Fullstack Developer
Aller Media
Har du passion for digital produktudvikling, og er du klar til at gribe muligheden for at stå i spidsen for udviklingen af nogle af Danmarks mest populære brandsites?
Har du passion for digital produktudvikling, og er du klar til at gribe muligheden for at stå i spidsen for udviklingen af nogle af Danmarks mest populære brandsites?
Hos Aller Media, et af Nordens mest innovative mediehuse, er vi midt i en større digital og nordisk transformation. Så hvis du har et skarpt øje for tidens og fremtidens digitale trends, har solid erfaring som udvikler og et bredt kendskab til forskellige frameworks og systemer, vil vi meget gerne invitere dig med på rejsen!
Vær med til at forme digitale oplevelser
Som vores nye Fullstack Developer bliver du en vigtig nøglespiller i vores Tech-team, hvor du sammen med passionerede og fagligt kompetente kollegaer former digitale oplevelser for stærke brandsites som SE og HØR, femina, BILLED-BLADET og mange flere.
Du får ansvar for at drive udviklingen af vores brandsites, i tæt samarbejde med Product Managers og med involvering af andre interessenter og kollegaer – både lokalt og nordisk. Du vil hurtigt opleve, at dine evner til at tænke i nyskabende løsninger og formidle dem med entusiasme, bliver yderst værdsat på tværs af hele organisationen.
Din tekniske ekspertise vil være afgørende for at lykkes i rollen, og du vil dagligt trække på din store erfaring med:
- Vue.js
- Nuxt.js (Server-Side Rendering)
- Typescript (TS)
- HTML
- Erfaring med Tailwind CSS
- Git/Github
Samtidig vil det være en stor fordel, hvis du på forhånd også har kendskab til Laravel, Drupal, objektorienteret udvikling og design patterns. Ligesom det i det hele taget vil være værdifuldt, hvis du er åben for at arbejde i andre frameworks og systemer end de nævnte.
Det, du bliver en del af
Du bliver en del et team af talentfulde specialister, der alle er drevet af at skabe optimale brugeroplevelser og forretningsmæssig værdi gennem digital innovation. Du får mulighed for at vælge den platform, der passer bedst til dine behov (Mac, Windows, Linux), og vi er altid åbne for nye idéer og teknologier.
Du passer ind i teamet, hvis du ligesom os trives i et miljø, hvor stemningen er uhøjtidelig, men hvor vi altid sparrer på et højt, fagligt niveau. Selvom vi er fleksible med hensyn til hjemmearbejde og arbejdstider, foretrækker vi primært at møde fysisk ind på kontoret, hvor vi sidder sammen i Aller Huset, centralt i København og lige ud til vandet. Udover at kunne love dig byens bedste udsigt, tilbyder vi også en god kantine, pensionsordning, sundhedsforsikring, flere andre medarbejdergoder – og allervigtigst: Vores uformelle, kreative og inspirerende arbejdskultur.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Ansøgningsfristen er søndag den 5. januar 2025, men da vi ønsker stillingen besat snarest muligt, indkalder vi løbende relevante kandidater til samtale. Vi ser derfor frem til at modtage din ansøgning og CV allerede i dag.
Bemærk, at vi kun modtager ansøgninger via vores online rekrutteringssystem.
Er du nysgerrig på noget konkret i forhold til stillingen, er du velkommen til at kontakte Product Lead, Pelin Gottfredsen: [email protected]
Afdeling
Tech - Digital Products & Experience
Lokationer
København
Om Aller Media A/S
Hos Aller Media bliver du en del af et fremsynet mediehus, centralt i København og lige ud til vandet. Vi er et dedikeret hold af specialister, som hver dag skaber kvalitetsindhold og engagerende produkter og oplevelser, der gør os til et af Nordens førende mediehuse.
Et godt arbejdsmiljø og glade medarbejdere er altafgørende for, at vi lykkes, og med et hav af forskellige baggrunde, fagligheder og kompetencer, formår vi at opretholde et højt professionelt niveau, mens vi komplementerer hinanden og samarbejder respektfuldt på tværs af organisationen. Det betyder bl.a., at du har rig mulighed for at præge dit arbejde og udvikle dig både fagligt og personligt.
Søg jobbet
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: