Få opslag som dette inden alle andre

Sektionsleder til Sundhedsplejen

Skive Kommune



Sektionsleder til Skive Kommunes Sundhedspleje
I Skive Kommune sætter vi borgeren i centrum og tror på, at hver enkelt er medskaber af det lokale velfærdssamfund. Som sektionsleder skal du træffe beslutninger, der understøtter vores mission om at skabe et forpligtende fællesskab med borgere, virksomheder og samfundsaktører, med fokus på et godt liv for den enkelte. Du vil spille en central rolle i at sikre udvikling og sammenhæng i indsatser og samarbejdsrelationer på tværs af Familieafdelingen, skoler, dagtilbud og civilsamfund.

Om Sundhedsplejen
Sundhedsplejen i Skive Kommune arbejder sammen med familier og fagprofessionelle for at fremme den fysiske, mentale og sociale sundhed hos børn og unge fra graviditet til 16 år gennem forebyggelse og tidlig indsats. Som en del af Familieafdelingen, der også omfatter Familiesektionen, PPR, Børne,- Unge og Familiecenter (BUF) og Tidlig Forebyggelse, er der høje ambitioner for at samskabe de bedste betingelser for, at børn og unge kan udvikle sig til livsduelige mennesker med trygge relationer og et solidt fundament i sundhedsfremme og forebyggelse.

Som leder af Sundhedsplejen får du ansvar for den daglige ledelse af en afdeling bestående af 13 sundhedsplejersker, en administrativ medarbejder (delt med PPR) samt en kombination af erfarne og nyuddannede medarbejdere. Vi arbejder i en kombineret ordning med sundhedsplejersker i spædbarnsteamet og tilbyder ammeklinik én gang om ugen. Der er cirka 320 fødsler årligt, og vi tilbyder 7 hjemmebesøg til alle familier, herunder graviditetsbesøg. Skolebørn får sundhedsplejerskebesøg i udvalgte klasser og kan modtage pubertetsundervisning.

Vi tilbyder forskellige programmer som BRUS og COS-P/Tryghedscirklen, samt ugentlige aktiviteter som mor/barn-gruppe og forældre-café. Sundhedsplejen er Marte Meo-certificeret, og alle medarbejdere, inklusive ledelsen, skal min. gennemgå grundkursus i Marte Meo. Alle sundhedsplejersker er også NBO-certificerede, og flere har ADBB.

Du refererer til Familiechefen og bliver en vigtig del af en stærk ledergruppe, hvor vi værdsætter forskellighed og arbejder sammen for at udfordre og støtte hinanden. I Skive Kommune bliver du en del af en lille organisation med korte beslutningsveje, hvor du kan påvirke beslutninger og retning. Vi samarbejder tæt på tværs af kommunens enheder for at sikre helhed og sammenhæng i indsatserne over for børn, unge og deres familier.

Ledelsesopgaven
Som leder af Sundhedsplejen skal du sætte en tydelig retning og sikre et højt fagligt niveau. Du skal skabe sammenhæng mellem strategi og praksis og fremme udvikling gennem sparring og nytænkning. Du har ansvaret for den daglige drift og faglige udvikling af sektionen, herunder personaleledelse, økonomistyring og implementering af faglige mål. Dit fokus vil blandt andet være at sikre, at vi opfylder både nationale og lokale sundhedsmål.

Du bliver et vigtigt bindeled til interne og eksterne samarbejdspartnere og skal arbejde for at styrke tværfaglig praksis og koordinere indsatsen på tværs af sektorer.

Din profil
Vi søger en leder med en sundhedsfaglig baggrund, gerne som sundhedsplejerske, suppleret med lederuddannelse. Du har dokumenteret ledelseserfaring, helst fra en sundhedsfaglig organisation, og er fagligt velfunderet med kendskab til lovgivning, målgrupper og metoder på området. Du er en inspirerende leder, der kan motivere medarbejderne og du trives i tværfagligt samarbejde. Du har erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation og forståelse for kommunal drift og økonomi.

Personligt er du overbliksskabende, rolig under pres og god til at håndtere konflikter. Du er en synlig, empatisk leder, der motiverer og udvikler dit team, samtidig med at du har humor og en positiv tilgang.

Kan du kende dig selv i ovenstående, så ser vi gerne en ansøgning fra dig.

Du kan læse mere om Skive Kommune i vores Sammenhængende børnepolitik, værdigrundlag samt ledelsesgrundlag via disse links:

Sammenhængende børnepolitik (skive.dk)
Plakat-med-vaerdigrundlag-vision-og-mission.pdf (skive.dk)
Ledelsesgrundlag_2016.pdf (skive.dk)

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer. Forventet ansættelsesstart 1. marts 2025.

Samtaler forventes afholdt mandag den 20. januar, og anden runde er planlagt til mandag den 27. januar. For kandidater, der går videre til anden samtale, forventer vi at der vil blive gennemført test samt indhentet referencer.

Ansættelsesudvalg

  • AMR og TR i Sundhedsplejen
  • Konstitueret daglig faglig leder i Sundhedsplejen
  • Sektionsledergruppen i Familieafdelingen
  • Souschef i Familieafdelingen
  • Familiechef

Har du spørgsmål vedr. stillingen er du velkommen til at rette henvendelse til Familiechef Helle Trangbæk på 20 29 06 78 eller [email protected]

Ansøgning
Upload af ansøgning med relevante bilag senest tirsdag den 31. december 2024.

Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem

RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det RENT LIV.

Ansøgningsfrist:
31. december 2024

Tiltrædelse:
1. marts 2025

Arbejdssted:
Sundhedspleje

Ansættelsesforhold:
Fuldtid

Kontakt:
Familiechef Helle Trangbæk
Tlf. 20 29 06 78

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Skive Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 31.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Skive Kommune

Rådhuspladsen 2, 7800 Skive

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2701646//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.