Frontend-udvikler til Domea.dk
Moment A/S
Har du erfaring som Frontend-udvikler, og er du vant til at beskæftige dig med Vue.js? Så er det måske dig, vi søger til Domea.dk i Høje-Taastrup.
Placering: Copenhagen
Jobtype: Permanent employment
Tid: Full time
03-01-2025
Domea.dk er en af Danmarks førende udbydere af administration og rådgivning, herunder byggeri og byudvikling til den almene branche. Kunderne er boligorganisationer- og administratorer, der tilsammen ejer og administrerer over 80.000 boliger fordelt over hele landet. Domea.dk vil gerne forny det almene fællesskab, være bæredygtige og realisere deres kunders individuelle mål, visioner og drømme, hvorfor de nu udvider medarbejderstaben med denne nyoprettede stilling som Frontend- udvikler.
En nonprofitorganisation og en arbejdsplads på en digital rejse
I stillingen som Frontend-udvikler bliver du en del af afdelingen, Digitalisering og Koncernøkonomi, som har ansvaret for Domea.dk’s digitale udvikling samt drift og support af systemer til gavn for brugere og kunder. Du kommer til at indgå i et team på 12-14 medarbejdere, heraf 3 Backend udviklere, der i det daglige arbejder med en bred vifte af opgaver inden for IT-udvikling, konsulentydelser og systemsupport. Du bliver afdelingens første dedikerede Frontend-ressource og det er derfor vigtigt, at du er fagligt i stand til at stå på egne ben. Der vil samtidig være gode muligheder for sparring og ideudveksling.
Du kommer selvstændigt til at løse en bred vifte af opgaver, som blandt andet vil være udvikling, vedligeholdelse og fejlretning af Domea.dk’s IT-løsninger, herunder online universer, intra- og ekstranet. Derudover vil opgavepaletten bestå af:
- Udarbejdelse af kravspecifikationer med udgangspunkt i forretningens og brugernes behov
- Rådgivning samt sikring af konsistente valg i forbindelse med tekniske designs/løsninger, i henhold til gældende arkitektur
- Dokumentation i forhold til gældende arkitektur
- Koordination med leverandørernes udviklere og arkitekter
Du kan bidrage med
Vi forestiller os at du har erfaring fra en lignende rolle, og at du derudover er rutineret med Vue.js. Yderligere har du formentlig kendskab til Rest Services, Sharepoint Services og har du erfaring med .Net Core (C#), Github og/eller Postman betragtes det som en fordel, men ikke et krav.
Du er vant til at arbejde med udvikling, fejlfinding og vedligeholdelse, og du formår at omsætte forretningsmæssige behov til konkrete løsninger. Dine kommunikative evner er stærke, og dem bringer du blandt andet i spil, når der er behov for at videreformidle komplekse problemstillinger på en simpel og overskuelig måde.
Som person kendetegnes du ved at være imødekommende, åben og nysgerrig, hvorfor du uden besvær kan indgå i forskellige samarbejdsrelationer med både interne og eksterne interessenter. Du har en positiv og selvstændig indstilling til dine arbejdsopgaver, og du trives med frihed under ansvar, hvor du selv sørger for at holde struktur og overblik. Derudover vægter du det kollegiale fællesskab højt, og du bidrager gerne til kulturen hvor man hjælper hinanden og prioriterer vidensdeling.
Søg stillingen
I Moment Search & Selection varetager vi rekrutteringen af Domea.dk’s nye Frontend-udvikler. Vi evaluerer løbende ansøgninger, og når rette kandidat er fundet, lukker vi stillingen ned.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Recruitment Consultant, Kristian Hallas, på tlf.: 32 26 67 10. Din henvendelse behandles fortroligt.
Apply job
The company
Domea.dk er en af Danmarks førende udbydere af administration og rådgivning, herunder byggeri og byudvikling til den almene branche. Kunderne er almene boligorganisationer, boligadministrationer og kommuner. Sammen gør de Danmark til et bedre og billigere sted at bo. På landsplan har Domea.dk 600 medarbejdere, der har en uformel omgangstone og gode arbejdsforhold. Domea.dk tilbyder udviklingsmuligheder og arbejder målrettet med udvikling af alle medarbejders kompetencer. De tror på, at spændende opgaver, selvstændighed og fleksibilitet i jobbet skaber trivsel og gode resultater.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: