Eventyrlysten rejsetekniker – Verdo Energy Systems Aalborg
Hviid & Larsen ApS
Hviid & Larsen
Eventyrlysten rejsetekniker – Verdo Energy Systems Aalborg
Vil du være med til at sikre en mere bæredygtig energiproduktion? Har du forstand på varmepumper og/eller kedler, og trives du med at være meget på farten? Så har vi lige et job til dig!
Vi har meget travlt, da Verdo Energy Systems har mange service- og idriftsætningsopgaver på bl.a. biomassefyrede kedelanlæg eller varmepumpeanlæg. Vi søger derfor en dygtig, selvstændig og serviceminded tekniker til vores team.
Stillingerne er placeret med udgangspunkt i vores afdeling i Storvorde, men vi er tæt på at flytte til et nyt lokalt domicil nær Port of Aalborg, som vi forventer at rykke ind i primo 2025.
Opgaverne
Opgaven er at servicere vores kunder med fx varmepumper eller biomassefyrede kedler i både Danmark og i udlandet. Opgaverne foregår således ude hos kunderne, på site, og der vil derfor være gode muligheder for at komme ud og se verden.
De primære opgaver vil være udførsel af service, hvilket omfatter inspektion, reparation og test af energianlæggene. Du vil også have en stor del af kontakten til kunden og stå for fuld rapportering og dokumentation af det udførte arbejde.
Du skal forvente ca. 150 rejsedage blandet mellem Danmark og udlandet.
Din faglige profil
Vi søger en kollega med en maskinmester- eller maskiningeniøruddannelse. Ideelt set har du startet din karriere som elektriker, smed, mekaniker eller i et andet håndværksmæssigt fag, før du tog en videregående uddannelse. Du har erfaring med biomassefyrede kedelanlæg eller lignende teknologier, både teoretisk og praktisk.
Vi ser også gerne ansøgninger fra nyuddannede maskinmestre eller ingeniører med et stort drive samt den rette vilje og motivation. Vi hører ligeledes gerne fra dig, hvis du har en alternativ baggrund end den nævnte, da det vigtigste for os er det rigtige match mellem person, organisation og opgaver.
Uanset din baggrund kan du formodentlig genkende dig selv i følgende:
- Stor teknisk forståelse
- Flair for at arbejde med mange slags tekniske anlæg, pumper, drev m.m.
- Viden om forbrændingsteknik
Vi håber på at du måske har kendskab til programmering og SRO-anlæg, og måske har du et kedelpassercertifikat eller er villig til at opnå det.
Din personlige profil
Som person drives du af at tage ansvar, og du motiveres af at arbejde selvstændigt og i dybden. Du er problemknuseren, der i samarbejde med dine kollegaer finder de rigtige løsninger for vores kunder.
Du vil med dit arbejde indenfor service- og idriftsætning være med til at sikre en mere bæredygtig fremtid. At være i en organisation med fokus på grøn omstilling og bæredygtig energiproduktion betyder noget for dig.
Fokus på trivsel og din udvikling
Du vil hos os få et spændende og udviklende job med en høj grad af selvstændighed og ansvar, og med faglige udfordringer i et teknisk velfunderet og udviklende miljø. Du kommer til at samarbejde med 12 dygtige kollegaer som alle står klar til at hjælpe.
God energi er grundlæggende i alt, hvad vi gør – både når det gælder energiproduktion i bogstavelig forstand, men også god energi kollegaer imellem, og den gode energi til at klare opgaverne en tand bedre.
I Verdo har vi et uformelt, positivt og involverende miljø med stort fokus på trivsel. Udover en alsidig hverdag præget af fleksibilitet, gode udviklingsmuligheder og spændende arbejdsopgaver tilbyder vi forskellige medarbejdergoder, sundhedsforsikring, pensionsordning og fælles sociale aktiviteter.
Sådan søger du:
Klik på ansøg-knappen og vedhæft din ansøgning, CV og relevante bilag. Vi tager løbende kandidater ind til samtale, så vent ikke
Hviid & Larsen står for screeningen af alle indkomne ansøgninger til stillingen, og skulle du have nogle spørgsmål, er du velkommen til at kontakte HR Partner Anna Larsen på 22327232 eller Teamleder Johnny Bonde på 41744296.
Vi gør opmærksom på at jobbet kun kan søges via linket grundet GDPR.
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Anna Larsen
[email protected]
Tlf.: 2232 7232
Ansøgningsfrist:
Snarest muligt
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: