formidle næsten 1000 års samfundsdokumentation både i digital og analog form.

Vi søger en vicedirektør, der sammen med den øvrige direktion skal bidrage til vores digitale omstilling. Du bliver en helt central del af en moderne organisation, der gennem en ny forretningsstrategi fra 2025 er optaget af, at vores store datamængder skal skabe endnu mere værdi for borgere, forskere, virksomheder og offentlige myndigheder.

Rigsarkivet
Rigsarkivet indsamler, bevarer og leverer autentiske dokumenter og data, der understøtter videns- og retssamfundets behov og skaber nye indsigter og forståelser af vores samfund. Rigsarkivet er samtidig i gang med en gennemgribende moderniseringsproces med det overordnende mål at sikre en dækkende dokumentation af samfundets udvikling og stille den viden til rådighed for alle – både borgere, forskere, journalister samt andre offentlige myndigheder.

Vi er en ambitiøs organisation, der har et højt fagligt niveau. Vi satser målrettet på udvikling og digitalisering af vores arbejdsmåder og services. Vi er ca. 275 medarbejdere fordelt på lokationer i København, Odense, Viborg og Aabenraa.

Vi er optagede af at udvikle Rigsarkivet fra mest at være en modtager af data til i højere grad at blive en hub for data i den offentlige forvaltning. De seneste år har Rigsarkivet fået en række nye forvaltningsopgaver, og vi spiller i stigende omfang en rolle som dataleverandør til andre offentlige myndigheder og forskningsområdet.

Vi har indført en SAFe-baseret governancemodel for alle udviklingsaktiviteter (it-udvikling og forretningsudvikling), der er forankret i fire porteføljer på tværs af organisationen. Vi gør os umage med den løbende implementering og udvikling af modellen, som skal bidrage til at sikre realiseringen af vores nye strategi.

Jobbet
Du bliver ansvarlig for de enheder i Rigsarkivet, der arbejder med it-udvikling, økonomi og HR, digitalisering af papirarkivalier og bygningsdrift. Du har stort kendskab til digitaliseringsområdet og økonomistyringsområdet. Porteføljen kan i et vist omfang justeres efter din profil.

Du får en særlig opgave i forhold til at skabe sammenhæng til andre offentlige myndigheder og politikområder, så Rigsarkivets rolle som en naturlig samarbejdspart styrkes med henblik på at blive en større del af den fællesoffentlige digitale infrastruktur.

Om dig
Du har stort kendskab til digitaliseringsområdet, og det er en fordel, hvis du har erfaring med udvikling og implementering af it-projekter og gerne agile metoder.

Du har erfaring med at skabe god trivsel, også gennem distanceledelse, og du fungerer godt i en flad organisation, hvor du også kan lede forskellige fagligheder og se værdien heraf. Vi har fokus på løbende at forbedre vores services i tæt dialog og samarbejde med vores brugere, så interesse for vores fælles historie og kulturarv er en styrke.

Vi lægger også vægt på, at du:

  • Har erfaring fra politisk styrede organisationer og politiske beslutnings- og forvaltningsprocesser, herunder økonomistyringsområdet.
  • Har gennemslagskraft og kan holde fokus på strategi og følgeskab samt evner at formulere og gennemføre ideer og målsætninger.
  • Har en bred berøringsflade og evner at bruge og fastholde faglige netværk.
  • Er initiativrig, udviklingsorienteret og har stor viden om anvendelse af data i en digital virkelighed.
  • Har veludviklede samarbejdsevner og gerne erfaring med at indgå i fælles løsninger på tværs af offentlige myndigheder, interessenter og øvrige samarbejdspartnere.
  • Har en relevant akademisk uddannelsesbaggrund og meget gerne værdsætter arbejdet med kulturarven, for det gør vi!

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er indplaceret i løngruppe 1 efter rammeaftalen om kontraktansættelser af chefer i staten. Der ydes i den forbindelse et åremålstillæg efter aftale mellem Rigsarkivet og dig.

Arbejdsstedet er Rigsarkivet, Kalvebod Brygge 34, 1560 København. Vi bor i smukke, moderne lokaler, der understøtter et godt fysisk arbejdsmiljø og tilbyder en fleksibel arbejdsplads med plads til hjemmearbejde.

Stillingen ønskes besat pr. 1. marts 2025 eller snarest derefter.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse.

Din ansøgning
Send en motiveret ansøgning, CV og dokumentation for relevant uddannelse via Rigsarkivets rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem rekrutteringsprocessen, når du trykker ’Søg stillingen’ nederst på denne side.

Ansøgningsfristen er torsdag d. 2. januar 2025. Vi forventer at afholde den første runde samtaler den 9. og 10. januar 2025 og anden runde den 21. og 22. januar 2025. Der vil blive gennemført test i rekrutteringsforløbet, og kandidater skal derfor afsætte tid til testsamtale den 17. januar 2025 mellem de to samtalerunder.

Vi gør opmærksom på, at jobopslaget ikke kan tilgås via jobnet i perioden fra den 6. til den 9. december.
Du kan altid tilgå stillingsopslaget på: https://candidate.hr-manager.net/Vacancies/list.aspx?customer=statens_erekruttering&departmentid=7581

Kontakt Rigsarkivar Morten Ellegaard på tlf. 2010 0705, hvis du vil høre mere.

Du kan læse mere om Rigsarkivet på www.rigsarkivet.dk.

Rigsarkivet tilstræber at få så bred en sammensætning af medarbejdere som muligt. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge.

Afdeling: Kalvebod Brygge 34, København V

Lokation: Rigsarkivet København

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Rigsarkivet - Statens Arkiver



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 02.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Rigsarkivet - Statens Arkiver

Kalvebod Brygge 34, 1560 København V

Vores formål er at indsamle og opbevare historiske kilder og at stille dem til rådighed for offentligheden. Rigsarkivet er tilgængeligt for alle. Vores samlinger dokumenterer i ord og billeder vores fælles historie, det danske demokratis og retsvæsens udvikling, store begivenheder og personligheder der har haft historisk betydning, konger og dronninger og helt almindelige danskeres liv og levned gennem tiderne.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2700402//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.