Få opslag som dette inden alle andre

Socialrådgiver til Den Kommunale Ungeindsats i Frederikshavn Kommune - GENOPSLAG

Frederikshavn kommune



Socialteamet i Den Kommunale Ungeindsats i Frederikshavn Kommune søger en fagligt stærk socialrådgiver/formidler, som brænder for at understøtte udsatte unge mennesker i deres vej mod uddannelse eller arbejde og selvforsørgelse.
Der er tale om en fast stillinger på 37 timer, der ønskes besat hurtigst muligt og senest den 1. marts 2025.

Vi tilbyder:
Spændende opgaver i et fagligt stærkt team bestående af i alt 6 socialrådgivere og 1 teamleder. Vi har en god arbejdshumor, vi arbejder selvstændigt men hjælper og deler erfaringer med hinanden, idet vi vægter sparring højt. Vi er gode til at give plads til hinandens forskelligheder og kompetencer, og vi sætter en ære i at spille hinanden gode omkring vores fælles kerneopgave. Du har løbende mulighed for sparring med teamets teamleder og andre tværfaglige samarbejdspartnere som f.eks. psykologer og coaches.

Pt. løber vi stærkt – derfor har vi meget brug for dig!

Hvad skal du bl.a. lave?
Teamet varetager myndighedssagsbehandlingen inden for socialområdet i overensstemmelse med servicelovens bestemmelser i forhold til unge mellem 18-30 år med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne samt i forhold til unge, der fra det 18. år er bevilget ungestøtte efter barnets lov.

Socialteamet udreder efter VUM 2.0, udarbejder indsatsmål og handleplaner, vurderer støttebehov og træffer afgørelser i forhold til bostøtte, botilbud, misbrugsbehandling, ungestøtte mv. Derudover yder teamet råd og vejledning og deltager i tværfaglige samarbejder.

Hvem er du?
Vi ser gerne, at du har erfaring med myndighedssagsbehandling inden for socialområdet. Det er væsentligt at du er optaget af at skabe helhedsorienterede løsninger på tværs af faggrupper, og du skal finde det naturligt at være i løbende dialog med de unge, eventuelt deres pårørende og relevante professionelle samarbejdspartnere. Det er vigtigt at du har gå-på-mod, og at du trives med at have mange bolde i luften.

Vi forestiller os, at du:

  • er uddannet socialrådgiver, socialformidler eller har flere års relevant erfaring inden for servicelovsområdet
  • kan anvende DUBU og/eller CURA - og gerne Momentum
  • at du kan træffe afgørelser i overensstemmelse med lovgivning og serviceniveau
  • kan motivere og vejlede unge med fokus på uddannelse og beskæftigelse
  • at du er økonomisk bevidst og er villig til at indgå i forhandlinger med leverandører
  • har kørekort til almindelig bil

Praktiske oplysninger:
Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt. Der er fleksibel arbejdstid. Der vil inden ansættelse blive indhentet reference fra tidligere ansættelse samt straffeattest.

Ansættelsessted:
Den Kommunale Ungeindsats, Hånbækvej 32A, 9900 Frederikshavn. Du vil blive ansat i Jobcenter Frederikshavn og være tilknyttet Den Kommunale Ungeindsats.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesforhold er i henhold til gældende HK/DS-overenskomst.

Ansøgningsfrist:
Ansøgningsfristen er den 16. januar 2025. Der vil være ansættelsessamtaler den 22. januar 2025.

Har du spørgsmål?
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til teamleder Vivi Beyer Vendelbo på telefon: 98 45 51 60 eller afdelingsleder Lis Haga på 98 45 72 06.

Vil du vide mere?
Organisationsplan
Jobcenter Håndbog

Afdeling: Den Kommunale Ungeindsats

Ansøgningsfrist: 16 January 2025

Placering: Hånbækvej, 32A, 9900, Frederikshavn, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Frederikshavn kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 16.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Frederikshavn kommune

Rådhus Allé 100, 9900 Frederikshavn

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2700731//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.