Få opslag som dette inden alle andre

Lunge- og infektionsmedicinsk sengeafsnit søger sygeplejersker

Region Sjælland



Drømmer du om at blive en del af et stærkt fagligt fællesskab? Så er det måske dig, vi leder efter!
Efter en succesfuld onboardingsproces med 12 nye sygeplejersker åbner vi nu dørene igen – denne gang for yderligere 2 sygeplejersker til Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling på Sjællands Universitetshospital.
Vi er mere end bare en afdeling – vi er et team, der prioriterer udvikling, trivsel og faglighed.

Hvad kan vi tilbyde dig?
• Fleksibel vagtplanlægning: Ønskeplansprincip i et 12-ugers rul.
• Timer efter aftale: Skræddersyet til din hverdag.
• Weekend hver 2. eller 3. uge – det bestemmer du!
• Kompetenceprogram tilpasset dig: Fra dag ét får du en mentor, der designer dit introduktionsforløb baseret på dine behov.
• Tæt opfølgning: Gennem SUH’s onboarding-koncept har vi faste månedlige samtaler med dig, så du altid føler dig set og hørt.

Hvem er vi?
Vi er 37 dedikerede medarbejdere, fordelt på sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter samt faste timelønnede. Med os bliver du en del af en arbejdsplads med humor, hjælpsomhed og faglig stolthed.

Vi har regionsfunktion i både lunge- og infektionsmedicin og er den eneste afdeling i Region Sjælland, som varetager behandling af højtspecialiserede patienter inden for disse områder. Det inkluderer:
• Tropesygdomme
• Lungeempyem
• HIV/AIDS
• Infektioner i centralnervesystemet
• Komplicerede infektioner i lunger, knogler m.m.

Vi tilbyder kompleks IV-antibiotikabehandling, instrumentel sygepleje, og der er rig muligheder for læring og udvikling. Der undervises typisk 3-4 gange om måneden, både mono- og tværfagligt, baseret på et struktureret årshjul.

Organisering
Vi er organisatorisk forankret i Medicinsk Afdeling, som omfatter afdelinger på Roskilde, Køge, Næstved og Nykøbing Falster sygehus. Der er et tæt samarbejde med det nefrologiske sengeafsnit i Roskilde og det lungemedicinske sengeafsnit i Næstved.

Vi vil gerne være førende inden for nytænkning og videreudvikling af sygeplejen og har derfor sammensat en stærk faglig klynge, der står i spidsen for dette arbejde. Klyngen består af:
• Oversygeplejersken
• De 3 kliniske sygeplejespecialister
• 2 sygeplejersker med specialistfunktion

Denne struktur sikrer, at vi kan levere evidensbaseret sygepleje af høj kvalitet og samtidig skabe et inspirerende og udviklende fagligt miljø.

Hvorfor vælge os?
Vi har allerede høj patienttilfredshed, og vores personale trives. Hos os er der plads til både faglig fordybelse og personlig udvikling – og vi sørger for, at din work-life balance er i top.
Er du klar til at blive en del af en afdeling, hvor vi sammen skaber evidensbaseret sygepleje af højeste kvalitet?

Tag næste skridt!
Kontakt oversygeplejerske Kristina Dollerup på tlf. 93 56 87 49 eller mail [email protected]
Få også et indblik i vores hverdag på Instagram: @lunge_infektion_b92_afdeling.
Eller læs vores Strategi for sygeplejen via dette link: strategi-for-sygeplejen-november-20221.pdf
Samtaler afholdes løbende – vi glæder os til at høre fra dig!

Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Navn
Kristina Dollerup

Email
[email protected]

Stilling
Oversygeplejerske

ARBEJDSSTED
Sjællands Universitetshospital, Roskilde

QUICKNR.
038698

JOBTYPE
Fuld tid

OPSLÅET
2. december 2024

ANSØGNINGSFRIST
18. december 2024

ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. februar 2025

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Sjælland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 18.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Sjælland

Alleen 15, 4180 Sorø

Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2701278//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.