Få opslag som dette inden alle andre

Kom og bliv en del af en fagligt stærk og morsom personalegruppe!

Region Hovedstaden



Afdeling for Blodsygdomme søger 1 sygeplejerske til et 1-års barsels vikariat med mulighed for forlængelse til vores modtagelse/akut ambulatorie, du skal gerne have minimum 2 års erfaring – gerne fra et medicinsk /akut speciale.

Som ny sygeplejerske i hæmatologisk modtagelse vil du blive taget imod af en gruppe sygeplejersker med 5 til 32 års erfaring, der alle har til sigte at skabe et sjovt, trygt og lærerigt arbejdsmiljø for både nye og gamle medarbejdere. Sygeplejerskegruppen består lige nu af 9 kvinder og 1 mand i alderen 29-60 år. Som sygeplejerske i modtagelsen vil dine primære tværprofessionelle arbejdspartnere være 2 bagvagter og 2 forvagter, der roterer mellem hele klinikkens lægefaglige funktioner.

Arbejdet i modtagelsen foregår i forskellige funktioner, som går i rotation mellem sygeplejerskerne:

Akut-funktionen består af en sygeplejerske på akuttelefon, hvor vi primært modtager opkald fra hæmatologiske patienter og deres pårørende omkring akutte problemstillinger, så som symptomer på infektion eller anæmi, blødninger, akutopståede smerter, bivirkninger til kemoterapi mm. Hvis patienten kaldes ind til vurdering, står vores sygeplejersker klar til at modtage.

Elektiv-funktionen består af en sygeplejerske, der tager imod elektive patienter til biopsier, blodprøver, CVK-pleje, transfusioner mm.

Som sygeplejerske i udrednings-funktionen tager man imod patienter, der er i gang med et hæmatologisk udredningsforløb. Her kan der udspringe opgaver som udlevering af medicin, optagelse af EKG, transfusion, venesectio mm.

Nogle af de hæmatologiske diagnoser, der kommer igennem modtagelsen, er: lymfom, myelomatose, akutte og kroniske leukæmier, seglcelleanæmi, idiopatisk trombocytopeni, amyloidose og myelodysplastisk syndrom.

Arbejdstiderne i modtagelsen er 7:45-15:15, 8:30-16 og 8:30/10:00-18:00 mandag til fredag og 8.00 – 15.00 om lørdagen.

Hvad søger vi hos dig:

  • Gerne 2 års erfaring fra enten et medicinsk ambulatorie eller sengeafsnit.
  • En person, der har lyst til at indgå i en mindre personalegruppe og som er nysgerrig på det hæmatologiske speciale.
  • Du værdsætter og bidrager til det gode arbejdsmiljø i afdelingen.

Hvad kan vi tilbyde dig:

  • En erfaren gruppe kollegaer med godt humør og gode grin, der inviterer til sociale arrangementer
  • Et digitalt introduktionsprogram og et analogt introduktionsforløb
  • Hæmatologisk basiskursus og eventuelt kemokursus
  • Mulighed for at tage andre relevante kurser/uddannelser
  • Alsidige dage med forskellige funktioner

Hvis du synes at vores afdeling lyder interessant, så er du velkommen til at kontakte Oversygeplejerske Josephine Dybdahl Møller på tlf. 35 45 11 51 til en uforpligtende samtale eller til en kop the eller kaffe.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Løn- og Takstnævn.

Har du brug for at få et indtryk af det hæmatologiske speciale og hverdagen i vores klinik, kan du finde os på hele klinikkens Instagram: @afdelingforblodsygdomme

Vi mangler en ny sygeplejerskekollega fra den 1. februar 2025 eller efter aftale. Vikariatet er som udgangspunkt på 37 timer, men med mulighed for individuel aftale.

Vi skal have din ansøgning senest d. 15. december 2024. Vi vil afholde samtaler i uge 51.

Afdeling: Ny org

Blegdamsvej 9, København Ø

Lokation: Rigshospitalet - Blegdamsvej

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2700464//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.