IT Project Manager
DCC Energi
- Hvor du får en central rolle i vores spændende IT Projekter inden for den digitale rejse mod 2030
Har du erfaring med at koordinere ERP-projekter og god forståelse for Business Central (BC) samtidig med, at du har kommerciel indsigt? Så er det dig, vi leder efter som vores nye kollega.
I DCC Energi er vi i fuld gang med en spændende udvikling, hvor nye energiformer er i centrum, så vi sikrer, at vi møder vores kunders fremtidige behov. Vi har netop opdateret vores 2030 strategi ”Sammen Former vi Fremtiden”, som har grøn omstilling i fokus.
Spil en nøglerolle
Som led i denne udvikling søger vi en ny kollega, der kan drive IT-projekter i tæt samarbejde med kollegaer i den øvrige organisation. Du er dygtig til at drive dialog mellem forretning og IT, og du kan omsætte kommercielle muligheder og koncepter, så de kan implementeres og driftes i et effektivt IT-setup. Du vil indgå i nyetableret team, som har til opgave at supportere den samlede forretning med projektledelse og sparring om strategiske indsatser.
Dine opgaver vil spænde bredt - fra kvalificering af forretningsideer og projekter, design og implementering til at bistå med forandringsledelse, som en del af dine projektleverancer.
Ansvar og arbejdsopgaver
- Planlægge og koordinere projektaktiviteter samt opdatere og vedligeholde projektdokumentation
- Sikre at projekter registreres og løbende opdateres i vores projektstyringsværktøj
- Sikre fremdrift og sørge for, at relevante interessenter til enhver tid har et passende og retvisende billede og udgangspunkt for at træffe beslutninger.
- Løbende kommunikation til relevante interessenter om projektets status og fremdrift
- Facilitere drøftelser om projektets formål, gevinster og omfang
- Afdække projektets overordnede risici og vedligeholde risikooverblik
- Håndtere ændringer i projektet og kortlægge konsekvenser for tid, gevinster, økonomi, kvalitet og risikoprofil
- Sikre god overlevering til drift
Det skal være sjovt og udviklende at gå på arbejde, og vi er stolte af vores gode resultater og åbne arbejdsmiljø. Vi samarbejder og tror på, at vi i fællesskab skaber de bedste resultater.
Lidt om dig
- Du er vant til at arbejde med rammeværk, så som PRINCE2 og Agile
- Du har minimum 3 års erfaring med projektledelse og har implementeret større IT-løsninger/systemer
- God erfaring fra Business Central fra en funktionalitetsorienteret stilling
- Solid erfaring med at lede og koordinere ERP-projekter (gerne Business Central eller Dynamics FO) E-2-E.
- Du har god forretningsforståelse og evne til at omsætte forretningsbehov til IT-krav og løsninger
- Du kan kommunikere klart og effektivt med både tekniske og ikke-tekniske samarbejdspartnere
- Du arbejder på egen hånd, struktureret og er vedholdende samtidig med, at du har sans for detaljer
- Du skal trives i en rolle med stort ansvar og hvor Stakeholder Management er vigtigt
- Du er åben, positiv og en god kommunikator både i skrift og tale, og det falder dig let at skabe og vedligeholde relationer
- Du taler og skriver dansk og engelsk
Hvad tilbyder vi dig?
- Et spændende job med store frihedsgrader og medindflydelse på din arbejdsdag samt gode personlige og faglige udviklingsmuligheder
- Inspirerende kollegaer og masser af smil
- Attraktiv lønpakke inkl. pension og bonus, fri mobiltelefon og internet, helbreds- og gruppelivsforsikring
Interesseret?
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Head of PMO Hannah Levin på 2194 6981. Send os en kort motiveret ansøgning inkl. CV inden den 10. december.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Et selskab fyldt med Energi
Vores formål er at hjælpe alle fremad i den grønne omstilling. Vi bruger vores energi på energi. Sådan er det i dag og sådan vil det være i fremtiden – uanset hvilke energiformer vi handler med. Vi ønsker at understøtte vores kunders behov ved målrettet at udvide produktsortimentet og tilbyde rådgivning og løsninger, der skaber muligheder og værdi.
Med 250 dedikerede medarbejdere og et solidt fokus på sikkerhed, kvalitet og professionelle løsninger omsætter vi årligt for mere end 12 mia. kr.
Se mere på dccenergi.dk.
Ansøg her Ansøg her Kontaktinformation
DCC Energi, Nærum
Nærum Hovedgade 8
2850 Nærum
Danmark Hovedstaden
Hannah Levin
{"street":"Nærum Hovedgade 8","city":"Nærum","state":"Hovedstaden","zip_code":"2850","country":"Danmark","latitude":"55.817119","longitude":"12.531652"}
DCC Energi A/S - vil du høre mere om os?
Du er altid velkommen til at besøge vores hjemmeside eller følge os på sociale medier.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: