Få opslag som dette inden alle andre

Afdelingslæge ved Afdeling for Transplantation og Sygdomme i Fordøjelsessystemet, C, i fagområdet akut og colorektal kirurgi

Region Hovedstaden



Ved Afdeling for Transplantation og Sygdomme i Fordøjelsessystemet, Kirurgisk søjle, C, Center for Kræft Organsygdomme Rigshospitalet, Inge Lehmannsvej, 2100 København Ø er en stilling som afdelingslæge ledig til besættelse snarest.

Stillingen er en afdelingslægestilling i fagområderne akut og kolorektalkirurgi. For at være kvalificeret til stillingen kræves en erfaring på akut kirurgi og traumeområdet og ansøger skal kunne foretage kolorektalkirurgi, som led i varetagelse af samarbejdet med andre specialer der opererer i det lille bækken, samt på sarkom- og IBD-området.

Afdelingen ønsker at øge fokus på de akutte højrisiko abdominalkirurgiske patienter således, at disse håndteres i videst muligt omfang efter ERAS-retningslinjer med faste behandlingsprogrammer. Som led i styrkelse af det tværfaglige samarbejde omkring patienter med inflammatoriske tarmsygdomme hos patienter med svære Crohn-forandringer og følger efter abdominale katastrofer er der behov for en styrket kirurgisk profil i afdelingen. Hertil kommer behandlingen af bløddelstumorer i abdomen, der er forankret i multidisciplinære-konferencer (MDT) og et tværfagligt samarbejde. Samarbejdet er ikke alene tværfagligt men også betydeligt mellem de lægefaglige specialer, hvorfor gode samarbejdsevner vægtes meget højt. Som et permanent led i dette skal ansøger bidrage til optimering og kvalitetssikring af fast-track-forløb i samarbejde med Bækken, Akut, Traume, Tarm og Sarkom- Team (BATTS-team), anæstesiologer, og kirurgiske sygeplejersker, samt i det daglige samarbejde om tværfaglige funktioner i ad hoc sammensatte traume- og operationsteams.

Der gennemføres årligt MDT vurdering af ca. 6000 patienter, hvoraf 50-100 er ptt. med avanceret Crohn’s sygdom og ca. 50-100 udgøres af sarkom ptt. Der udføres årligt ca. 3-400 indgreb på tarm, sarkom, eller traume patienter, samt assistance operationer til andre afdelinger for akutte og elektive kirurgiske lidelser med involvering af bughulens organer. Afdelingens øvrige område omfatter 150-200 ECV-indgreb og ca. 500 HPB-indgreb, herunder ca. 50 levertransplantationer.

Afdelingen råder også over en avanceret endoskopifunktion, hvor deltagelse i terapeutiske og diagnostiske endoskopier vil være en del af arbejdsopgaven.

Stillingen er forbundet med vagtforpligtigelse som speciallægevagt i tilstedeværelse.

Vi tilbyder et spændende job, hvor du kommer til at fungere på lige fod med klinikkens øvrige speciallæger og kan bidrage til udviklingen indenfor alle aspekter af abdominal-kirurgien med mulighed for deltagelse i opbygning af den minimalt invasiv robotassisterede kirurgi indenfor de ovenfor nævnte områder (BATTS).

Hovedansvarsområdet vil i sagens natur være indenfor kolorektal- og akut kirurgiske område, men den pågældende afdelingslæge skal sammen med afdelingens øvrige speciallæger bidrage til undersøgelse og behandling af patienter, som i øvrigt henvises til afdelingen. Uddannelse indenfor fagområdet med erhvervelse af europæisk certificering vil blive understøttet i det omfang den ikke allerede foreligger.

Ansøgeren skal være speciallæge i kirurgi eller kirurgisk gastroenterologi og ved bedømmelse af ansøgeren vil der udover bred klinisk erfaring blive lagt vægt på deltagelse i undervisning og forskning.

Afdelingen har en præ- og postgraduat uddannelsesforpligtigelse for læger og andre personalegrupper, og ansøgeren skal derfor være villig til at deltage i både præ- og postgraduat undervisning af såvel læger som sygeplejersker.

Stillings- og funktionsbeskrivelse samt nærmere afdelingsbeskrivelse kan fås ved henvendelse til cheflæge, ph.d., MPG Jens Hillingsø, telefon: 35 45 87 80, og det er en forudsætning for ansættelsen, at der kan dokumenteres kompetencer indenfor de 7 lægeroller.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst mellem Regionernes Løn- og Takstnævn og Yngre Læger

Ansøgningen stiles til cheflæge Jens Hillingsø og sendes via link senest d. 20-12-2024.

Afdeling:

Lokation: Rigshospitalet - Blegdamsvej

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 2 dage (20.12.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2705819//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.