Få opslag som dette inden alle andre

Visual Content Creator med fokus på video og animation

DGI - landskontor



Har du erfaring med at omsætte såvel kommercielle som værdibaserede budskaber til kommunikation i form af video, animation og grafik, som virker på SoMe? Drives du af mixet mellem idéudvikling og produktion? Og bliver du motiveret af en hverdag med fart over feltet? Så er det dig, vi leder efter til en fuldtidsstilling i Visuel Kommunikation i DGI.

DGI er meget mere end en arbejdsplads – vi tror på glæden ved idræt og på styrken i fællesskabet, hvor vi hjælper børn til at lykkes, voksne til at være sunde og foreningerne til at blomstre. Vi er stolte af vores store ansvar og unikke opgave i samfundet og arbejder hver dag på at understøtte breddeidrætten og foreningsfællesskabet i Danmark.

Som ny medarbejder i afdelingen Visuel Kommunikation bliver du en del af et team, som arbejder med det visuelle udtryk i vores kommunikation på tværs af kanaler og platforme. I afdelingen vil du opleve en dynamisk og travl hverdag, og der vil til tider være stramme deadlines. Du vil komme i kontakt med mange forskellige kollegaer i organisationen, og vi søger derfor en kollega, som kan lide at arbejde på tværs af afdelinger. Vi søger en kollega, som har et naturligt drive, evner at arbejde selvstændigt og kører egne opgaver sikkert i mål med stadig med sans for detaljen og respekt for deadlines.

Afdelingsleder Jannik Vedel Johansen fortæller om jobbet: ”Du vil få en hverdag med stor variation i opgaverne, og du skal derfor have lyst og kompetencer til at arbejde med det, der virker på forskellige platforme. I afdelingen er vi gode til at trække på hinandens viden og erfaring, og vi er gode til at sparre på tværs og løfte i flok.”

Det skal du lave
Som vores nye grafiske profil skal du arbejde med at lave visuelt indhold, fra ideudvikling til produktion primært til digitale kanaler, og du skal sikre, at vores grafiske materiale på tværs af medier stemmer overens med vores tonalitet og følger vores designlinje. Opgaverne rummer bl.a.:

  • Visuel omsætning af budskaber på tværs af markedsføring og politik
  • Optagelse og redigering af video
  • Produktion af infografik, animationer og præsentationer

Din baggrund
Ingen kan alt, men vi søger en profil, som kan nikke ja til det meste herunder:

  • Du har min. 3 års erfaring fra den grafiske branche, gerne fra en marketing-/kommunikationsafdeling i en større organisation, men ellers fra et bureau eller som selvstændig.
  • Du skal selv kunne optage video og få billeder, lyd, tekster og grafikker til at spille på et højt niveau.
  • Du er rutineret bruger af Premiere Pro og After Effects, og det er et kæmpe plus, hvis du også har kendskab til Illustrator, InDesign og Photoshop og eventuelt en grafisk baggrund.
  • Du forstår algoritmer, formater og tonalitet i det kreative produkt og interesserer dig for skiftende formater og grafisk udvikling.
  • Du skal have lyst og evne til at dele og videreformidle din faglige viden med dine holdkammerater på tværs af organisationen. Det kan fx være oplæg for kollegaer.
  • Du bidrager med godt humør til fællesskabet i afdelingen.

Vi tilbyder
Ud over lønnen tilbydes du gode personaleforhold med bl.a. kantineordning, medarbejdermotion, pensionsordning og mulighed for efteruddannelse. Du får frihed under ansvar i en spændende organisation med en fri og ligetil omgangstone og masser af gode kolleger, der brænder for at gøre endnu flere danskere idrætsaktive.

Arbejdsstedet er Vingsted v/Vejle. Der er tale om en fuldtidsstilling, hvor du skal være indstillet på, at der kan forekomme arbejde, der falder uden for almindelig kontortid. Der vil være mulighed for hjemmearbejdsdage.

Ansøgningsfrist og samtaler
Stillingen ønskes besat den 1. marts 2025. Første samtalerunde vil blive afholdt den 15. januar og anden samtalerunde den 22. januar 2025. Der vil indgå cases i samtalerne, og du vil få udarbejdet en personprofil i forbindelse med anden samtalerunde. Vi glæder os til at modtage din ansøgning og CV senest den 6. januar 2025.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Jannik Vedel Johansen på 79 40 41 32.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos DGI - landskontor



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 06.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


DGI - landskontor

Vingstedvej 27, 7182 Bredsten

DGI arbejder målrettet for at styrke motion og breddeidræt i Danmark. Sammen med de lokale idrætsforeninger udvikler vi koncepter og aktiviteter, der tager udgangspunkt i dine behov og muligheder. Det gør vi, fordi vi tror på glæden ved idræt og på styrken i foreningsfællesskabet.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2704685//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.