Jurist til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Klima, Energi- og Forsyningsministeriet
Vi mangler en jurist på holdet, der kan finde og formulere konstruktive og holdbare juridiske løsninger i krydsfeltet mellem politik og jura på et område, der har stor offentlig og politisk bevågenhed.
Har du erfaring med stats- og forvaltningsret, interesse for EU-retten og sans for kvalitet i arbejdet? Så er du måske den kollega, vi søger.
Velkommen til departementets Kontor for Jura
Du bliver ansat i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets departement i Jura og vil indgå i kontorets arbejde med den juridiske betjening af minister, direktion og departementets fagkontorer.
Kontoret er organiseret i to teams: Team aktindsigter og Team lovgivning og politik. Du vil blive en del af Team lovgivning og politik, der består af fem jurister og en student.
Vi arbejder for at skabe et stærkt samspil mellem jura og politikudvikling og sikre robuste og fremsynede grønne løsninger. Kontoret rådgiver bl.a.om ministeriets egen lovgivning, statsret, forvaltningsret og EU-ret og er med til at sikre, at ministeriets lovgivning har en høj kvalitet. Arbejdsopgaverne spænder vidt over rådgivning i krydsfeltet mellem jura og politik, lovforberedende arbejde, ministerbetjening og konkret sagsbehandling.
Du motiveres af at finde løsninger på komplekse juridiske problemstillinger
Som ansat i Jura bliver du en del af en rådgivningsenhed, der har en stor kontaktflade i ministeriet, og som beskæftiger sig med mange forskellige komplicerede juridiske spørgsmål, hvor kvalitet af arbejdet er i højsædet.
Du vil få en dagligdag, der er præget af at være tæt på, hvor beslutningerne træffes. Du skal som person være god til at tage initiativ og kunne planlægge og gennemføre dine opgaver selvstændigt såvel som i samarbejde med andre.
Dit ansvarsområde sammensættes efter dialog med dig og med udgangspunkt i din profil og dine interesser, men vi forstiller os, at du:
- har interesse for arbejdet i en politisk ledet organisation, gerne i et departement eller en styrelse
- er en dygtig jurist med kendskab til og interesse for offentligretlige emner og EU-ret, herunder statsstøttereglerne
- er grundig og metodisk i din tilgang med en skarp analytisk sans og god til at formidle viden, når du rådgiver ledelse og kolleger
- har særdeles gode skriftlige og mundtlige formuleringsevner
- har erfaring med politiske processer, politiske forhandlingsforløb
Kendskab til klima-, energi- og forsyningsområdet vil være en fordel, men er ikke et krav.
Du kan se frem til
- Et særdeles spændende og varieret arbejde i et politisk orienteret miljø med en bred interessekreds
- Et ministerområde præget af nytænkning, dygtighed og strategiske muligheder
- Et stærkt fokus på at flytte tingene på et højt fagligt og professionelt niveau
- Gode personlige udviklingsmuligheder
- Dygtige og ligefremme kolleger med drive og gå-på-mod
- God mulighed for at præge egne opgaver
- Gode løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid. Du vil blive ansat i henhold til overenskomsten for akademikere i staten. Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.
Vil du vide mere?
Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til:
- Chefjurist Nanna Alberti på tel.: 23 65 65 44 eller mail: [email protected]
- Chefkonsulent Anders Hagen Jørgensen på tel.: 41 72 38 17 eller mail: [email protected].
Send din ansøgning, CV, kopi af eksamensbevis, så vi har det senest d. 7. januar 2025. Stillingen er til besættelse snarest muligt.
Ministeriet betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen. Dog er det en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes.
Afdeling: Holmens Kanal 20 1060 København K
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: