Få opslag som dette inden alle andre

Vi søger en dygtig IT-drifts- og sikkerhedskonsulent i Hvidovre Kommune

Hvidovre Kommune



I IT-afdelingen søger vi en ny kollega med gode kompetencer indenfor it-infrastruktur og it-sikkerhed med interesse i løbende at udvikle sig inden for it-infrastruktur, cloud-services og informationssikkerhed, samt bidrage til den fortsatte stabile drift.
Du vil som IT-drifts- og sikkerhedskonsulent få en central rolle, da alle kommunens medarbejdere er afhængige af, at systemerne kører stabilt. Du vil indgå i et dynamisk team af dygtige kollegaer med et højt fagligt niveau med ansvar for den daglige drift, it-sikkerhed og 2. line support samt vedligeholdelse af kommunens it-infrastruktur.

Du vil bl.a. være med til at drifte og vedligeholde vores mere end 200 virtuelle servere og it-infrastruktur, der benyttes af kommunens 120 institutioner (daginstitutioner, idrætsanlæg, plejehjem mv.) og ca. 4000 ansatte.

Jobbet kræver en stor del af selvstændighed og vi forventer, at du tager ansvar for egne opgaver og følger dem til ende. Med reference til IT-driftslederen vil du blive en del af en afdeling bestående af 14 rutinerede og dygtige kollegaer.

Vi holder vores viden ajour gennem løbende selvstudier og kurser, da det er vigtigt for os at følge med IT-udviklingen.

Dine arbejdsområder
Din primære rolle i teamet bliver at varetage opgaver indenfor it-drift og -sikkerhed.

Det forventes, at du har eller er klar til at tilegne dig viden om VMware miljø og Microsoft 365 administration, Backup (Veeam), MDM (Workspace One), Patch management af servere og klient sikkerhed (Heimdal).

Vi har desuden en 24/7 vagtordning, du vil indgå i.

Dine kvalifikationer:

  • Vi forventer, at du har en relevant uddannelse - gerne med speciale i de nævnte systemer
  • God erfaring med Microsofts produkter og kendskab til PowerShell
  • Behersker dansk i skrift og tale - og kan læse teknisk engelsk dokumentation

Dine personlige egenskaber:

  • Et godt humør, udadvendt, servicemindet og trives med udfordringer
  • Arbejder struktureret og kan bevare overblikket i pressede situationer
  • Arbejder selvstændigt
  • Tager ansvar for egne opgaver.
  • God til at planlægge og følger opgaverne til dørs
  • Kan dokumentere dit arbejde og deler ud af din viden
  • Nysgerrig af natur og evner at tilegne dig ny viden

Hvem er vi
Du bliver en del af IT- og digitaliseringsafdelingen, som er placeret i Center for Digitalisering, Kommunikation og Erhverv (DKE). I centret er vi 42 medarbejdere fordelt på tre kontorer.

Vi har en tæt dialog med alle fagområder og centerchefer om mange af vores opgaver.

Kulturen i centret er båret af høj faglighed. Vi har en uformel omgangstone og lægger vægt på humor, gåpåmod og engagement. Vi er dedikerede til vores opgaver og tager ansvar - også for opgaver, som ligger lidt uden for vores fagområde. Vi er et center med forskellige spidskompetencer og byder ind, hvor vi kan.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentlig. Ansættelse sker efter gældende overenskomst.

Tiltrædelse snarest muligt.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte IT-driftsleder Jakob de Stricker på tlf.: 2125 5332 eller på e-mail [email protected] eller IT- og digitaliseringschef Lasse Wamsler tlf.: 4247 1514 eller på e-mail [email protected].

Ansøgningsfrist er den 18. december 2024, og samtalerne finder sted umiddelbart efter.

Afdeling: Hvidovrevej 278, Hvidovre

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Hvidovre Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 18.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Hvidovre Kommune

Hvidovrevej 278, 2650 Hvidovre

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2701932//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.