Få opslag som dette inden alle andre

Ejendoms- og tilsynskonsulent

Sønderborg Kommune



Kan du både håndtere udadvendte opgaver med borgerkontakt og samtidig lide administrative opgaver inden for bl.a. den almene boliglovgivning ?
Ejendomskontoret i Sønderborg Kommune søger en ejendoms- og tilsynskonsulent til spændende opgaver indenfor den almene boliglovgivning samt køb, salg og udleje af kommunale ejendomme.

Som ejendoms- og tilsynskonsulent bliver du tilknyttet Ejendomskontoret. Vi har en spændende og alsidig hverdag, hvor vi jonglerer imellem mange typer af opgaver indenfor almen boligadministration, køb, salg, udleje og byggemodning af kommunens ejendomme og arealer. Derudover er den strategiske boligudvikling for kommunen forankret i kontoret.

Som vores nye ejendoms- og tilsynskonsulent vil du sammen med en kollega skulle varetage opgaver inden for tilsynet med almene boligorganisationer og være primærperson på driften af vores aftaler med borgere og foreninger.

Du vil ofte indgå i et samspil med andre i afdelingen og på tværs af organisationen. Du skal i denne stilling kunne lide at være opsøgende og undersøgende og samtidig finde glæde ved de mere administrative opgaver, der kræver struktur og opfølgning.

I hverdagen vil du blandt andet skulle varetage opgaver som:

  • Aktiv dialog med lokale almene boligorganisationer, herunder afholdelse af styringsdialogmøder
  • Tilsyn med støttet byggeri generelt og samspil med Landsbyggefonden og støttesagsbehandling af nybyggeri og renovering
  • Regnskabsgennemgang af boligforeningers og kollegiernes regnskaber og behandling af garantier
  • Forvaltningsretlige spørgsmål, herunder f.eks. aktindsigter inden for den almene boliglovgivning
  • Opfølgning på salg af parcelhusgrunde
  • Udleje af kommunale ejendomme

Din baggrund og kompetencer
Vi forestiller os, at du kunne have en uddannelse som finansøkonom, ejendomsmægler, jurist eller anden relevant uddannelse. Du må meget gerne have erfaring indenfor området, måske fra advokatvirksomhed, bank, realkredit, ejendomsmægler, boligadministration eller lignende.

Kan du ikke sætte flueben ved alt, hvad vi søger, så vil vi naturligvis bruge både tid og ressourcer på at klæde dig på. Du skal til gengæld bidrage med vilje og engagement til at lære og selvstændigt efterfølgende udvide dine kompetencer.

Desuden ser vi gerne, at du

  • kan arbejde struktureret, løsningsorienteret og selvstændigt med egne opgaver
  • har evnen til at lytte interesseret og kritisk til henvendelser og ideer der måtte komme
  • er nærværende, nysgerrig og positiv i opgaveløsningen med interne og eksterne samarbejdspartnere
  • har evne og vilje til at tage ansvar for de opgaver, der bliver stillet
  • udviser engagement og initiativ, og har en naturlig gennemslagskraft
  • er omhyggelig og loyal
  • er en god kollega, og sætter pris på omgivelser præget af humor
  • arbejder godt selvstændigt, men evner samtidig at indgå i et team og bidrage positivt til teamets opgaveløsning
  • har flair for både tal, samt skriftlig og mundtlig kommunikation,

Vi tilbyder
Stillingen er forankret i Ejendomskontoret som er en del af Staben i forvaltningen Teknik, Miljø og Bæredygtighed. I hverdagen vil du indgå i et tæt samarbejde med chefområdet for Plan og Myndighed, som består af fire afdelinger der blandt andet arbejder med byggesagsbehandling, udviklingsprojekter for by og land, kommuneplanlægning, lokalplanlægning, grundsalg, sektorplaner blandt en masse andet.

Du refererer til Stabschefen og indgår i et tæt kollegialt team med fem andre kolleger i Ejendomskontoret samt i større netværk og samarbejdsfora både på tværs af chefområde, forvaltning og den kommunale organisation.

Vi har et godt fællesskab, som er præget af godt humør og opmærksomhed for hinanden både i det daglige med fokus på at opnå resultater, men også når vi har sociale arrangementer sammen. Som kolleger værdsætter vi at spille hinanden gode og at finde de bedste løsninger sammen.

Løn og ansættelsesforhold
Du ansættes i en 37 timers stilling og aflønnes i henhold til aftale mellem relevant faglig organisation og Sønderborg Kommune. Tiltrædelse den 1. marts 2025, eller snarest derefter.

Ønsker du at vide mere om stillingen, kontakt da gerne Stabschef Rikke Blindbæk på tlf. 27905034.

Ansøgningen sendes elektronisk senest den 15. januar 2025. Klik på ”søg stillingen” og vedhæft din ansøgning, CV og relevante bilag.

Samtaler forventes afholdt den 20. januar 2025.

Afdeling: Rådhustorvet 10, Sønderborg

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Sønderborg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Sønderborg Kommune

Rådhustorvet 10, 6400 Sønderborg

Sønderborg Kommune er med godt 76.000 indbyggere landets 16. største kommune. Der er ansat ca. 5.500 medarbejdere til at tage sig af kommunens drift, udvikling og administration.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2702103//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.