Få opslag som dette inden alle andre

Erfaren konsulent (chefkonsulent) med erfaring inden for design af strategiarbejde og organisationsudvikling til en tidsbegrænset stilling på deltid

Sundhedsstyrelsen



Er du erfaren inden for strategiarbejde og organisationsudvikling? Så er du måske vores nye kollega i Sundhedsstyrelsen.

Om Sekretariatet
Sundhedsstyrelsen er den øverste sundhedsfaglige myndighed i Danmark og en del af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Sundhedsstyrelsen bistår ministeren med rådgivning og rådgiver andre statslige, regionale og kommunale myndigheder. Sundheds- og ældreområdet står overfor en spændende omstilling og forandring, som Sundhedsstyrelsen har en central rolle i.

Sekretariatet rådgiver huset, ledelsen og direktionen i at træffe gode faglige og strategiske beslutninger og drifter husets understøttende funktioner. Vi består af fire teams: direktionssekretariatet, international koordination, HR og IT/jura.

Vi er bindeled til resten af huset og vores særlige styrkepositioner er:

  • Vi sparrer og sætter retning på produkter og processer – bl.a. gennem hjælp til selvhjælp
  • Vi skaber overblik og gør det administrative nemmere for andre
  • Vi opbygger relationer og samarbejder på tværs
  • Vi understøtter, videreformidler og opbygger strategisk forandring og udvikling af organisationen
  • Vi prioriterer det sociale og giver feedback til hinanden.

Vi er ca. 20 medarbejdere og er sammensat af forskellige medarbejdergrupper som kontorfunktionærer, jurister, statskundskabere og andre samfundsfaglige uddannelser.

Din hverdag hos os
Du bliver ansat i Sekretariatet, hvor vi har et tæt samarbejde med både direktion, chefgruppe og fagenheder. Du får ansvaret for at designe, projektlede og gennemføre de væsentligste indsatser i styrelsens strategiarbejde, som i 2025 bl.a. indebærer:

  • Etablering af et internt udviklingsakademi, hvor medarbejderne skal trænes i strategiske fokuskompetencer bl.a. analyse, borgerinddragelse og digitalisering via peer-to-peer læring i tæt sammenhæng med deres daglige praksis
  • Udvikling af en intern diplomuddannelse i ledelse i samarbejde med en offentlig uddannelsesudbyder. Her forudsættes det at du kan arbejde med udvikling og den konkrete undervisning
  • Facilitering og eventhåndtering ifm. større, tværgående indsatser og projekter.

Herudover har du også til opgave at stå til rådighed for:

  • løbende strategisk rådgivning af direktionen
  • coaching og ledelsesmæssig sparring af enhedschefer og sektionsledere
  • sikring af synergi mellem strategi, HR og øvrig organisationsudvikling
  • udvikling af styrelsen som attraktiv arbejdsplads bl.a. gennem fokus på mental og fysisk sundhedsfremme.

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Vi forventer, at du har:

  • en relevant akademisk uddannelse såsom cand.scient.pol., cand.scient.adm. eller lignende
  • en stærk faglighed i strategisk ledelse, både teoretisk og praktisk, bl.a. gennem egen ledererfaring
  • en omfattende erfaring med at undervise og kommunikere ledelse som fag. Her forudsætter vi tidligere erfaring med en bred vifte af fag på diplom- og masterniveau fra strategisk ledelse over ledelse af forandringer, personaleledelse og det personlige lederskab
  • erfaring med at arbejde som konsulent og rådgiver, herunder erfaring med at designe og gennemføre komplekse udviklingsforløb, hvor medarbejder-, leder- og organisationsudvikling integreres optimalt ift. eksisterende processer og rutiner i organisationen.
  • indgående viden om den offentlige sektor og sundhedsområdet og erfaring med at arbejde på tværs af stat, regioner og kommuner
  • kompetencer og færdigheder til at begå dig i en offentlig virksomhed med højt specialiseret faglighed og med store krav til præcis skriftlig og mundtlig kommunikation
  • politisk tæft og evner til at oversætte politiske intentioner og dagsordener til den konkrete forandring, der skal gennemføres i praksis
  • evnen til at indgå fleksibelt og anerkendende i teams og projektgrupper, også når du ikke selv har ledelsen af gruppen.

Vi tilbyder
Et meningsfuldt arbejde med samfundsnyttige opgaver i Danmarks øverste sundhedsfaglige myndighed. Du bliver en del af et aktivt fagligt miljø, hvor du sammen med dygtige og engagerede kollegaer får mulighed for at anvende og udvikle dine kompetencer inden for et bredt felt af arbejdsopgaver.

Vi vægter relationer og det sociale højt både i hverdagen og ved større begivenheder som enhedsseminarer.

For os er ord som tillid, respekt, åbenhed, dialog, feedback og at lytte og være nysgerrige vigtige værdier. Samtidig er psykologisk tryghed, trivsel og udvikling i højsæde.

I Sekretariatet afprøver vi konceptet ”Fokustid”, som betyder, at vi har mødefri indtil frokost. I denne periode har vi alle fast 1,5 time med forstyrrelsesfri arbejdstid. Inden frokost er der derudover afsat tid til faglig sparring. Formålet er at skabe rammer, der giver ro og sikrer færre forstyrrelser samt faglig sparring mellem kollegaer og ledelse. Vi tilbyder desuden fleksibel arbejdstid.

Om ansættelsen
Stillingen er tidsbegrænset fra 1. januar 2025 til og med 31. december 2025 på 30 timer. Du bliver ansat som chefkonsulent efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Kontakt os gerne
Få mere at vide om stillingen ved at ringe til Enhedschef for sekretariatet Søs Holm Schack på +45 23 26 52 05.

Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 51. Du kan læse mere om os på sst.dk.

Afdeling:
Islands Brygge 67, København S

Lokation: Islands Brygge 67

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Sundhedsstyrelsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Sundhedsstyrelsen

Axel Heides Gade 1, 2300 København S

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2701014//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.