Få opslag som dette inden alle andre

Technical Product Owner

Asgaard Recruitment



Vi søger en teknisk profil med kompetencer inden for termodynamik, der kan og vil bidrage til den fortsatte udvikling af Elcold’s førende køle- og fryseløsninger til det internationale marked.

Som Technical Product Owner for vores kølesystemer får du en vigtig rolle og bliver omdrejningspunkt i Elcold’s tekniske team med ansvar for design, udvikling og forbedring af køleteknologier til verdensklasse køleløsninger. Du refererer til Produktdirektøren og får kollegaer med titlen: Teknisk Assistent, Testtekniker og Projektleder. Som en del af en mindre udviklingsafdeling i en opbygningsfase bliver du selv hands on i opgaveløsningen.

Rollen forudsætter at man over tid udvikler en dyb faglig forståelse for køleteknologi og evner løbende at udvikle på eksisterende design og produktionsteknikker. Du har ambitioner om at gøre en forskel og besidder en proaktiv tilgang til at gennemføre løbende forbedringer. Du tager selvstændigt initiativet og lykkes i samarbejdet på tværs af organisationen.

Arbejdsopgaver:

  • Udvikling og design af effektive og pålidelige kølesystemer. Du varetager produktudviklingsprocessen fra koncept til markedslancering.
  • Udvikling og opdatering af eksisterende kølesystemer for at øge energieffektiviteten og produktkvaliteten.
  • Konstant overvågning og evaluering af nye teknologier inden for køleindustrien, som kan integreres i produktporteføljen.
  • Du sørger for, at Elcold bruger kølemidler på optimal vis, og du sætter dig ind i de miljømæssige standarder.
  • Du samarbejder med ingeniørteamet og samarbejdspartnere for at sikre, at køleteknologier overholder gældende standarder og miljøregulativer.
  • Test og kvalitetssikring af køletekniske komponenter.
  • At fungere som teknisk ekspert og ressource for kundeservice, salg, produktion og andre afdelinger med tekniske spørgsmål eller problemer.
  • Vejledning og uddannelse af teknisk personale og nyansatte inden for køleteknologiske principper og praksisser.

Elcold har brug for en kollega med stærk teknisk indsigt og nysgerrighed, som kan være med til at videreudvikle, designe og dokumentere produkterne. Den rette person trives med at gå forrest og udvikle i samarbejde med resten af organisationen, underleverandører og kunder.

Din profil

  • Ingeniør eller maskinmester med kompetencer inden for termodynamik og varmeoverførselsprincipper. Du er nysgerrig på at udvikle stærke kompetencer inden for køleteknologi.
  • Erfaring med design og udvikling af kølesystemer i husholdningsapparat- eller kølingsindustrien er ikke et krav. Der findes gode forudsætninger for at uddanne kandidater med interesse i fagområdet.
  • Forståelse for 3D CAD-software fx Autodesk Inventor eller SolidWorks.
  • Solide problemløsnings- og projektstyringsfærdigheder. Analytiske færdigheder og opmærksomhed på detaljer.
  • Stærke kommunikations- og samarbejdsevner.

Hvorfor er jobbet attraktivt for dig?
Du får en central stilling i en ambitiøs virksomhed med stærke værdier og et stort potentiale. Virksomheden er dansk, privat ejet og har en sund økonomi, hvilket giver mulighed for at foretage de nødvendige investeringer til at sikre fremtiden og et langsigtet strategisk fokus. Du bliver en del af en international fokuseret virksomhed med flad struktur og korte beslutningsprocesser. Du vil møde en arbejdsplads, der er nede på jorden, præget af ordentlighed og kendetegnet af høj anciennitet. Produktudvikling er et strategisk vigtigt indsatsområde for virksomheden og anses som fundamentet til en fortsat ledende position på markedet for køleløsninger. Personer som kan og vil, får vist en stor grad af ansvar og tillid, hvilket giver gode faglige og personlige udviklingsmuligheder. Branchen er i hastig udvikling og bevæger sig hele tiden i nye teknologiske retninger. Der er mulighed for hjemmearbejde og flextid. Du tilbydes en konkurrencedygtig lønpakke, der forhandles efter kvalifikationer.

Del jobbet her:

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Asgaard Recruitment



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Asgaard Recruitment

Langerak 17, 9220 Aalborg

Hos Asgaard Recruitment hjælper vi virksomheder med at rekruttere medarbejdere med de rette faglige og personlige kvalifikationer. Vi er et landsdækkende rekrutteringsfirma med kontor i Aalborg og Thisted, der hjælper virksomheder i de fleste brancher med at finde de rette specialister, funktionschefer og direktionsmedlemmer, som udvikler forretningen til næste niveau. Fordi mennesker er vores speciale, kan vi vores rekrutteringskram uanset stillingen og branchen. Vores kunder spænder fra store internationale koncerner til danske SMV’er og iværksættervirksomheder inden for energi, handel, produktion, automation, revision, turisme, byggeri, IT, mediebranchen m.m.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2705154//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.