Indkøbs- og regnskabskyndig kollega søges til Fælles Administrativt ServiceTeam i Økonomiservice, SDU (HK)
Syddansk Universitet (SDU)
Hvis du brænder for at skabe værdi og gøre en forskel gennem udvikling, så læs med her.
Vi søger en dygtig og engageret kollega, der vil bidrage til udviklingen af vores fælles serviceteam. Teamet leverer effektiv og professionel support på tværs af Fællesadministrationen på SDU.
Arbejdsopgaverne vil primært være inden for indkøb og regnskab, og du vil få ansvaret for dine egne organisatoriske partnerområder i Fællesadministrationen.
Om jobbet
SDU tilbyder en spændende og udviklende stilling, hvor du har stor mulighed for at præge din egen rolle. Din hverdag bliver alsidig og byder på en bred vifte af opgaver på tværs af Fællesadministrationen.
Vi tilbyder en stilling med fremtidsperspektiver, medindflydelse og fokus på et godt arbejdsmiljø. Her er højt til loftet, plads til faglig udfoldelse, og ingen dage er ens.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:
- Indkøb af varer i SDU’s indkøbssystem TrueTrade, herunder kontering og momsbehandling.
- Behandling af købsfakturaer i SDU’s ERP-/økonomisystem.
- Udarbejdelse og behandling af salgsfakturaer i ERP-systemet.
- Håndtering af interne handler mellem SDU’s organisatoriske enheder via ERP-systemet.
- Sikring af overholdelse af SDU’s regnskabsinstruks.
- Løbende controlling, herunder gennemgang og rettelse af posteringer i ERP-systemet.
- Udvikling, ensretning og optimering af forretningsgange.
Stillingen er på 37 eller eventuelt 32 timer pr. uge med flextid og betalt frokostpause. Der er mulighed for op til to ugentlige hjemmearbejdsdage efter aftale.
Om dig
Vi søger en kollega med et stort servicegen, som sætter brugerne først. Du er kommunikativt stærk, har en positiv udstråling og en naturlig evne til at opsøge og pleje relationer. Derudover har du et højt drive, er initiativrig og arbejder struktureret. Du trives både med selvstændige opgaver og som en del af et team, hvor fleksibilitet og samarbejde vægtes højt.
Vi forventer, at du:
- Har relevant erfaring inden for økonomi og regnskab.
- Er talstærk og har en solid regnskabsforståelse.
- Har stærke IT-kompetencer; kendskab til Oracles cloud-baserede ERP-system, rejse- og udlægsafregningssystemer, indkøbssystemer som TrueTrade er en fordel, men ikke et krav.
- Kan arbejde selvstændigt og bevare overblikket over en bred vifte af opgaver.
- Er serviceminded, struktureret og har en kvalitetsbevidst tilgang til opgaverne.
- Er nysgerrig og har en stærk vilje til at lære.
- Har godt humør og bidrager til den gode stemning.
Om os
Stillingen er placeret i Økonomiservice, der tæller ca. 75 medarbejdere. Økonomiservice er en del af Fællesadministrationen, som består af 12 områder. Der vil være tæt samarbejde med flere af Økonomiservices fem afdelinger.
Arbejdet i Økonomiservice er kendetegnet ved en uformel omgangstone, humor og et godt arbejdsmiljø. Teamet arbejder i storrumskontor, hvilket understøtter sparring og samarbejde. Vi har samlet specialistviden og funktioner i Fællesadministrationen for at skabe et højt fagligt miljø.
Teamet består i dag af fem medarbejdere: en personaleleder, en teamleder og tre kontorfuldmægtige. Du kan læse mere om Økonomiservice på SDU’s hjemmeside.
Ansøgning, løn og ansættelsesforhold
- Ansøgningsfrist: Søndag den 12. januar 2025 kl. 23.59.59.
- Samtaler afholdes i Odense primo uge 5. Ved behov afholdes 2. samtale i samme uge.
- Tiltrædelse: 1. marts 2025 eller efter aftale.
- Tjenestested: Odense.
- Ansættelse sker i henhold til overenskomsten mellem Finansministeriet og HK/STAT.
Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket "Ansøg online". Vedhæftede filer skal være i PDF- eller Word-format. Hver fil må maksimalt fylde 10 MB. Vejledning til ansøgningsprocessen findes på SDU’s hjemmeside.
SDU ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle, uanset baggrund, til at søge stillingen.
Yderligere information
For spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte:
- Personaleleder Bill Busch Andersen på tlf. 6550 2986
- Teamleder Christina Vinding Fugl på tlf. 6550 2915
Tak, fordi du læser med – vi glæder os til at modtage din ansøgning!
Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og HK/STAT.
Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensbevis. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.
Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF format.
Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb.
Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her.
Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Placering: Odense, Denmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: