Få opslag som dette inden alle andre

HR-konsulent med forkærlighed for rekruttering og leder-/teamudvikling (132257)

Randers Kommune



Om os
Du vil blive en del af en meget velfungerende afdeling. Vi er kendt for vores gode samarbejde, energi og høje faglighed. Vi har stor respekt for hinandens fagligheder og arbejdsområder og gør en dyd ud af at skabe arbejdsfællesskaber afhængig af, hvad opgaverne kræver af kompetencer. Meget af den daglige dialog og sparring foregår hen over skrivebordene i vores storrumskontor, hvor ideer, tanker og feedback luftes i en altid uformel og humoristisk tone. Vi interesserer os meget for hinanden, deler på tværs og har hinandens ryg både på solskins- og regnvejrsdage.

Du vil blive en del af teamet Organisation og Ledelse, hvor vores primære opgaver er indenfor rekruttering, ledelsesudvikling samt strategi og politikudvikling. Ligesom resten af afdelingen understøtter vi hele Randers Kommune med direkte sparring og vejledning til den enkelte leder samt med strategisk understøttelse af forvaltninger og organisationen samlet set. Vi løser vores opgaver i tæt samarbejde med lederne i hele Randers Kommune, med andre stabsfunktioner samt eksterne samarbejdspartnere.

Vi står klar med følgende opgaver

  • Understøttelse af lederrekrutteringer i organisationen herunder løbende sparring med de ansættende ledere, gennemfører ansættelsesprocesser og udarbejdelse af personprofiler.
  • Understøttelse af leder- og teamudvikling herunder facilitering af processer og workshops omhandlende samarbejde, kommunikation, forandringer mm.
  • Skriftlig formidling i relation til politikker og strategier herunder beslutningsoplæg til blandt andet direktionen.
  • Tværgående samarbejde omkring Randers Kommune som attraktiv arbejdsplads herunder medarbejderambassadører og branding relateret til rekruttering, on- og offboarding.
  • Løbende udvikling af materialer til intranet, PowerPoints samt udvikling af koncepter til understøttelse af HR’s fokusområder.

Vi leder derfor efter dig, som

  • Har minimum 5 års erfaring indenfor rekruttering og/eller ledelsesudvikling samt gerne erfaring med at facilitere workshops.
  • Har en videregående uddannelse. Det kunne være Psykologi, Sociologi, Antropologi, Uddannelsesvidenskab eller noget helt femte.
  • Erfaring fra eller kendskab til arbejdet i en offentlig organisation.
  • Kan formidle strategier og politikker både mundtligt og skriftligt, så de målrettes, gøres forståelige og anvendelige på alle niveauer i organisationen.
  • Måske interesserer sig for det grafiske aspekt af formidling og måske også synes, det er sjovt at udvikle koncepter – det vil bestemt ikke gøre noget.
  • Kan arbejde selvstændigt, er god til struktur og processer og kan være i øjenhøjde med både ledere og medarbejdere i organisationen.
  • Er kendt for sin naturlige nysgerrighed overfor og lyst til at forstå andre mennesker, for sin rolige og uformelle fremtoning, for let at kunne indgå i forskellige samarbejdsrelationer og for sin gode situationsfornemmelse.

Vi tilbyder dig
Et spændende og meningsfyldt job med afvekslende arbejdsopgaver og gode muligheder for både faglig og personlig udvikling. Et job som rummer løbende dialog, sparring og udvikling med ledere og konsulenter på tværs af organisationen ofte med afsæt i profilværktøjet Insights Discovery. Derudover en afvekslende arbejdsdag med både rekrutteringer og processer ”ude af huset” samt skriftlige formidlingsopgaver og konceptudviklinger på kontoret, hvor der er plads til fordybelse.

Vi tilbyder dig ligeledes at blive en del af et godt, humørfyldt og stærkt team, som er kendetegnet ved at have fingeren på pulsen, som interesserer sig for hinanden og som går op i at spille hinanden gode. Samtidig bliver du en del af den centrale stabsfunktion Personale og HR, der foruden HR består af Personalejuridisk team samt Løn og Personale. Vi har et tæt samarbejde på tværs af de forskellige teams og laver forskellige sociale arrangementer sammen.

Hvis du vil vide mere
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Team Organisation og Ledelse Simone Toftegaard Frandsen på telefon 21 14 16 50.

Du kan læse mere om Randers Kommune på vores hjemmeside

www.randers.dkLøn er efter gældende overenskomst.

Der er tale om en fuldtidsstilling med tiltrædelse 1. marts eller snarest muligt.

Vi holder to samtalerunder, hvor 1. samtale er mandag den 13. januar, og 2. samtale er fredag den 24. januar For de kandidater, der går videre til 2. samtale, vil der blive lavet en personprofil, hvor profiltilbagemeldingen vil foregå fredag den 17. januar.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og CV senest tirsdag den 8. januar kl. 23.59.

Arbejdssted:
Personale og HR

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Randers Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Randers Kommune

Laksetorvet, 8900 Randers

Randers Kommune Hvor å bliver til hav, hvor det ferske bliver salt

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2706494//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.