Få opslag som dette inden alle andre

Geoteknisk Senior Projekteringsleder

Banedanmark



Har du motivationen til at gå i dybden med projektering, geoteknik og geologi og vil du være med på bygherre-siden for nogle af Danmarks største anlægsprojekter? Så læs med her!
Vi søger lige en ny projekteringsleder til vores geotekniske team, som skal navigere i store og komplicerede problemstillinger.

For at vi kan stå sammen og løfte projekterne op på et niveau med mere kompliceret teknologi og øgede klimamæssige udfordringer, så kræver det endnu flere kvalificerede og motiverede projekteringsledere.

Du bliver en del af sektionen Geoteknik, hvor du får 21 af landets bedste kolleger. Her kan du se frem til at blive del af et positivt miljø, hvor viljen til at støtte hinanden er lige så stor som troen på, at vi skaber bedre resultater, når vi har det godt sammen. Kulturen rummer et højt professionelt og fagligt niveau samtidig med højt humør og god hold ånd.

Sektionen Geoteknik er en del af Anlægsprojektering, der er en nyere afdeling i Banedanmark med fokus på både interne og eksterne rådgivnings-/projekteringsydelser. Vi udvikler os stadig, så du får rigtig gode muligheder for sætte dit aftryk på vores udformning. Vi er samtidig en del af Anlægsdivisionen i landets største bygherreorganisation – når vi siger, at det er stort i Banedanmark, så holder det.

Om jobbet
Hos Banedanmark udføres store og komplicerede anlægsprojekter rundt omkring i Danmark. Vi søger derfor en erfaren projekteringsleder til at være med til at optimere opgaverne. Som projekteringsleder, er du fagansvarlig for den geotekniske leverance, som vi leverer som bygherrer. Din hverdag kræver, at du har en bred kontaktflade internt og med rådgivere og entreprenører.

Du skal stå for projekteringsledelsen, både på vores interne egen projektering og på projekter, hvor der er en ekstern rådgiver tilknyttet, hvor du sikrer, at normer, regler, myndighedsbehandling og tidsplan opfyldes.

Dit ansvar er at finde praktiske løsninger, som tilgodeser de andre jernbanetekniske fag, hvor projekterne omfatter bl.a. flyovers, broer, stenkister, dæmningsstabillitet, design af spunsvægge, opdriftssikring af bundplader, grænseflader til afvanding, kørestrømsmaster, anlæg af spor, miljø, kabelføring, beregning af store jordmængder, fastsættelse af partialkoefficienter, komplekse laboratorie forsøg for styrker og deformationsparametre, udformning af geotekniske fagnotater, datarapporter, boreprogrammer, projekteringsrapporter. Kort sagt får du en bred berøringsflade med alle aspekter af faget geoteknik.

Du skal have overblik over geostatik, normer, leverancer, udbudsmateriale, vurdere indkomne tilbud, få klarlagt et gyldigt projekteringsgrundlag, vejlede og iværksætte borekampagner og følge det hele tæt til dørs. Dit arbejde understøttes af vores interne egen projekteringsafdeling.

Du kan både fordybe dig i problemstillinger og er i stand til at skabe et godt samarbejde på tværs af grænseflader når komplekse problemstillinger skal løses til alles gavn.

Om dig
Vi forventer, at du har mindst 5-10 års erfaring inden for geoteknik, herunder erfaring med borekampagner, anlægsprojekter og udbud og det er essentielt at du har erfaring med projektstyring.

Du kommer med en relevant videregående uddannelse som ingeniør med speciale i geoteknik. Det er en stor fordel, at du har tidligere erfaring med jernbaneprojekter, da stillingen forudsætter et godt kendskab til de krav og vilkår der er ved disse.

Som person trives du med at tage ansvar og du kan bevare overblikket, når du og teamet skal løse mange forskelligartede, komplekse problemstillinger. Med en god ordenssans arbejder du struktureret, overholder formalia og følger fastlagte processer.

Du nytænker gerne vores arbejdsgange og vaner med de erfaringer, som du har med dig fra tidligere, men du forstår vigtigheden af en metodisk og systematisk tilgang til et projekt.

Arbejdssted
Dit kommende arbejdssted er primært Banedanmarks hovedkontor i København, men det er også muligt at blive tilknyttet vores kontor i Fredericia eller Århus. Rejser i forbindelse med strækningsgennemgange, tilsyn eller besøg på andre lokaliteter kan forekomme. Der er også mulighed for hjemmearbejde.

Løn
Du ansættes efter gældende overenskomst, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.

Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål eller vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder i geoteknik Mikkel Esser Smith, på tlf. 61963247 eller sektionschef for Geoteknik Morten Eckermann Larsen, på tlf. 20619621.

Send os din ansøgning og CV hurtigst muligt, da vi løbende indkalder til samtaler. For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.

Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Afdeling:

Lokation: København V

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Banedanmark



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Banedanmark

Amerika Plads 15, 2100 København Ø

Vi udvikler og leverer en sikker, pålidelig og attraktiv jernbane, hvor vi løbende forbedrer rettidighed, trafikinformation og effektivitet.

Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2702586//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.