Studentermedhjælper til Thorvaldsens Museum | Københavns Kommune
Københavns Kommune
Studentermedhjælper til Thorvaldsens Museum
Er du interesseret i museumsdrift, dokumentation og formidling? Vil du være en del af en af Danmarks smukkeste arbejdspladser og et museumsmiljø, hvor vi lægger vægt på nysgerrighed, faglighed og engagement? Så er du måske vores nye kollega.
Arbejdsopgaver
Du har en stor kontaktflade med kolleger, samarbejdspartnere og museets gæster fra hele verden. I det daglige kommer du til at bistå museets faglige personale med en lang række opgaver af faglig, administrativ og praktisk karakter, herunder genstandsregistrering, ekspedition af fotobestillinger, fysisk bistand med udstillingsopbygning og kunsthåndtering samt diverse forefaldende opgaver. Du bliver en del af vores faste studenterteam, som udover dig tæller en anden studentermedarbejder og skiftende praktikanter. Desuden forventer vi, at du indgår i museets omviserkorps.
Kvalifikationer
Vi forventer, at du studerer klassisk arkæologi eller har tilsvarende kvalifikationer, gerne med et par års studieerfaring. Du har gode samarbejdsevner og er parat til at deltage i museets alsidige aktiviteter på lige fod med det øvrige personale. Du er grundig, serviceminded og selvstændig med sans for detaljen og har gode formuleringsevner på dansk og engelsk, både i tale og på skrift. Kendskab til tysk, italiensk og fransk vil også blive betragtet som en fordel, men er ikke et krav.
Om os
Thorvaldsens Museum er Danmarks ældste offentlige kunstmuseum og rummer den danske billedhugger Bertel Thorvaldsens kunst og kunstsamlinger. Thorvaldsens Museum er en del af enheden Kunst & Historie i Kultur- og Fritidsforvaltningen, Københavns Kommune. Enheden omfatter også Københavns Museum, Nikolaj Kunsthal, Københavns Stadsarkiv og Dansekapellet. Her kan du læse mere om Thorvaldsens Museum.
Løn- og ansættelsesvilkår
Aflønning sker efter gældende overenskomst, og arbejdstiden er 15 timer ugentligt fordelt på to arbejdsdage, som vi tilrettelægger fleksibelt i forhold til dit studie. Stillingen er tidsbegrænset til tre år. Du skal fremvise dokumentation for, at du er studieaktiv.
Stillingen søges besat pr. 1. juni 2025 eller hurtigst muligt derefter.
Der indhentes børne- og straffeattest samt referencer i forbindelse med ansættelsen.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til museumsinspektør Kristine Bøggild Johannsen på 20 28 90 48.
Søg via linket senest onsdag den 30. april 2025
Vi forventer at afholde samtaler fredag den 9. maj 2025.
Kultur- og Fritidsforvaltningen
Kultur- og Fritidsforvaltningen er Danmarks største kulturforvaltning. Vores arbejdsopgaver spænder bredt fra idræt, kultur og borgerservice til huslejenævn, folkeregister, vielser og afvikling af valg og folkeafstemninger. I Kultur- og Fritidsforvaltningen arbejder vi for at skabe de bedste rammer for kultur- og fritidslivet i København – og i samarbejde med københavnerne at skabe en by, der lever og udvikler sig. Vi er en politisk ledet organisation og har til opgave at understøtte og udleve politiske beslutninger. Alt sammen med det overordnede formål at give københavnerne et bedre kultur- og fritidsliv og være en åben og professionel indgang til Københavns Kommune.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: