Få opslag som dette inden alle andre

Konsulent med lyst og mod til at arbejde med IT-sikkerhed

Novafos



Har du styr på IT-sikkerhed, og vil du være med til at sikre samfundskritisk infrastruktur?

I Novafos er vi verdensmestre i at håndtere vand – rent vand i hanen, regnvand i byområder og renset spildevand til havet. Vi er mere end 400 dedikerede kolleger, der sikrer, at vi løfter vores del, så samfund og miljø kan trives i harmoni. Vi søger nu en dygtig konsulent inden for IT-sikkerhed til vores IT-team, så Novafos fortsat kan levere vand til vores kunder med moderne og sikre digitale løsninger.

Om stillingen
Vi søger en dygtig og engageret konsulent til vores IT & Automationsafdeling. Du vil få ansvaret for at videreføre og udvikle vores ISMS herunder risikovurderingsarbejdet, hvor det fx skal sikres, at trusselsvurderinger bliver en integreret del af vores processer i forbindelse med NIS2. Du brænder for at forandre, lave handlingsplaner samt sikre at de bliver ført ud i livet. Stillingen indebærer tæt samarbejde med alle medarbejdergrupper i Novafos samt deltagelse i møder med ledelsen samt direktionen.

Arbejdsopgaver

  • Vedligeholde og videreudvikle ISMS: Du vil spille en central rolle i vedligeholdelse og videreudvikling af Novafos’ ISMS, herunder opretholdelse af Novafos’ ISO27001-certificering.
  • Kommunikation og dokumentation: Forbedre det skriftlige arbejde i afdelingen, herunder udarbejdelse af notater og rapporter til ledelsen og kollegaer. Løbende rapportering til IT-sikkerhedsudvalget om trusselsniveauet.
  • Bindeled til IT-fora: Deltage i IT-systemfora og sikre, at nødvendige beslutninger bliver truffet og dokumenteret.
  • Risikovurderinger: Udarbejde risikovurderinger for nye IT-systemer og ændringer i eksisterende systemer. Sikre, at systemerne har et højt sikkerhedsniveau i forhold til dataindhold og placering i infrastrukturen.
  • Opgavestyring: Hjælpe teknikerne med at styre afgrænsede opgaver og mini-projekter uden økonomistyring, men med tidsplan og opgavestyring.
  • IT-beredskab: Du vil spille en nøglerolle i at planlægge og gennemføre dynamiske beredskabsøvelser samt samarbejde med eksterne sikkerhedsfirmaer om avancerede penetreringstest.

Dine kompetencer
I Novafos sparrer vi med hinanden og vægter vidensdeling højt. Igennem den daglige dialog bliver du støttet og klædt på til dine opgaver. Derudover forestiller vi os, at du:

  • Har en analytisk og struktureret tilgang til arbejdet.
  • Trives med forandringer og varierende opgaver.
  • Er god til at formulere dig både skriftligt og mundtligt
  • Vi forventer, at du har en relevant akademisk baggrund, fx en teknisk eller humanistisk uddannelse, hvor du har opnået en overordnet teknisk forståelse for IT og informationssikkerhed gennem dit arbejdsliv.

Vi tilbyder
Vi tror på, at balancen mellem arbejde og fritid er afgørende for din trivsel og jobglæde. Vi respekterer dine arbejdstider og værner om et trygt og stabilt arbejdsmiljø, så du også har overskud til familie og privatliv. Derudover tilbyder vi:

  • Fleksible arbejdstider og en arbejdsuge på 37 timer inkl. frokost.
  • Høj grad af frihed under ansvar med mulighed for selv at tilrettelægge arbejdet.
  • Et job hvor du kan være med til at præge, hvordan vi skal løse opgaverne.
  • Gode ansættelsesforhold igennem KL-overenskomst, som blandt andet sikrer dig en attraktiv pension.
  • Støtte til din faglige udvikling gennem kurser, intern undervisning og uddannelse.
  • Gode kontor-, parkerings- og opladningsfaciliteter på Blokken 9 i Birkerød (herfra udkørsel til lokationerne).
  • Kantineordning, træningscenter, massageordning, sundhedsforsikring, en aktiv personaleforening og arrangementer som sommerfest, julefrokost, DHL-stafet mv.
  • Mulighed for at arbejde hjemme 1-2 dage om ugen.

Ring eller skriv til os
Vi glæder os til at høre fra dig og svarer gerne på de spørgsmål, du har om jobbet. Kontakt it-driftsleder Sadaqat Khatak på 44 20 82 29 eller send dit CV og ansøgning til [email protected] senest den 4. januar 2025. Vi indkalder løbende til samtale.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Novafos



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 04.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Novafos

Blokken 9, 3460 Birkerød

Vi ved, hvor vigtigt vand er for dig og din hverdag. I Novafos arbejder vi i døgndrift for at sikre, at der altid er rent vand i hanen, og at du kan komme af med dit spildevand, dag og nat. Også når himlen åbner sig, og regnen vælter ned over os. Vi renser dit spildevand, så det igen kan ledes ud i havet og indgå i naturens kredsløb.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2701535//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.