Få opslag som dette inden alle andre

Royal Oak søger dedikeret og serviceminded direktør til ambitiøst golfresort i Jels

Arkil A/S



Er du klar til at stå i spidsen for et ambitiøst resort, der kombinerer unikke golfoplevelser, gastronomi, overnatninger og højt serviceniveau?

Motiveres du af at skulle udvikle og forfine resortets ydelser og dermed forløse det forretningsmæssige potentiale?

Kan du udfylde rollen som den motiverende og udviklende leder, der skaber arbejdsglæde og får en bred medarbejdergruppe til at performe som et stærkt team? Så kan det være dig, vi søger som ny resortdirektør på Royal Oak.

Royal Oak – et ambitiøst golfresort
Royal Oaks golfbane er anlagt i den smukke natur omkring Jels Nedersø. Siden åbningen i 1992 har banen været blandt landets bedste – anlagt efter internationale standarder og kendt for sin høje kvalitet.

De nuværende ejere har investeret betydeligt i en ’opgradering’ af Royal Oak bl.a. med opførelse af 10 spahuse, udendørs padelbaner, modernisering af klubhus og restaurant, autocamperplads, minigolf og løbende opdatering af banens stand. En væsentlig opgradering af træningsfaciliteterne gennemføres i 2025.

Ambitionerne er høje, og retningen er sat: Royal Oak skal være et godt samlingspunkt for golfklubbens medlemmer, en attraktiv destination for gæster, herunder både golfspillere, og ikke-golfere, kendt for førsteklasses erhvervsarrangementer og skræddersyede selskaber – samt ikke mindst service og kvalitet i gæsteoplevelsen både som overnattende og restaurationsbesøgende gæst.

Resortet skal have ny direktør, og der søges en dedikeret og serviceminded profil, som kan tage Royal Oak til næste niveau.

Dine ansvarsområder
Som resortdirektør får du det overordnede ansvar for den daglige drift, udvikling og økonomi i Royal Oak. Du skal først og fremmest sikre førsteklasses oplevelser for klubbens medlemmer og gæster. Det bliver din opgave at fastholde og sikre den positive udvikling, Royal Oak er inde i.

Du skal særligt have fokus på at udvikle stedet og skal gennem dit virke sikre, at:

  • organisationen har de rette kompetencer og fremstår som en motiveret og engageret enhed.
  • opbakningen hos klubmedlemmer, kunder og samarbejdspartner fastholdes og udvikles.
  • der er leverancesikkerhed og kvalitet. Royal Oak står for kvalitet, og gæsterne skal altid opleve imødekommenhed, høj kvalitet og service. Man må ikke være i tvivl om, at alle altid gør deres bedste.
  • der sættes en tydelig retning, hvor du gennem dialog med ejerne skaber en robust forretning og en tydelig vej frem – en vej, som alle kan se sig selv i, der sikrer og viderefører den positive udvikling af resortets brand og markedsposition.

Ansvarsområdet er bredt, og du bliver øverste leder for en organisation med alsidig faglighed, som tager sig af restaurantdrift, overnatninger, erhvervsarrangementer, selskaber, klubaktiviteter samt banedrift og -vedligehold. Dine opgaver bliver bl.a. at:

  • udvikle og implementere strategier for at sikre resortets fortsatte vækst og høje kvalitet.
  • drive og optimere resortets økonomi, herunder budgettering, omkostningsstyring og lønsomhed.
  • skabe og vedligeholde relationer til kunder, medlemmer, gæster, eksterne partnere samt løbende og tæt dialog med ejerne.
  • lede og motivere medarbejderne til at yde deres bedste og skabe en kultur med kunden i centrum.
  • stå for salg og marketing, herunder identificere og udnytte nye forretningsmuligheder, f.eks. udnyttelse af stedets kapacitet uden for golfsæsonen til afholdelse af møder og mindre konferencer for erhvervssegmentet.

Arbejdsstedet er på Royal Oak i Jels.

Hvad skal du bringe?
Du har flere års erfaring som leder inden for oplevelsesøkonomien – hotel, resort eller lignende – hvor du har skabt gode resultater. Du er kvalitetsbevidst og serviceminded med en indgående forståelse for, hvordan man skaber en sammenhængende og unik gæsteoplevelse. Det er vigtigt, at du er motiveret for at udvikle Royal Oak både som golfdestination, men også som unik mulighed for overnatning og gastronomiske oplevelser. Derudover forventer vi, at du besidder følgende:

  • God kommerciel tæft og forståelse for marketing.
  • Erfaring med at skabe økonomisk vækst og sikre effektiv drift, herunder budgettering, omkostningsstyring og resultatoptimering.
  • Motiverende og udviklingsorienterede lederevner, der skaber trivsel og engagement blandt medarbejderne.
  • Evnen til at udvikle og implementere langsigtede strategier, herunder identificere og udnytte nye forretningsmuligheder.
  • Evnen til at lede eller samarbejde om planlægning og eksekvering af større arrangementer og turneringer.
  • Stærke kommunikationsevner og gode samarbejdsevner.
  • Et proaktivt og resultatorienteret mindset med øje for detaljerne, der gør en forskel.
  • En struktureret arbejdsform, der sikrer fremdrift og resultater.
  • En grundlæggende forståelse for golf som sport, herunder kendskab til, hvad der skaber en førsteklasses golfoplevelse, både på banen og i klubhuset, vil være en fordel.

Og så skal du have lysten og evnen til at stå i spidsen for et helt unikt sted, hvor alle føler sig hjemme. Du skal ”brænde” for Royal Oak.

Det kan du forvente
Du får en unik mulighed for at lede et ambitiøst golfresort med store udviklingsmuligheder. Du får en vigtig rolle, hvor det forventes, at du tager ansvar og præger både den overordnede udvikling og driften. Du kommer til at arbejde sammen med et engageret og dynamisk team, der deler din passion for kvalitet og service.

Der vil være opbakning fra ejerkredsen til at realisere udviklingsplanerne og skabe en golfperle i det sydjyske. Du tilbydes attraktive ansættelsesvilkår, der matcher dine kompetencer og din erfaring.

Er du interesseret?
Ønsker du yderligere informationer om stillingen, er du velkommen til at kontakte GML-HR, Partner, Søren Laigaard-Andersen på 2074 4492 eller Per Stabel på 2270 8124, som varetager rekrutteringsprocessen. Enhver henvendelse behandles fortroligt.

Afdeling: Royal Oak

Ansøgningsfrist: 04 January 2025

Placering: Golfvej 2, 6630, Rødding, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Arkil A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 04.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Arkil A/S

Søndergård Alle 4, 6500 Vojens

Arkil er én af Danmarks største entreprenørvirksomheder med omsætning på cirka 3 milliarder i Danmark og udlandet. Vi udfører alsidige entreprenørprojekter over hele landet for blandt andet Vejdirektoratet, BaneDanmark og landets mange forsyningsselskaber, vi håndterer anlægsarbejder, havnebyggeri, fundering, tunnelering og store kabelprojekter, og vi sætter et solidt aftryk på landets infrastruktur. Vi håndterer alle slags forureningsoprensninger og asfalterer både kommunale og statslige veje. Samtidig er vi en stærk aktør på vejserviceområdet, hvor vi er en af pionererne inden for privat vejservice.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2703182//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.