Journey Owner
Nuuday
Journey Owner til barselsvikariat hos YouSee
Brænder du for at skabe gode kundeoplevelser?
Hos YouSee søger vi en ambitiøs og analytisk Journey Owner til et barselsvikariat, der kan bidrage til at optimere vores kunderejser. Du bliver en del af vores CX & Journeys-team, som består af Journey Owners, CX-managers og researchers, der arbejder tæt sammen om at skabe en kundeorienteret tilgang på tværs af organisationen.
Om rollen
Som Journey Owner har du ansvar for specifikke kunderejser og fungerer som central ekspert med dyb indsigt i kundeoplevelsen. Rollen kombinerer en god forståelse for kundebehov og pain points med indsigt i design og teknologi. Du arbejder datadrevet og samarbejder med relevante afdelinger for at sikre løbende forbedringer og værdiskabelse. Du vil blive en del af stor organisation med mange interessenter og tæt samarbejde med andre afdelinger som produktudvikling, marketing og kundeservice.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
- Kortlægning og dokumentation af kunderejser, herunder identificering af kundebehov, pain points og forbedringsmuligheder.
- Definering af klare mål og KPI’er som Journey Success Rate og måling af effekten af implementerede ændringer.
- Sikre, at kunderejser er i tråd med virksomhedens strategier og principper
- Tværgående samarbejde med Journey Researchers, produktudvikling, kundeservice og marketing for at implementere forbedringer på touchpoints.
- Regelmæssig formidling af status, fremskridt og indsigter.
- Levering af målbare resultater som dokumenteret reduktion af pain points, øget kundetilfredshed eller økonomisk værdi.
Vi leder efter dig, der:
- Besidder solid erfaring med at arbejde med kunderejser, service design eller procesoptimering.
- Har gode kommunikations- og præsentationsevner.
- Har en undersøgende og struktureret tilgang til opgaver.
- Trives i samarbejdsroller og kan koordinere på tværs af teams og funktioner.
- Er nysgerrig, detaljeorienteret og motiveres af at skabe værdi for kunderne.
- Har en baggrund inden for telecom, abonnementsforretning eller andre kundecentrerede brancher vil være en fordel, men ikke et krav.
Desuden kommer du med en relevant akademisk uddannelse på minimum bachelor niveau, og taler og skriver flydende dansk, samt kan arbejde med engelsksprogede kollegaer.
Om os
YouSee, som er en del af Nuuday-koncernen, som er Danmarks største telecom- og underholdningsvirksomhed. Nuuday er en forenet familie med YouSee, Telmore, Hiper, TDC Erhverv, Relatel og eesy. De har alle det fælles formål at skabe mening og værdi gennem digitale løsninger, hvor brugen af ny teknologi er i højsædet.
YouSee er i fuld gang med at fremtidssikre og digitalisere forretningen med moderne produkter indenfor tv, streaming, internet og mobiltelefoni samt en forestående IT-transformation, som åbner nye kommercielle muligheder i et meget konkurrencepræget marked.
Praktisk information
Stillingen er et barselsvikariat til og med oktober 2025. Arbejdspladsen er placeret på vores hovedkontor på Teglholmen i København.
Ansøgning: Det er ikke nødvendigt at vedhæfte en motiveret ansøgning, men du bedes venligst inkludere en kort introduktion i dit CV om, hvorfor du søger denne stilling. For at sikre en fair og inkluderende rekrutteringsproces beder vi dig samtidig undlade at tilføje et foto til dit CV
Ansøgningsfrist: 31. december 2024
Kontaktperson: Thomas Kvist B. Olsen på [email protected]
Arbejdssted: Teglholmsgade 1, København
Nuuday – We make sense with technology
Nuuday er en familie af seks stærke og velkendte brands, der arbejder for det fælles mål at få teknologien til at give mening i vores liv. Vores familie består af YouSee, Telmore, Hiper, TDC Erhverv, eesy og Relatel. Vi arbejder for at forbedre menneskers og organisationers liv med innovative løsninger inden for TV, bredbånd, netværk og telefoni og underholdning. Og vi gør det sammen. På tværs af teams, 33 nationaliteter og mere end 3500 fantastiske kollegaer. Som Danmarks førende digitale service udbyder, stræber vi hver dag efter at bruge teknologien til at skabe en mere meningsfuld fremtid for vores kunder og samfundet som helhed. Derfor er vi også altid på udkig efter markedets stærkeste udviklere, de skarpeste kommercielle folk og de bedste kreative specialister, der tør udfordre og skille sig ud. Nuuday er dedikerede til at fremme en inkluderende kultur, som værdsætter diversitet, og vi er stolte af, at give lige muligheder til alle. Alle kvalificerede kandidater vil blive vurderet uafhængigt at etnicitet, religion, køn, kønsidentitet, handicap, seksuel orientering og alle de andre karakteristika, som gør os forskellige. Læs mere om, hvordan vi behandler dine personoplysninger her: https://nuuday.dk/karriere
#LI-POST #LI-YouSee
Placering:
Teglholmsgade 1
2450 København
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: