Produktionsleder – Jakobsen & Blindkilde – en del af NCC (Kalundborg)
NCC
Ansøg senest: 2025-01-15
By: Kalundborg
Ansøg her
- Vil du sætte dit præg på fremtidens infrastruktur?
- Motiveres du af at arbejde med planlægning, ledelse, styring af underentreprenører og økonomistyring på krævende anlægsprojekter?
- Vil du udvikle dig i jobbet?
Så er en stilling som produktionsleder i Jakobsen & Blindkilde/ Beton & Anlæg vest på vores projekt i Kalundborg måske noget for dig.
Om Jakobsen & Blindkilde
Du får ca. 75 kollegaer. Der udføres anlægsprojekter i hele Danmark for både offentlige og private bygherrer. Projekterne spænder bredt i størrelse og kompleksitet med forskellige anlægsdiscipliner såsom beton, jord, kloak, forsyning og klimasikring.
Vi er specialister inden for tekniske anlæg, herunder renseanlæg, vandværker og biogasanlæg, derudover arbejder vi også med naturgenopretning og klimaprojekter, som eksempelvis dige-projekter.
Afdelingen har fokus på det gode kollegaskab, sparring og sammenhold. Alle er ambitiøse på hinandens vegne, og der gøres meget for den enkeltes trivsel og udvikling: Når det er givende at gå på arbejde, er det lettere at nå de fælles mål.
Produktions- og entrepriseledelse fra A til Z indenfor beton- og jord/ledningsarbejder
Du får rig mulighed for at være med til at sikre fremtidige opgaver og bidrage til videreudvikling af vores kompetencer. Dine ansvarsområder bliver daglig produktions- og entrepriseledelse indenfor beton- eller jord/ledningsarbejder. Dette inkluderer ansvar for koordinering, teknisk løsning, økonomi, kvalitet og tid i forhold til det samlede projekt.
Det første projekt, som du bliver en del af, er et igangværende stort teknisk anlæg i Kalundborg, hvor der skal bygges de næste par år. Produktionschefen vil være én af dine nære samarbejdspartnere og vil stå til rådighed med sparring på projektet sammen med det øvrige team.
Du får ansvar for:
- opstart og ledelse af én eller flere entrepriser, herunder projekt- og tidsplan, målsætninger, risikoanalyse mv.
- koordinering med samtlige aktører i projektet både på byggepladsen og på kontoret, herunder bygherre, tilsyn, underentreprenører og leverandører
- sikring af en gnidningsfri daglig produktion, løsning af eventuelle udfordringer og håndtering af kontraktuelle forhold i dialog med bygherre, rådgivere, myndigheder mv.
- udarbejdelse og efterlevelse af tilsyns- og kontrolplaner, herunder gennemførsel og dokumentation af de aftalte tilsyns- og kontrolaktiviteter
- kontrol af, at projektmateriale, arbejdstegninger m.m. er veldefineret og klar til produktion (fx tolerancekrav) samt bestilling af materialer
- økonomisk opfølgning på entrepriser eller produktion, herunder udarbejdelse af aftalesedler
Erfaring med ledelse af anlægs- og infrastrukturprojekter
For at kunne matche jobbets ansvar og kompleksitet forestiller vi os, at du har erfaring fra en lignende stilling og ved, hvordan grundlæggende projektstyring fungerer i dagligdagen. Du har en baggrund som bygningskonstruktør, ingeniør eller fra anden relevant uddannelse.
Vi forestiller os, at du:
- har erfaring med beton- eller jord/ledningsarbejder
- er handlingsorienteret, struktureret, detaljeret og altid klar til at tage ansvar
- besidder et godt overblik og kan håndtere arbejdsdage, der altid skifter
- har økonomisk sans og udviser stor ansvarlighed i forhold til at sikre, at din del af projektet holder sig inden for budgettet
- er vant til, og trives med, tæt kundekontakt
- har gode IT-kompetencer
- kan begå dig på engelsk, idet mange af vores samarbejdspartnere er internationale
Derudover kommer du med en god evne til at skabe tillid internt og eksternt, ligesom du forstår at sætte dig godt ind i kollegaernes hverdag. Afdelingen vægter i høj grad kemi og personlighed.
Hvad tilbyder NCC?
Hos NCC ved vi, at vores styrke ligger hos vores kompetente medarbejdere. Derfor gør vi meget for at etablere et højt fagligt ståsted, hvor vores medarbejdere kan udvikle sig sammen. Det har betydet, at vores trivselsmålinger ligger helt i top, og at vores medarbejdere har lyst til at blive hos os. Det er vi stolte af. Vi sætter det sociale højt på dagsordenen, hvor en uformel omgangstone og højt humør præger hverdagen.
Du kan stole på, at afdelingen vil gøre alt for at hjælpe dig godt i gang.
Interesseret?
Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Senior produktionschef Bertel Demant, på tlf. +45 40 64 74 89 eller mail [email protected]
Er du interesseret i stillingen, så send din ansøgning og dit CV via linket her på siden. Vi afholder løbende samtaler med egnede kandidater, da den skal besættes snarest muligt.
Du kan se mere om os på www.ncc.dk.
NCC er en af de største bygge- og anlægsvirksomheder i Norden. Vores forretning omfatter bygge- og infrastrukturprojekter, asfalt og råstofudvinding samt udvikling af erhvervsejendomme. I 2022 havde NCC en omsætning på ca. 54 milliarder SEK og 12.500 ansatte. Vi arbejder på nogle af branchens mest interessante og komplekse projekter. Vi er passionerede om at styre alle aspekter af bygge- og anlægsprocessen i tæt samarbejde med vores medarbejdere og samarbejdspartnere. Det er et stort puslespil med mange brikker, der jævnligt ændrer form i realtid. Det indebærer store budgetter, stort ansvar og spændende udfordringer sammen med de bedste folk i branchen. Udstyret med viden som vores vigtigste værktøj får vi tingene til at ske - hver eneste dag.
Ansøg her
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: