Få opslag som dette inden alle andre

Leder af Teknisk Service og kantinerne i Faxe Kommune

Faxe Kommune



Spændende stilling som leder af Teknisk Service og kantinerne i Faxe Kommune

Om jobbet

Du bliver leder af Teknisk Service og kantinerne i Faxe Kommune. Teknisk Service består af 31 engagerede medarbejdere som gør en stor indsats for at vedligeholde og driftsoptimere kommunens ejendomme. De betjener dagligt de brugere og borgere som benytter ejendommene, og medvirker samtidig til at driften får så lavt et klimaaftryk som muligt. Kantinerne du skal lede er i vores tre administrationsbygninger og beskæftiger 9 energiske medarbejdere som sørger for mad til personalet og mødeforplejning både i det daglige og til politiske møder.

Overordnet skal du gennem din ledelse sætte retningen og rammerne og samtidig være med til at optimere kommunens bygningsmasse og brugen heraf og sikre optimal brug af de givne rammer og budgetter. Det er derfor vigtigt, at du også er god til at samarbejde med alle i organisationen og med borgere og foreninger som bruger kommunens bygninger.

Du vil desuden have en vigtig rolle som nøgleperson i samarbejdet mellem Teknisk Service og afdelingen Kommunale Bygninger, som håndterer større projekter der bl.a. omfatter om- og tilbygning og udvendig vedligehold af alle kommunens bygninger. Og med de øvrige afdelinger i Center for Ejendomme.

Hvem er du?

Du har ledelseserfaring og din baggrund kan være selvstændig håndværksmester, bygningskonstruktør eller bygningsingeniør. Da dit personale er placeret spredt på flere forskellige lokationer, er det vigtigt, at du trives med overordnet ledelse og kommunikation både via telefon og mail og direkte kontakt alt efter omstændighederne. Du er også velbevandret i IT generelt, og er tryg ved en hverdag med forandringer.

Kort om kantinerne

Kantinerne i administrationsbygninger er selvledende i hver deres køkken i forhold til daglig drift. Du står for økonomi og personaleledelse. Kantinerne er for tiden i udvikling mod en større grad økologi og mindre klimabelastning.

Kort om Teknisk Service-enheden

Teknisk Service er bindeleddet mellem brugerne af de kommunale ejendomme og den daglige tekniske drift af bygninger og udearealer. Som leder skal du derfor kunne værdsætte at andre har en hel anden faglighed og kerneopgave som ejendomsdriften skal støtte op om, og samtidig holde fanen højt om Teknisk Services egen kerneopgave med at vedligeholde bygningerne. Da I ikke er fysisk sammen i hverdagen, skal du have lyst til og gerne erfaring med distanceledelse. De står for den daglige arbejdsplanlægning, men du leder og planlægger både for og med dit personale, og sikrer at de økonomiske rammer overholdes.

Om Center for Ejendomme

Center for Ejendomme har ca. 170 ansatte, som er fordelt på følgende arbejdspladser; Centerstab og Kommunale Bygninger, Park og Vej, Kantine, Teknisk Service & Vagt samt Rengøringsenheden. Vi vedligeholder bl.a. 160.000 m2 bygninger, 700 km veje, 778.000 m2 grønne arealer og 270 km vandløb, samt står for gennemførelsen af bygge- og anlægsopgaver.

Lyst til udvikling og bevaring

Som offentlig bygningsejer bliver vi jævnligt udfordret af nye opgaver ”ovenfra” fra eget byråd, folketinget eller EU-lovgivning, der skal implementeres. Du skal kunne finde og formidle gejsten til at stå i spidsen for forandringer, der får det nye til at passe ind i de daglige opgaver. I disse år er der bl.a. stort fokus på energibesparelser, brandsikkerhed og brug af digitale værktøjer.

Tiltrædelse og arbejdstid

Tiltræde 1. marts 2025 eller snarest muligt. Arbejdstiden er 37 timer ugentligt.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst. Løn efter kvalifikationer.

Ansøgningsfrist

5. januar 2025

Dato for ansættelsessamtaler

Vi forventer at holde samtaler 16. januar 2025.

Vil du vide mere om jobbet

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Centerchef Jørgen Veisig på telefon 23 70 38 34 eller mail: [email protected] for yderligere oplysninger.

Få mere information om Faxe Kommune på vores hjemmeside: www.faxekommune.dk

Vi glæder os til at høre fra dig!

Center for Ejendomme er en arbejdsplads, der værdsætter mangfoldighed og lige muligheder for alle. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge uanset køn, alder, etnisk baggrund eller handicap.

Afdeling:

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Faxe Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 05.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Faxe Kommune

Frederiksgade 9, 4690 Haslev

Faxe Kommune er med sine ca. 35.000 indbyggere og 4000 virksomheder en centralt beliggende kommune med et stort og sundt erhvervsliv og gode trafikforbindelser. Vores indbyggertal er stigende, og vi oplever stor pendling i kommunen, hvor cirka 10.000 tager på arbejde fra Faxe og 5.500 kommer på arbejde i Faxe. Faxe Kommune beskæftiger ikke mindre end 2500 ansatte fordelt på 90 arbejdspladser, og vi er landskendte for vores store engagement fra frivillige i kommunen, der gør medborgerskabet og foreningslivet i Faxe Kommune helt unikt.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2705216//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.