Få opslag som dette inden alle andre

Dagtilbudsleder til Engesvang Børnehus

Ikast-Brande Kommune



”Ledelse med hjertet forrest” – er det vi bedriver på dagtilbudsområdet i Ikast-Brande Kommune
Hvis du kan se dig selv ind i den rolle, så læs videre

Engesvang Børnehus er kendetegnet ved:

  • Høj faglighed
  • Stort forældreengagement i et stærkt lokalsamfund
  • En hverdag, hvor der er plads til at gribe nuet sammen med børnene
  • Et mangfoldigt miljø for både børn, forældre og medarbejdergruppe
  • Velfungerende MED og Triosamarbejde
  • God og engageret forældrebestyrelse
  • Et hus fra 2020 omgivet af fantastisk naturgrund

Sådan beskrives Engesvang Børnehus:
Når vi spørger medarbejdere og forældre i Engesvang Børnehus, om hvordan de vil beskrive Engesvang Børnehus, er der stort sammenfald i svarerne. Der svares, at det er et hus med højt til loftet både konkret og i overført betydning. Huset er præget af en tryg atmosfære. Et hus med fokus på at skabe gode dage for børnene. Medarbejdere, som evner at gribe nuet, hvad end det er EM-stemning eller årets traditioner, der kommer forbi. Både medarbejdere og forældre svarer, at ”viljen til at ville” kendetegner børnehuset.

Engesvang Børnehus så dagens lys i 2020. Huset har siden sin opstart derfor været igennem en tid med en del forandringer i form af: håndtering af Corona, udskiftning af ledelse inden for de sidste par år, nye kolleger og en nylig omstrukturering i børnegrupperne i børnehaveafdelingen.

Det fremhæves særligt, at det er et hus med stor mangfoldighed i medarbejdergruppen, hvilket der er et ønske om at bringe endnu mere i spil i hverdagen på tværs.

Børnehuset er beliggende i Engesvang by på en skøn naturgrund, hvor der er potentiale for at bruge legeplads og natur mere aktivt i pædagogikken. Da lokalsamfundet i Engesvang tiltrækker mange nye borgere, som går dedikeret ind i deres børns hverdag, skal man som leder af Børnehuset favne og benytte sig af denne store forældrekapacitet. Grundet stor efterspørgsel på at bo i Engesvang kigges der ind i nogle år med højere børnetal, Pt. 33 vuggestuepladser og hen mod sommeren 2025 ca. 150 børnehavebørn.

Kommende arbejdsopgaver for dig som ny dagtilbudsleder i Engesvang Børnehus:

  • Videreføre proces med forankring af omstrukturering i børnehaveafdelingen, herunder videreudvikling af læringsmiljøer ind og særligt ude.
  • Opbygge ledelsesteam med ny teamleder og teamleder, der kommer tilbage fra barsel suppleret af to teamkoordinatorer
  • Løbende at forholde sig til den samlede kapacitet på dagtilbudsområdet sammen med pladsanvisningen og dagtilbudschefen
  • Styrke forældresamarbejdet som helhed
  • Sammen med MED sikre et godt arbejdsmiljø

Drømmene for Engesvang Børnehus i fremtiden er:
Et pædagogisk tilbud og en arbejdsplads, der er kendetegnet ved høj grad af fællesskabsfølelse i huset både mellem vuggestue og børnehaveafdeling og børnehavegrupperne imellem. Et hus der har en tydelig struktur og systematik, der levner plads til spontanitet. Et børnehus der er præget af højkvalitetslæringsmiljøer både ude og inde. Om 5 år ser medarbejdere og forældre Engesvang Børnehus som en organisation, der har en tilpas balance mellem stabilitet og udvikling, relationerne og de pædagogiske mål.

En ny leder af Engesvang Børnehus kendes på:
Faglige kvalifikationer og kompetencer:

  • Pædagogisk uddannet og indsigt i dagtilbudsområdet
  • Gerne kendskab til integreret institution som organisation
  • Ledelseserfaring
  • Organisationsforståelse i forhold til at være i en politisk styret organisation og med et samlet dagtilbudsområde
  • At få energi ved både drift og udvikling herunder økonomistyring og håndtering af fravær
  • At kunne tilpasse sin ledelse til situationen – understøtte, facilitere, være rollemodel. Du behøver ikke have alle svar eller løsninger, men skal evne at finde dem sammen med medarbejderne
  • At være en stærk kommunikator både på skrift og i tale

Personlige kvalifikationer:

Vi søger en leder, der udstråler stabilitet og kontinuitet i sin ledelsesstil. Den ideelle kandidat er en person, der hver dag møder andre med en positiv indstilling og evnen til at skabe et trygt og forudsigeligt arbejdsmiljø for både medarbejdere og børn. Det er vigtigt, at lederen er nærværende, tilgængelig, empatisk og i stand til at bevare roen under pressede situationer, hvilket skaber den gode atmosfære for samarbejde og udvikling. Du må gerne være en ambitiøs leder, som skal være ydmyghed for fortiden, som forstår nutiden og som vil være med til i fællesskab at skabe fremtiden i Engesvang Børnehus.

Hvorfor skal du søge stillingen som dagtilbudsleder i Ikast-Brande Kommune?
Du skal søge Ikast-Brande Kommune, fordi vi lever vores DNA med værdierne tillid, dialog og ansvarlighed. Her er højt til loftet og et stor handlerum for ledere og medarbejdere. Vi finder løsninger sammen – dette kalder vi Hedekraft.

Vi tilbyder et børnehus med ca. 150-180 børn i alderen 0-6 år, to teamledere, to koordinatorer, en ressourcepædagog og ca. 30 dedikerede medarbejdere fordelt i henholdsvis vuggestuen, ”By-huset”, ”Allé-huset” og ”Skov-huset”. Der er et velfungerende forældresamarbejde, her særligt med forældrebestyrelsen, ligesom der er god, åben og konstruktiv dialog med TR/AMR-organisationen.

Som leder af børnehuset bliver du en naturlig del af ledergruppen på dagtilbudsområdet, som består af 13 ledere inklusiv dig. Du vil månedligt deltage i dagtilbudsledermøder, ligesom ledergruppen netop er påbegyndt et forløb om ”faglig ledelse – med hjertet forrest”, som strækker sig over en toårig periode. Du vil få tilknyttet en makker i forbindelse med din start i kommunen, lige som du vil blive en del af en refleksionsgruppe med andre ledere i løbet af foråret. Der vil også være løbende sparring med dagtilbudschefen. Der er ud over dagtilbudsledergruppen også lederforum 0-18 år for den samlede ledergruppe på Børne- og Fællesskabsområdet, ligesom det forventes, at du er aktiv ind i tværssamarbejdet i distrikt Bording/Engesvang med dagtilbud, skoler og børne/familieafdelingen.

Du kan læse mere om Ikast-Brande Kommunes ledelsesgrundlag og DNA her:
https://ikast-brande.dk/om-kommunen/ledelsesgrundlag-og-dna

Lige som du kan se direktion og chefgruppens ledelsesgrundlag her:
https://ikast-brande.dk/om-kommunen/organisationen

Hvis ovenstående har vakt din interesse, så søg endelig. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte dagtilbudschef Charlotte Styver på [email protected] eller på mobil 2383 0195.

Ansøgningsfristen til stillingen er: 9. januar 2025, kl. 12:00.

Kandidater udvælges den 14. januar 2025.

Der afholdes 1. samtalerunde den 15. januar 2025 fra kl. 13.00 og frem. 2. samtalerunde afholdes den 27. januar 2025 fra kl. 8.15 til kl. 13.00. Der vil mellem 1. og 2. samtalerunde skulle svares på en test. Den 22. januar 2025 er der testtilbagemelding, hvor dagtilbudschefen også deltager. I direkte forlængelse af testtilbagemeldingen vil der være mulighed for en individuel samtale med dagtilbudschefen. Dette afvikles mellem kl. 8 og kl. 13.

Tiltrædelse 1. marts 2025 eller hurtigst muligt. Aflønning efter gældende overenskomst.

Afdeling: Engesvang Børnehus

Ansøgningsfrist: 09 January 2025

Placering: Gl. Kongevej 107, 7442, Engesvang, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Ikast-Brande Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 09.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Ikast-Brande Kommune

Rådhusstrædet 6, 7430 Ikast

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2705739//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.