Få opslag som dette inden alle andre

Er du DanPilots nye sekretariatschef?

Flair



Har du lyst til at drive udviklingen i en dynamisk virksomhed i vækst, hvor du får både stort ansvar og mulighed for at sætte dit præg? Så er det dig, vi leder efter!

DanPilot gennemgår en spændende forandringsproces fra et statsligt monopol til at agere i et fuldt liberaliseret marked. Sekretariatschefen spiller en vigtig rolle i den forandringsproces, og vil have direkte reference til virksomhedens CEO.

Som sekretariatschef vil du have ansvaret for den daglige ledelse af direktionssekretariatet, som består af en kommunikationsansvarlig, en kommunikationsmedarbejder, to jurister, to køkkenmedhjælpere og studentermedhjælpere.

Derudover er dine arbejdsopgaver at:

  • Være ansvarlig for betjening af DanPilots Direktion og dennes ansvarsområder overfor bestyrelsen, samt at sikre implementering og efterlevelse af god governance.
  • Være kontaktperson og brobygger mellem DanPilot og Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab, som DanPilot er ejet af, og du skal dermed vedligeholde en tæt relation til ministeriet.
  • Arbejde tæt sammen med, og agerer som sparringspartner for CEO og chefgruppen om strategiske og operationelle opgaver.
  • Skabe struktur og høj kvalitet i sekretariatets arbejde samt understøtte forretningen.
  • Koordinere møder, udarbejde dagsordener og referater, forberedelse af sagsfremstillinger samt følge op på beslutninger

Lidt om dig som person
Som kollega er du udadvendt og positiv, og du trives med samarbejde på tværs af organisationen. Du er god til at opbygge relationer og har forståelse for, at stabsfunktionen skal understøtte forretningen.

Vi forestiller os, at du:

  • Du arbejder selvstændigt og engageret med en skarp sans for detaljer uden at miste det store overblik.
  • Du er struktureret, prioriterer opgaver effektivt og samtidig sikrer afslutning på projekter.
  • Du kombinerer en rolig, nede-på-jorden tilgang med handlekraft og evnen til at agere hurtigt, når det kræves.
  • Som leder er du synlig, motiverende og ved, hvornår opgaver skal uddelegeres eller hvornår du selv skal gå forrest.
  • Du er en loyal og kompetent sparringspartner med et konstruktivt, kritisk mindset.
  • Du formår at bevare roen, tænke klart og sikre fremdrift, selv under pres.

Din baggrund:

  • En relevant videregående uddannelse som cand.jur. eller cand.merc.jur., gerne med en lederuddannelse oveni.
  • Minimum 5 års erfaring – gerne fra en lignende stilling.
  • Solid erfaring med juridiske områder inden for både offentlig- og erhvervsret.
  • Erfaring med ledelse og betjening af bestyrelse eller direktion.
  • En åben og dialogbaseret lederstil, stærke kommunikationsevner og et godt humør.
  • Flydende dansk og engelsk i skrift og tale.

Det er derudover en fordel, hvis du har et kendskab til maritime virksomheder

Om DanPilot:
DanPilot er en virksomhed i rivende udvikling, der siden 2020 har opereret i fuld konkurrence. Det betyder, at de arbejder med mange spændende omstillingsprocesser, hvor direktionssekretariatet spiller en helt central rolle. Det betyder, at du bliver en del af et fagligt spændende og udfordrende miljø med fokus på kvalitet og udvikling. Du vil få høj grad af selvstændigt ansvar i opgaveløsningen, og der er god mulighed for selv at præge hverdagen.

Arbejdspladsen er primært på kontoret i Svendborg, men der er mulighed for fleksibilitet, hvis du bor uden for området.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker på individuel kontrakt.

Du får arbejdssted på DanPilots hovedkontor, der ligger centralt placeret på Østre Havnevej 2 i Svendborg, tæt på stationen og med gode p-muligheder. Der kan forekomme tjenesterejser rundt i hele landet, derfor er det nødvendigt, at du har kørekort.

Du refererer til CEO, Erik Merkes Nielsen.

Stillingen er en fast fuldtidsstilling med forventet tiltrædelse den 1. marts 2025.

Ansøgningsinfo
Du søger jobbet hos FLAIR, da vi varetager rekrutteringen på vegne af DanPilot. Når du trykker ’ansøg’, guides du derfor videre til vores rekrutteringssystem. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Management Consultant Bogi Magnussen på [email protected] eller på tlf.: +4553888976.

Der er ansøgningsfrist søndag den 1. januar 2025.

Vi anvender test som en del af rekrutteringsprocessen.

DanPilot opfordrer alle interesserede, uanset køn, alder, religion og etnicitet til at søge stillingen.

Oprettet: 06, december 2024

Lokation: Svendborg

Ansættelse: 2025-01-01

Jobreference: 229103

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Flair



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 01.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Flair

Falkonér Alle 1, 2000 Frederiksberg

FLAIR (tidl. Addecco) er eksperter i vikariater og rekrutteringer. Vi matcher medarbejdere og virksomheder hver dag. Søger du job, vikar eller medarbejder. Vi står altid klar til at hjælpe.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2704695//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.