Få opslag som dette inden alle andre

Pædagog til Rosengårdskolen

Odense Kommune



Har du lyst til at bidrage professionelt i en velfungerende SFO og gøre en positiv forskel for børnene i Rosengårdskolens fællesskab? Så er du måske vores nye kollega.

Rosengårdskolen søger en pædagog til fastansættelse i skole og SFO med opstart hurtigst muligt dog senest den 1. februar 2025.

Om os
Rosengårdskolen er en 2-sporet folkeskole beliggende i den sydøstlige del af Odense. Vi har ca. 500 elever på skolen, fordelt på skolens almene del, hvor vi har 0. – 9. klasse og på skolens heldagsafdelingen, Fønix, som er et undervisningstilbud til børn med særlige behov. Vi er grundlæggende en stor og mangfoldig skole med højt til loftet og plads til alle.

Rosengårdskolen er kendetegnet ved dygtige og engagerede medarbejdere, der er optagede af at uddanne det hele menneske, hvor trivsel, faglighed og dannelse går hånd i hånd. Vi er optagede af at skabe livsduelige mennesker. Vi arbejder ud fra et inkluderende tankesæt, hvor alle elever skal opleve sig som en del af fællesskabet, og samtidig holder vi et stort fokus på fagligheden. Vi er ca. 110 ansatte på skolen; 60 lærere, 40 pædagoger, pædagogiske assistenter og medhjælpere, dertil kommer administrativt personale og ledelse.

Vi arbejder i årgangsteams, og vi forventer, at du som pædagog på Rosengårdskolen indgår professionelt i samarbejdet ved at byde ind med dine pædagogiske kompetencer i teamets fællesskab, så I sammen løfter de opgaver, der er forbundet med at skabe et godt og trygt skole- og SFO-liv med deltagelsesmuligheder for alle.

Om jobbet og dig
Det er en forventning, at du er uddannet pædagog, hvis du søger stillingen. Vi arbejder ud fra en anerkendende og ressourceorienteret pædagogik, og vi anvender ”Low Arousal”-tilgangen i mødet med børnene. Vi har fokus på, at alle børn oplever sig som en del af fællesskabet i skolen. Vores mål er at skabe en god og tryg skole og SFO for alle vores elever. Forældrene er vigtige samarbejdspartnere i dette arbejde, og derfor vægtes forældresamarbejdet højt i vores dagligdag.

De professionelle indgår i et tæt teamsamarbejde omkring børnene. Du arbejder både i skolen (på 1. årgang) og i SFO for 0.-3. klasse om morgenen og om eftermiddagen. Du indgår i dækningen af hele åbningstiden, hvilket betyder, at du én morgen om ugen åbner morgen-SFO’en kl. 06.30 og andre dage lukker man SFO’en sidst på eftermiddagen. Derudover er du med til at planlægge og dække skoleferierne. SFO’en har sommerlukket 3 uger i sommerferien. I undervisningen vil du stå selvstændigt for den understøttende undervisning i 1.klasse og bidrage aktivt som 2-voksen i de timer, du er en del af undervisningen på 1. årgang. Det er en forventning, at du kan anvende din pædagogfaglighed i skolen.

Rosengårdskolens pædagoger:

  • er nærværende overfor børnene og engageret i arbejdet
  • er god til at danne gode relationer til både børn og forældre
  • deltager i samarbejdet om klassen/årgangen med pædagogiske perspektiver og bidrag
  • kan planlægge, igangsætte og styre gode og inkluderende aktiviteter i SFO’en
  • er en god samarbejdspartner, der lægger vægt på det fælles arbejde omkring børnene
  • kan lide at lege selv
  • har mod på at deltage i faglige drøftelser og kan give og modtage feedback
  • evner at møde forældrene som den vigtige samarbejdspartner, de er
  • er positiv og fleksibel
  • er empatisk, omsorgsfuld og autentisk
  • har en tydelig og rolig fysisk fremtoning

Hvis du kan genkende og se dig selv i ovenstående, så ser vi frem til at modtage en ansøgning fra dig.

Vi tilbyder
Som ansat på Rosengårdskolen bliver du en del af en stærk faglig og social personalegruppe med engagerede og motiverede kolleger, hvor der er gode muligheder for fælles sparring og udvikling af praksis. Samarbejdet imellem personalet bygger på respekt for andre, tillid til at alle gør deres bedste og åbenhed overfor professionel udvikling og idé-udveksling.

Er du nyuddannet, vil vi støtte dig i at finde din pædagogidentitet. Vi forventer ikke, du kan det hele fra en start, men at du er indstillet på at tage imod den hjælp, der er tilgængelig. Som ny på Rosengårdskolen vil du blive tilknyttet en mentor, som vil hjælpe dig til rette på skolen.

Samværet i personalerummet er præget af en social og uformel tone, hvor humor ofte fylder. Vi tilbyder en skole med spændende udfordringer, fantastiske kollegaer og en generelt god stemning.

Du kan læse mere om os på Rosengaardskolens hjemmeside.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Stillingen er på fast på 37 timer ugentligt med tiltrædelse den 1. februar 2025 eller hurtigst muligt.

Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger kan fås hos Karen Dalsgaard, afdelingsleder for Børnemiljøet på Rosengårdskolen på 21 59 28 90 og/eller Line Voldsgaard, koordinator for SFO’en på Rosengårdskolen på 51 21 18 17.

Det praktiske
Ansøgningsfrist er tirsdag den 17. december 2024. Vi afholder samtaler torsdag den 19. december 2024.

SØG STILLING

Jobområde:
Pædagogik - Almen- og specialområdet

Ansøgningsfrist:
17. december 2024

Arbejdstid:
Fuldtid

Varighed:
Fast

Tiltrædelse:
1. februar 2025

Kontaktperson:
Karen Dalsgaard

Tlf. nr. / e-mail:
21 59 28 90

Kontaktperson:
Line Voldsgaard

Tlf. nr. / e-mail:
51 21 18 17

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Odense Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 17.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Odense Kommune

Flakhaven 2, 5000 Odense

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2701945//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.