Få opslag som dette inden alle andre

Oversygeplejerske til Akutmodtagelsen, Hvidovre Hospital

Region Hovedstaden



Vil du være med til skabe noget nyt i helt nye rammer? Så se her!

Vi søger en oversygeplejerske med stort fagligt engagement og gerne ledererfaring. Du skal sammen med afdelingens øvrige ledere være med til at lede og udvikle sygeplejen indenfor særligt det gastroenterologiske speciale.

Som oversygeplejerske får du en unik mulighed for at være med til at opbygge et afsnit i Akutmodtagelsen. Hele afdelingen er lige flyttet ind i en helt ny og moderne bygning. Den nye fælles akutmodtagelse har 72 senge til indlagte patienter, 21 pladser til vurderingspatienter, en stor skadestue og er en af Danmarks største og travleste akutmodtagelser.

Akutmodtagelsen på Amager og Hvidovre hospital har været under stor forandring. Vi har samlet specialer på tværs af hospitalet, hvor også akut billeddiagnostik er til stede i afdelingen. Det er et stort og spændende projekt, hvor vi sammen sætter nye og højere standarder for akutbehandlingen på hele hospitalet. Du vil ved en ansættelse få stor indflydelse på processen og opbygningen af en fælles og fremadrettet kultur.

Dit primære ansvarsområde vil være ledelse af den daglig drift samt personaleledelse af den gastroenterologiske del af Akutmodtagelsen i vores Akutafsnit 1. Vi arbejder særligt med on-boarding, udvikling af personalets kompetencer samt ledelse og udvikling af afdelingens arbejdsgange og flowstyring.

Hvad er det for en afdeling, du skal være leder i?
I Akutafsnit 1 indlægges patienter med mave og tarmsygdomme inden for det kirurgiske og medicinske speciale i alle døgnets 24 timer. Vores patienter indlægges primært via egen læge, 1813 eller 112.

Vi har 21 senge og er en blandet personalegruppe bestående af både unge og ældre, nye og meget erfarne sygeplejersker og social-og sundhedsassistenter.

Vores afdeling er travl, fagligt udfordrende og bemandet af en stor tværfaglig gruppe af professionelle og dygtige kolleger.

Vi har en god og munter tone, og vi arbejder hele tiden på at bevare vores gode arbejdsmiljø med fokus på uddannelse, høj faglighed, et godt tværfagligt samarbejde samt respekt og anerkendelse for hinanden.

Hvem skal du arbejde sammen med?
Vi er ca. 240 sygeplejersker i hele Akutmodtagelsen og i afsnittet har vi 2 kliniske udviklingssygeplejersker og 1 klinisk vejleder. Derudover har vi et fast vagtplanlæggerteam ansat.

Du vil arbejde tæt sammen med afdelingens 5 øvrige oversygeplejersker.

Du vil også få et tæt parløb med afdelingens tre ledende læger, som er udpeget til at være med til at sikre specialisering i akutområdet samt de gastromedicinske og kirurgiske læger, der kommer i afsnittet.

Vi søger en oversygeplejerske som

  • Har ledelseserfaring
  • Kan lede, inspirere og motivere personale
  • Har en anerkendende og medinddragende kommunikation og tilgang
  • Har overblik og kan prioritere og effektuere i en travl hverdag
  • Har gennemslagskraft og kan formidle klare budskaber på en god og handlingsanvisende måde
  • Kan være med til at opbygge en kultur der fremmer et godt arbejdsmiljø
  • Har overskud til at lede med et glimt i øjet og et smil på læben

Vi tilbyder

  • En spændende afdeling med faglige udfordringer og hvor dagene aldrig er ens
  • Et udviklende og godt samarbejde i afdelingens tværfaglige ledergruppe og på tværs af hospitalet
  • En grundig introduktion til afdelingen
  • En afdeling hvor vi prioriterer uddannelse og udvikling meget højt
  • En afdeling hvor vi har fokus på det gode arbejdsmiljø

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ledere på Sundhedskartellets område indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Løn- og Takstnævn.

Hvis du er interesseret i at høre mere om stillingen kan du kontakte:

Stillingsbeskrivelsen kan rekvireres via mail: [email protected]

Ansøgningsfrist søndag den 19. januar 2025
Ansættelsessamtaler afholdes torsdag den 23. januar 2025 fra kl. 13.30 og frem. En evt. 2. samtale vil blive afholdt mandag den 27. januar 2025 fra kl. 13.00 og frem.

Afdeling: Ny org

Kettegård Alle 30, Hvidovre

Kettegård Allé 30, Hvidovre

Lokation: Hvidovre Hospital

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 19.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2701389//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.