Få opslag som dette inden alle andre

Udviklingskonsulent til Center for Indsatser til Børn og Unge

Odense Kommune



Udviklingskonsulent til Center for Indsatser til Børn og Unge (CIBU)
Har du lyst til udfordrende og varierende arbejdsopgaver i Center for Indsatser til Børn og Unge (CIBU)? Er du analytisk, struktureret og serviceminded? Og tør du arbejde selvstændigt med opgaverne, så er det dig, vi leder efter. Besidder du kvalifikationerne, og kunne du tænke dig en dagligdag præget af samarbejde med gode og dygtige kollegaer samt en arbejdsplads med en uformel omgangstone, så læs videre.

Om os
CIBU er en del af Familie og Forebyggelse i Børn og Ungeforvaltningen. Vi er en afdeling, der leverer indsatser til det specialiserede børne- og ungeområde.

Vi består af to familiehuse, et børne- og ungehjem og en driftsherrefunktion for det regionale Børnehus Syd og Fønix Syd. Derudover er der et sekretariat, som er placeret på Ejby Kirkevej 15 i Odense SØ. Vi er omkring 230 medarbejdere.

Du vil som konsulent blive en del af sekretariatet med reference til CIBU’s centerchef, og du kommer til at dele kontor med vores chefkonsulent.

Hvad bliver du en del af
Vi er i CIBU optaget af, at udsatte børn, unge og familier i Odense Kommune får den rette indsats, og at vi gennem et tæt samarbejde med andre relevante samarbejdspartnere formår at gøre en afgørende forskel. Det betyder, at vi har høje ambitioner i forhold til kvaliteten og udviklingen af vores indsatser til udsatte børn, unge og familier.

Vi ønsker at fortsætte med at udvikle og dokumentere effekten af CIBU’s indsatser til børn, unge og familier. Vi anvender bl.a. metoden Feedback Informed Treatment (FIT) til vores dokumentation- og effektarbejde.

Om jobbet
En af dine hovedopgaver bliver at stå for at dokumentere kvalitet og effekt af vores indsatser til børn, unge og familier – bl.a. via FIT. Desuden vil din opgave også være formidling af den opnåede viden til de faglige medarbejdere og ledelsen i organisationen.

Derudover vil du få opgaver i forbindelse med understøttelse af udviklingsopgaver i de enkelte afdelinger i CIBU – herunder også medvirke til, at udviklingsopgaverne forankres i praksis. Opgaverne her kunne bl.a. bestå i at være tovholder på udviklingsmæssige tiltag og videreformidle nyeste viden om forskning. Det er vigtigt, at du kan omsætte ovenstående ind i en politisk kontekst.

Du vil ofte bevæge dig i en balance mellem at kunne oversætte fagligheden, der kommer fra forskning og nyeste viden på vores område, til noget driftsmæssigt og fagligt meningsfyldt for de enkelte enheder i CIBU. I stillingen er der mange samarbejdsrelationer til flere afdelinger og ledelsesniveauer i organisationen.

Arbejdsopgaver er bl.a.:

  • Tovholder i forhold til arbejdet med dokumentation og effektmåling af CIBU’s indsatser
  • Understøttelse af implementeringen af Barnets Lov
  • Understøtte det gode samarbejde med vores myndighedsafdeling
  • Projektledelse af både interne projekter og eksterne projekter fx i samarbejde med Social- og Boligstyrelsen
  • Analyse- og evalueringsopgaver – fx evaluering af CIBU’s indsatser
  • Løbende inddragelse af faglige miljøer
  • Tilpasse eksisterende værktøjer, som meningsfuldt kan implementeres i en travl hverdag
  • Formidling af resultater til medarbejdere og ledere
  • Inddragelse af forsknings- og fondsområdet til at udvikle/understøtte området
  • Udarbejdelse af oplæg og analyser
  • Understøtte sekretariat og centerchef i CIBU med ad hoc-opgaver – fx anmodninger om aktindsigt

Om dig
Vi forestiller os, at du har en samfundsvidenskabelig eller tilsvarende kandidatuddannelse med viden om metode, effekt, dokumentation og analyse. Da vi i CIBU anvender FIT, vil det være en fordel, men ikke en betingelse, at du har kendskab til FIT. Desuden vil være en fordel, hvis du har kendskab til det specialiserede børne- og ungeområde, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du er åben, god til at tale med nye mennesker og til at stille spørgsmål, initiativrig og god til at følge opgaverne til dørs. Desuden er det vigtigt, at du har stærke kommunikative evner – såvel skriftligt som mundtligt.

Vi ser gerne, at du:

  • er udviklingsorienteret og har flair for implementering og forandringsprocesser
  • er analytisk og metodestærk og finder dokumentation- og effektarbejde spændende og vigtigt
  • er grundig, da vi værner om vores høje faglige kvalitet
  • kan tage teten og gå foran, men samtidig være en holdspiller
  • evner at formulere dig i et forståeligt sprog i både skrift og tale, så hovedpointerne træder klart frem
  • interesserer dig for at omsætte din viden til ledelsesinformation
  • er uhøjtidelig og bidrager positivt til et godt arbejdsmiljø

Til gengæld kan vi love dig

  • et spændende job i en dynamisk afdeling med et godt og forpligtende arbejdsfællesskab
  • at du vil få udfordrende opgaver og indflydelse på opgaveløsningen
  • en dagligdag præget af travlhed, men med plads til både personlig og faglig udvikling
  • en arbejdsplads, som kendetegnes ved høj faglighed og professionalitet
  • at du får et tæt samarbejde med et stærkt og dedikeret ledelsesteam

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er 37 timer om ugen og med ansættelse pr. 1. marts 2025.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte centerchef Annie Thyrri Jørgensen på 51 16 04 42 eller chefkonsulent Alma Hrustanovic Harkjær på 21 53 74 36.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er tirsdag den 7. januar 2025.

Vi holder to samtalerunder, hvor der mellem første og anden samtale vil være en case opgave. Første samtale forventes afholdt onsdag den 22. januar 2025, og anden samtale forventes afholdt mandag den 27. januar 2025.

Vi glæder os til at høre fra dig.

SØG STILLING

Jobområde:
Administration, HR, Økonomi og Jura

Ansøgningsfrist:
7. januar 2025

Arbejdstid:
Fuldtid

Varighed:
Fast

Tiltrædelse:
01-03-2025

Kontaktperson:
Annie Thyrri Jørgensen

Tlf. nr. / e-mail:
51 16 04 42

Kontaktperson:
Alma Hrustanovic Harkjær

Tlf. nr. / e-mail:
21 53 74 36

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Odense Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 07.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Odense Kommune

Flakhaven 2, 5000 Odense

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2706507//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.