Skolen i Sydhavnen på Teglholmen søger dansk- og svømmelærer til vores mellemtrin | Københavns Kommune
Københavns Kommune
Skolen i Sydhavnen på Teglholmen søger dansk- og svømmelærer til vores mellemtrin
Ønsker du at blive en del af en levende, dynamisk og udviklende skole? Så er muligheden lige her.
Skolen i Sydhavnen har egen havn i kanalerne, egen personaleparkering og udsigt til de store grønne områder på Amager Fælled. Vi har plads til og rammer for moderne didaktik og pædagogik, hvilket vi lægger stor vægt på i hverdagen på skolen.
Vi søger en dansk- og svømmeunderviser til vores mellemtrin, med undervisning primært på vores 4. årgang.
Du vil primært skulle varetage danskundervisningen i en af vores 4. klasser, samt svømmeundervisning for årgangen sammen med en anden dygtig lærer på skolen. Behovet er samtidig, at der kan varetages historie i en af 4. klasserne, men dette aftales ud fra kvalifikationer.
Du vil blive en del af et årgangsteam bestående af seks lærere, der sammen varetager opgaverne omkring eleverne i de fire klasser, der er på årgangen. Arbejdet i læringsfællesskabet bygger på et tvær- og teamfagligt samarbejde med dine kolleger.
Flere fagkombinationer er mulige og velkomne.
Vi vægter at vores børn og unge bliver så kompetente som muligt til at begå sig i livet, hvilket vi på skolen har defineret som vores kerneopgave. Vi har et positivt, anerkendende og helhedsorienteret børne- og læringssyn.
I det pædagogiske og didaktiske arbejde har vi blandt andet fokus på ’21st century learningskills’ og relationskompetencer.
Vi forventer, at du
- er uddannet lærer med de relevante linjefag
- er engageret og kan realisere planer og projekter med en god struktur
- har stærke samarbejdsevner – der skal arbejdes i læringsfællesskaber
- har et positivt, anerkendende og helhedsorienteret børnesyn med blik for det hele barn
- ser samarbejdet med engagerede forældre som en styrke
- skaber trivsel omkring dig
- indgår i skolens fælles opgaver og er klar til at lytte til og dele erfaringer
- har lyst til og mod på at være en del af en hverdag, hvor tingene opbygges og udvikles, samtidig med at dagligdagen fungerer
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.
Stillingen er fuld tid og med tiltrædelse den 1. februar 2025 eller snarest derefter.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.
Yderligere oplysninger
Kig forbi skolens hjemmeside på eller på www.facebook.com/skolenisydhavnen
Du er også velkommen til at kontakte skolens ledelse på 82 32 50 10, hvis du vil høre mere om stillingen.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest tirsdag den 17. december 2024
Ansættelsessamtaler vil foregå løbende.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: