Få opslag som dette inden alle andre

Erfaren UX-designer med flair for UI

FTFa



Vil du sætte dit præg på brugeroplevelsen for vores mere end 150.000 medlemmer? Kan du skabe digitale løsninger, der ikke bare fungerer – men begejstrer? Og drømmer du om et job med stor frihed til at forme og udvikle dine arbejdsopgaver? Så vil vi rigtig gerne høre fra dig.

Stillingen er et barselsvikariat på 1 år.

Afvekslende hverdag, tæt samarbejde og bred kontaktflade
Som UX-designer i FTFa vil du have en central rolle i at udvikle innovative, brugervenlige og fremtidssikrede medlemsvendte IT-løsninger. Du kommer til at tage lead på UX design-indsatsen og vil arbejde tæt sammen med en deltids-UX kollega og en UI-kollega.

Dine primære opgaver vil være at

  • udvikle, teste og validere idéer og koncepter gennem løbende brugerinddragelse for at sikre, at løsningerne matcher brugernes behov.
  • skabe stærke UI-designs med blik for både æstetik og funktionalitet.
  • udvikle lo-fi og hi-fi prototyper i Figma til forskellige stadier af designprocessen.
  • udvikle detaljerede kravspecifikationer og sikre fælles forståelse blandt alle involverede parter.

Derudover vil du skulle holde dig ajour med digitale trends og nyere teknologier, fx AI, og du vil have tæt samarbejde og sparring på tværs af organisationen for at sikre kvalitet og sammenhæng i løsningerne. Det er derfor vigtigt, at du trives med at samarbejde med mange forskellige typer af fagligheder.

Vores nye kollega
Vi leder efter en initiativrig kollega med stor empati og stærkt brugerfokus. Du er dygtig til at kommunikere, har en struktureret tilgang til dine opgaver, og så arbejder du godt selvstændigt, men trives også med tæt samarbejde med dine kollegaer.

Derudover ser vi gerne, at du

  • har minimum 3 års erfaring med UX-design, herunder brugerinddragelse, konceptudvikling og UI-design
  • er vant til at arbejde i Figma.
  • har erfaring med data dreven UX
  • vil anvende en design thinking tilgang, der bl.a. omfatter konceptudvikling baseret på digitale tendenser og brugerbehov

Måske har du endda også erfaring med personaliserede digitale løsninger, med udvikling af AI-løsninger eller med at drive UX i udviklingsprojekter.

Du behøver ikke have en bestemt uddannelsesmæssig baggrund, men du være drevet af et ønske om at forstå vores medlemmers behov og skabe sammenhæng til konkrete digitale ideer og løsninger. Og så skal du kunne tale og skrive dansk. Vi forventer ikke, at du kan det hele og sørger naturligvis for god indføring i organisationen og i den måde, vi arbejder på.

Frihed, udvikling og dedikerede kollegaer
Du bliver en del af et team, der samarbejder bredt på tværs af organisationen, og som vægter uformel dialog, faglig sparring og plads til, at vi har det sjovt sammen. Vi har høj grad af frihed i vores arbejde, og der vil være mulighed for hjemmearbejde efter aftale med din leder.

Du vil opleve, at vi alle tager ansvar for at give fremragende service. Derfor er empati og nysgerrighed en selvfølge i vores dialog mellem kollegaer såvel som med medlemmer og samarbejdspartnere.

Lyder det som en spændende mulighed for dig?
Du søger stillingen ved at sende dit cv via linket. Vi bruger ikke ansøgninger i denne rekruttering, når du sender os dit cv, vil du i stedet blive bedt om at svare på tre spørgsmål om dine UX-erfaringer og indsætte et link til din portfolio.

Ansøgningsfristen er d. 2. januar 2025, og vi forventer at holde første samtalerunde d. 10. januar og 2. samtaler d. 16. januar. Stillingen er et barselsvikariat på 1 år, det primære arbejdssted er på Islands Brygge, og ansættelse vil være pr. 1. februar eller 1. marts 2025. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Innovationschef Disa Brejnrod på telefon 30934101 eller chef for Analyse og Interaktion Jesper Mygind på telefon 41887305.

Vi opfordrer til, at du ikke oplyser alder eller sætter billede på dit ansøgningsmateriale.

Afdeling: Interaktion og Analyse

Ansøgningsfrist: 02 January 2025

Placering: Snorresgade, 2300, København, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos FTFa



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 02.01.2025
NewTech & AI
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


FTFa

Snorresgade 15, 2300 København S

Vi er en a-kasse for alle, og vi samarbejder med 58 faglige organisationer. Det betyder, at vi kender medlemmernes fag og kan give målrettet rådgivning om arbejdsliv, faglighed og a-kassespørgsmål.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2703578//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.