Få opslag som dette inden alle andre

Ydelsessagsbehandler til Jobcenter Nordfyn - 37 timer pr. uge

Nordfyns Kommune



- med mulighed for valg af 4 dages arbejdsuge

Ydelseskontoret søger en engageret kollega, der har indgående kendskab til ydelsessagsbehandling på beskæftigelsesområdet.
Ydelseskontoret er forankret i Jobcenter Nordfyn med placering i Søndersø.

Stillingen er med ansættelse pr. 1. marts 2025.
Har du flair for tal, gode kommunikationsevner, og brænder du samtidig for den økonomiske og administrative sagsbehandling – er det måske dig, vi søger!

Ydelseskontoret er en integreret del af Jobcentret og består af i alt 8 medarbejdere.
Vi mangler en ydelsessagsbehandler til det team, der beskæftiger sig med Sygedagpenge, Jobafklaring, Fleksløntilskud og Ledighedsydelse.

Opgaver i teamet

  • Daglig sagsbehandling omkring udbetaling af ydelser – Sygedagpenge, Jobafklaring, Fleksløntilskud og Ledighedsydelse m.m.
  • Telefoniske og personlige ekspeditioner
  • Løbende ad-hoc opgaver
  • Formidling af et kompleks regelsæt til borgere, virksomheder og kollegaer
  • Vejledning og hjælp til de digitale selvbetjeningsløsninger til borgere og virksom-
    heder
  • Tæt samarbejde med kollegaer i Jobcentret omkring vores fælles opgaveløsning.

Vi lægger vægt på du har følgende kvalifikationer

  • Relevant uddannelse, såsom speciale i offentlig administration eller administrationsbachelor
  • God talforståelse
  • Flair for digitale udbetalingssystemer i kommunalt regi og erfaring med at arbejde i
    IT systemerne Momentum, KY og KSD
  • Solid indsigt i lovgivning, arbejdsgange og sagsbehandlingsfacetter på Sygedagpenge, Jobafklaring, Fleksløntilskud og Ledighedsydelse - eller lyst til at tilegne dig denne viden
  • Godt humør, engagement og et dagligt bidrag til det positive teamsamarbejde og
    arbejdsmiljø
  • Stærke samarbejdskompetencer, serviceminded og lyst til at have dialog med borgere, virksomheder og kollegaer om fælles løsninger
  • Gode mundtlige og skriftlige kompetencer til formidling af kompleks lovgivning
    enkelt og letforståeligt
  • Forståelse af myndighedsrollen og vigtigheden af at træffe korrekte afgørelser
  • Evne til at trives med skarpe deadlines, når ydelser skal udbetales
  • Kan arbejde selvstændigt, struktureret og prioritere den daglige opgaveløsning
  • Vægter ordentlighed og høj kvalitet i opgaveløsningen
  • De rette personlige og professionelle kvaliteter i tilgangen til mødet med borgere
    og virksomheder i den daglige sagsbehandling
  • Nysgerrig, engageret og tør udfordre nuværende arbejdsgange.

Vi tilbyder

  • et spændende fagligt miljø, hvor det er muligt at få en alsidig og meget bred faglig
    viden på flere områder
  • stor kompetencefrihed til nytænkning og afprøvning af gode ideer
  • en ambitiøs arbejdsplads, hvor der er et stort ledelsesmæssigt fokus på trivsel og
    det gode arbejdsmiljø
  • en arbejdsplads, hvor vi ønsker nysgerrighed, positivitet og energi i dagligdagen
    til gavn for både udvikling af opgaverne og trivslen
  • en fleksibel arbejdsplads.

Jobcenter Nordfyn er beliggende i Nordfyns Kommune på Søndersø Rådhus. I Jobcentret er vi ca. 70 ansatte. Vi ønsker at være kendt for at være et jobcenter, hvor kontakten til borgerne og virksomhederne er så jobrettet, let og ukompliceret som muligt.
Vi lægger vægt på, at medarbejdere og ledere har en tilgang til arbejdet, der er præget af engagement, fleksibilitet og lysten til at samarbejde på tværs.
Vi lægger stor vægt på en anerkendende tilgang til såvel borgere som kollegaer.
Vi stræber efter at forny og forbedre vores indsats og arbejder derfor i en innovativ ramme, hvor udviklingsprojekter er en del af hverdagen.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Straffeattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.

Vil du vide mere
Du velkommen til at kontakte arbejdsmarkedschef Kia Lund McDermott på tlf.: 23 84 65 79.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning med relevante bilag senest søndag den 12. januar 2025.

Ansættelsessamtaler afholdes i uge 4 – torsdag den 23. og fredag den 24. januar 2025.

Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
En attraktiv arbejdsplads - Nordfyns Kommune

Afdeling: Jobcenter

Ansøgningsfrist: 12 January 2025

Placering: Vesterled 8, 5471, Søndersø, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Nordfyns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 12.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Nordfyns Kommune

Østergade 23, 5400 Bogense

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2706425//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.