Tværfaglig projektleder til Byggeri – København – Sweco Denmark
Sweco Danmark A/S
Tværfaglig projektleder til Byggeri – København
Ansøgningsfrist2025-01-12
JobtitelProjektleder
LokationKøbenhavn
Søg stillingen
Tværfaglig projektleder til Byggeri – København
Har du lyst til at arbejde med projekt- og projekteringsledelse og blive en del af vores tværfagligt team på vores kontor i Ørestaden? Så er du måske vores næste kollega!
Om Byggeri København
Hos Byggeri København får du udviklingsmuligheder og ansvar for projekter af alle typer og størrelser – fra idé til færdiggørelse. Vi er 100 dedikerede ingeniørrådgivere, der leverer robust, lokal rådgivning til private og offentlige bygherrer inden for nybyggeri, ombygning og renovering.
Du arbejder tæt med kunderne og præger både proces og resultat, samtidig med at du har adgang til Swecos specialistkompetencer. Vi kombinerer en nær kundekontakt med stærk faglig støtte. Du bliver en del af en selvstændig byggeriafdeling, der arbejder med ingeniørrådgivning i sin helhed. Som førende indenfor integreret rådgivning arbejder vi tæt sammen med arkitekter og andre specialister og altid med fokus på helheden.
Vi søger erfarne ingeniørrådgivere til spændende projekter – fra daginstitutioner til sygehuse og strategiske partnerskaber. Du bliver en del af en tværfaglig afdeling, der sikrer helhedsorienterede løsninger og skaber værdi for vores kunder gennem tæt samarbejde og høj faglighed.
Dine arbejdsopgaver
Som projektleder vil du bl.a. blive ansvarlig for:
- Sikre gennemførelse af vores projekter i forhold til aftalt tid, omfang og økonomi
- Proaktiv planlægning i forhold til projektdeadlines og delafleveringer
- Overblik over bemandingen til projektet og den daglige ledelse
- Lede og motivere projektteamet
- Medvirkende i tilbudsprocesser, og under kontraktforhandlinger
- Sikre vidensdeling, bl.a. igennem interne netværk
- Løbende afrapportering til ledelsen
Om dig
Du har skarpe kommunikations- og samarbejdsevner, som du forstår at gøre brug af over for både kunder, samarbejdspartnere og kolleger. Du finder glæde i at arbejde i et miljø, hvor der er tempo og masser af skiftende arbejdsopgaver – men hvor vi værner om hinanden og om vores velfortjente fritid.
Derudover forestiller vi os, at du:
- Har en relevant uddannelse indenfor byggeri som ingeniør eller bygningskonstruktør
- Gerne 7+ års erfaring inden for projektledelse, herunder gerne erfaring fra større komplekse projekter.
- Erfaring indenfor rådgiverbranchen – nok til, at du har styr på projekternes forskellige faser og kan spotte eventuelle udfordringer, inden de finder sted.
- Du har kendskab til BIM-projektering og IKT. Du kender til ydelsesbeskrivelserne og AB18/ABR18.
- Erfaring med projekteringsledelse er et stort plus
- Du har et kommercielt mindset med godt købmandskab
- Gode engelskkundskaber i skift og tale vil være at foretrække, men ikke et krav
Kan du se dig selv som en del af Sweco?
Så skynd dig at sende os dit CV og andre relevante dokumenter på linket forneden. Vi inviterer til samtaler løbende, så sørg for at ansøge hurtigst muligt og senest d. 12. januar 2025.
Har du spørgsmål til jobbet, så er du meget velkommen til at kontakte Hannin El-Khatib på mail: [email protected] eller på tlf. 42821590
Transforming Society Together
Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørvirksomhed. Vi planlægger og designer fremtidens byer og samfund. Sammen med vores kunder skaber vores arkitekter, ingeniører og andre eksperter løsninger, der adresserer urbanisering og digitalisering og gør vores samfund mere bæredygtigt.
Hos Sweco i Danmark får du 2.000 kolleger. I Europa er vi i alt 22.000 eksperter, der hvert år løser opgaver i 70 lande over hele kloden.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: