Bankrådgiver med gode evner indenfor bolig
Jyske Bank
Er du bankuddannet med rådgivning som spidskompetence? Og vil du sammen med dygtige kolleger være med til at opnå den højeste tilfredshed blandt privatkunder?
Så står vi klar til at byde dig velkommen til en kreativ og faglig arbejdsplads, hvor du får:
- Frihed til at finde de løsninger, som støtter dine kunder bedst på vej
- Opbakning fra et solidt bagland og fleksibilitet i hverdagen
- Plads til at fokusere på kunder og kundetilfredshed – vi har gode systemer og et servicecenter, der bakker op om det administrative.
Velkommen til en uhøjtidelig og anderledes bank
Vi blev grundlagt ud fra et mål om at være et alternativ til de traditionelle og lidt tunge konkurrenter, og det har vi stadig. Hos os er ordet derfor frit. Du bliver opfordret til at stille spørgsmål og melde ud, hvis du har noget på hjerte – så kan vi tale om det og få det løst.
Du sætter selv retningen inden for dagligdagens rammer hvor du får stor frihed til selv at forme, hvordan du bedst løser opgaverne. Det gælder både i forhold til at booke møder, og hvordan du tilrettelægger din arbejdsuge.
Færdighed, tillid og engagement er nemlig nøgleord hos os. Det betyder, at vi stoler på vores medarbejdere og giver dig stor handlefrihed. Har du evnerne, vil du få ansvar og muligheder, så du kan udvikle dig. En hverdag med kundetilfredshed i centrum
Vores vigtigste succeskriterie er tilfredse kunder. Som rådgiver taler du ikke bare dine kunder efter munden. Du tør også nytænke sammen med dem. Målet er, at de går fra dialogen med balance i maven og oplevelsen af god rådgivning, der kom omkring elementer i økonomien, de måske ikke selv havde overvejet.
Få støtte fra et professionelt bagland
Dit vigtigste fokus er altså dine kunder. Derfor har vi både systemer og et servicecenter, der støtter om dit arbejde, så du kan fokusere på det, du er bedst til. Vi er ofte 2 kolleger om en opgave. På den måde kan vi komme hele vejen rundt om kunden og tilbyde den bedste rådgivning på tværs af kompetenceområder. Det betyder også, at du altid har støtte, opbakning og mulighed for at udvikle dig.
Et spændende job med gode udviklingsmuligheder
I Jyske Bank, Privat har vi fokus på at arbejde med toppen af vores færdigheder. For dig betyder det, at du kan være med til at forme dit job, så du arbejder med det, du er bedst til og gerne vil udvikle.
Dine behov og karriereambitioner er et vigtigt led i den løbende dialog mellem dig og din leder, og vi assisterer dig godt på vej til at udleve dine mål med karrieresamtaler og læringstilbud – uanset om du vil være leder, projektleder, specialist eller bare vil være dygtigere.
Du vil have din hverdag i Ikast med en eksisterende kundeportefølje, hvor du bliver kontaktperson for kunderne. I Ikast arbejder vi i tæt samarbejde med kolleger i vores geografiske område (Give, Ikast og Kibæk). Når du afholder kundemøder vil du typisk mødes med dine kunder i Ikast, men har også mulighed for at benytte lokationerne i Brande og Kibæk, som det passer kunden og dig.
Du får et spændende job, hvor du lykkes, når du
- Sætter kunden i centrum og sikrer at den bedste rådgivning leveres på kanten af dine færdigheder
- Prioriterer kontakten til kunderne højt, og sørger for at kunderne oplever, at vi er på forkant og skaber værdi i vores rådgivning hele vejen rundt om kunden
- arbejder struktureret med god tilrettelæggelse af gode kundeoplevelser ved at holde kalenderen opdateret med kundemøder (typisk 5 om ugen)
- Har du en særlig interesse og præference for at dygtiggøre dig inden for byggerådgivning eller kredit, så har du mulighed for at arbejde dig i den retning sideløbende med at du plejer og udvikler din kundeportefølje
Velkommen til Jyske Bank i et spændende område
Vores lokationer er beliggende i attraktive områder med spændende kunder og et kæmpe markedspotentiale.
Du bliver en del af vores hold i Ikast. Vi har fælles ledelse og et tæt samarbejde mellem vore 2 faglige fokuseret arbejdsmiljøer (Brande og Ikast), hvor lederteamet har stor fokus på at sikre et værdiskabende arbejdsmiljø for vores 30 gode medarbejdere. Vores omgangstone er åben og uformel, hvor humor og gode grin er en vigtig del af vores hverdag.
Er du klar til at ansøge?
Vi oplever mangfoldighed som en fordel i vores opgaveløsning og i vores fællesskab. Derfor opfordrer vi alle til at søge. Vi ser frem til at modtage din ansøgning, hvor du beskriver netop dine evner i forhold til jobbet.
Søg jobbet ved at klikke på nedenstående link, hvor du kan sende din ansøgning og dit CV.
Kom tættere på Jyske Bank-koncernen – En uhøjtidelig og anderledes digital relationsbank.
Hvis du har interesse i at blive klogere på os, kan vi anbefale dig et besøg på Jyskebank.dk, LinkedIn eller høre vores ordførende direktør fortælle om vores dagligdag og værdier i denne video.
Afdeling: Østergade 3 7430 Ikast
Lokation: Ikast
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: