Erhvervsrådgiver til erhvervscenter i Kolding
Sydbank A/S
Vi tilbyder
Brænder du for at give unikke kundeoplevelser og trives du i en glad, ambitiøs og samarbejdende kultur? Og vil du arbejde et sted, hvor vi har fokus på sund bankdrift og rigtigt gode kundeoplevelser?
Så har vi jobbet til dig i Sydbanks erhvervscenter i Kolding.
Vi sparrer og deler vores viden, hvor vi kan – sammen løfter vi niveauet for nærværende og individuel rådgivning af kunderne. Hos os kan du fokusere på bankforretninger og langvarige kunderelationer. Vi er Danmarks Erhvervsbank og har nogle af de mest tilfredse kunder på erhverv. Om jobbet
Helt grundlæggende handler jobbet om at være en dygtig erhvervsrådgiver, der kan skabe tætte relationer, høj kundetilfredshed og tage ansvar for udvikling af egen kundeportefølje.
Det gør du ved at levere nærværende og proaktiv rådgivning med kunden i centrum. Du gør en forskel for vores kunder – helt enkelt og ordentligt. I Sydbank sætter vi en ære i altid at gå den ekstra mil for vores kunder og hinanden.
Du overtager en eksisterende kundeportefølje bestående af små og mellemstore erhvervskunder primært fra vores markedsområde som dækker Kolding, Vejen, Fredericia og Middelfart. Der vil også være plads til at udvide porteføljen med nye spændende erhvervskunder.
Om dig
Du er uddannet finansøkonom, finansbachelor eller har en traditionel bankuddannelse. Din hidtidige karriere har givet dig minimum 2 års erfaring med bankrådgivning til erhvervskunder. Her har du med succes ydet rådgivning indenfor drifts- og anlægsfinansiering, samt salg og rådgivning af relaterede erhvervsforretninger. Du trives med at være opsøgende i dialogen med kunderne, og du ved, hvor vigtigt det er at være tilgængelig for kunderne.
Du har allerede erfaring med erhvervskunder og traditionel regnskabsanalyse, men du vil også være i stand til at sætte dig ind i Sydbanks Strategikompas, som bliver dit værktøj til at belyse de økonomiske konsekvenser af erhvervskundernes strategiske overvejelser.
I Sydbank arbejder vi systematisk med mål og konstruktiv feedback, så du udvikler dig og bliver dygtigere. Du skal derfor kunne trives i en kultur, hvor åbenhed og dialog er højt prioriteret. Da du har mange sideløbende opgaver, får du brug for både et godt overblik og en struktureret arbejdsform. Endelig er det meget vigtigt, at du er en teamplayer, der kan lide at hjælpe andre. Stærkt sammenhold og hjælpsomhed er vigtige grundpiller i hverdagen i Sydbank.
Om os
Sydbank har nogle af de mest tilfredse medarbejdere i branchen og nu mangler vi dig som en del af teamet i Kolding. Erhvervscenteret i Kolding består af 6 rådgivere, samt Erhversspecialister og Erhvervsmedarbejdere. Udover at servicere porteføljen af spændende erhvervskunder, træder du ind i et stærkt fagligt miljø i vores erhvervscenter i Kolding, hvor der er garanteret plads til både faglig og personlig udvikling.
Du får de bedst tænkelige sparringsmuligheder i alle situationer og der er adgang til en række dygtige specialister, som du kan trække på i dit daglige arbejde i Kolding.
I Sydbank sætter vi stor pris på det gode samarbejde, på at dele viden og på, at vi har det sjovt med hinanden - og så spiller vi for at vinde. Omgangstonen er uformel, der er højt til loftet, og alle sætter deres eget unikke aftryk i den daglige drift. Sammen skaber vi den gode arbejdsplads, flotte resultater – og en endnu stærkere bank.
Praktisk information
Vi indkalder løbende til samtaler, så send os gerne din ansøgning og dit CV hurtigst muligt.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Erhvervsdirektør Claus Lage på telefon +45 74 37 51 14.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansøgningsfrist:
15-01-2025
Reference:
2024-3314
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: