Data Engineer til Customer Engagement & Ad Delivery
TV 2 DANMARK A/S
København
6. januar 2025
Har du god forståelse for data, API-integrationer og komplekse cloud-løsninger? Drømmer du om at arbejde med automatisering, målgrupper og rapportering, der optimerer TV 2s reklameforretning? Så er du måske vores nye Data Engineer til produktteamet Customer Engagement & Ad Delivery.
Om rollen
Som Data Engineer hos TV 2 bliver du en del af et motiveret team, der arbejder med cutting-edge teknologi og store datasæt for at optimere og automatisere reklamekampagner. Du får en central rolle i at videreudvikle vores platforme og services, hvor dine løsninger vil bidrage direkte til at forretningen lykkes.
I tæt samarbejde med både tekniske og forretningsmæssige interessenter vil du arbejde med:
- Automatisering af flows omkring reklamekampagner baseret på data fra API’er.
- Udvikling af logik og systemer til kampagnestyring, eksempelvis til auktionsbaserede reklamer.
- Kompleks rapportering, der understøtter forretningskritiske beslutninger.
- Opbygning af målgrupper baseret på store datasæt.
Hos os bliver du en del af en afdeling, der skaber værdi med data. Vi arbejder med nyeste teknologi og har fokus på innovation og udvikling – både af vores systemer og vores medarbejdere.
Vi tilbyder:
- En spændende hverdag i hjertet af TV 2 Danmark, hvor du arbejder med storskala dataintegrationer og analyser.
- Et kreativt miljø med adgang til det nyeste inden for teknologi.
- Mulighed for faglig udvikling gennem kurser, sparring og komplekse problemstillinger.
- Et godt team-orienteret fællesskab med fokus på innovation og samarbejde.
Du vil have din daglige arbejdsgang på TV 2s lokation på Teglholmen i København, og begrænset rejseaktivitet til Odense må forventes.
Om dig
Vi søger en dygtig og dedikeret Data Engineer, der har solide tekniske færdigheder og trives med at dykke ned i komplekse datastrukturer.
Vi forestiller os, at du:
- Har solid erfaring med Python som dit primære værktøj.
- Behersker Databricks og har arbejdet med cloud-teknologier som AWS og Azure.
- Har erfaring med at arbejde med API’er til datahåndtering og integrationer.
- Har sans for detaljer og kan tænke kreativt for at videreudvikle eksisterende services og bygge nye.
- Trives i spændingsfeltet mellem teknologi og forretning og kan samarbejde på tværs af teams.
- Er omhyggelig, struktureret og god til at skabe løsninger, der både er effektive og innovative.
Om TV 2 som teknologiarbejdsplads
I TV 2s teknologiske område arbejder flere end 350 medarbejdere dedikeret til at understøtte og realisere den koncernstrategiske målsætning om 1,3 millioner Play-abonnenter i 2025. Målsætningen, der udspringer af 2025-strategien 'TV 2 Play til alle', forudsætter et solidt teknologisk fundament, der gør det muligt for TV 2 også i fremtiden at levere dansk kvalitetsindhold og public service, som danskerne har let adgang til og interesse i at samles om.
TV 2 investerer derfor i disse år massivt i udviklingen og driften af hele den teknologiske værdikæde fra medieteknologi og tv-produktion til digital produktudvikling. Alt sammen med det formål at sikre, at vi imødekommer danskernes behov og forventninger i et omskifteligt marked med stigende, international konkurrence. Teknologiorganisationen er placeret i både Odense og København, og vi beskæftiger blandt andre Software Engineers, UX-designere, Product Managers, Entreprise Architects, produktionsspecialister og Data Scientists.
Søg stillingen
Er du klar til at tage skridtet og blive en del af rejsen mod at transformere TV 2 til en vaskeægte mediatech-virksomhed? Så send os din ansøgning allerede i dag. Ansøgningsfristen er 6. januar 2025, og du kan forvente at høre fra os i forlængelse deraf. Vi ser frem til at høre fra dig!
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
Troels Munch
Competency Leader
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: