Teamleder for HR Administration, Data og Systemoptimering
HOFOR
Kan du skabe en hverdag med plads til fællesskab og udvikling? Og vil du være med til at gøre en positiv forskel for 7 dygtige medarbejdere? Så har vi en spændende lederstilling til dig.
I HOFOR har vi en vision om at skabe bæredygtige byer. Vores medarbejderes engagement og færdigheder er vores vigtigste redskab, når vi skal udfolde visionen. Det kalder på en attraktiv arbejdsplads med god ledelse og en velfungerende HR afdeling, som du nu kan blive en vigtig del af.
Fokus på ledelse og procesoptimering
Du bliver leder for teamet HR Administration, Data og Systemoptimering, som arbejder med HR administration, Learning Management System (LMS), systemoptimering og dataanalyse. Som teamleder vil du være ansvarlig for at sikre effektiv drift og kontinuerlig forbedring af vores HR processer og -systemer. Ligesom du vil være ansvarlig for god ledelse, trivsel og udvikling for teamets medarbejdere.
Spørger du teamet hvad de ønsker sig hos deres kommende leder, siger de:
”Det skal være en leder der er nærværende og tydelig i sin ledelsesstil. En leder med stærke sammenarbejdsevner, der med respekt for individet kan prioritere og sætte retning for både faglighed og fællesskab i teamet i de kommende år.”
Dine primære arbejdsopgaver:
- Ledelse og udvikling af et team på 7 medarbejdere, med særligt fokus på at skabe fælles resultater gennem et godt samarbejde
- Sikre effektiv drift af HR administrative processer og systemer
- Overholdelse af lovgivning og interne retningslinjer inden for HR administration
- Back up på administrative processer
- I samarbejde med andre sektioner sikre en integreret tilgang til optimering og implementering af HR-systemer og -værktøjer for en forbedret effektivitet og brugeroplevelse
- Udvikle og implementere strategier for læring og udvikling gennem LMS
Vi tilbyder en spændende stilling hvor du kan blive udfordret og vokse professionelt. Vi vægter personlig og faglig udvikling højt, og du bliver en del af et godt arbejdsmiljø med dygtige og engagerede kollegaer.
Resultater gennem god ledelse
Vi søger en teamleder, som motiveres af at skabe resultater gennem god trivsel og udvikling hos sine medarbejdere, og som samtidig kan håndtere operationelle opgaver, når det er nødvendigt.
Du vil passe godt ind, hvis du har:
- En relevant baggrund inden for HR, IT eller business administration, eller på anden vis har oparbejdet færdigheder inden for området
- Erfaring med ledelse og kan sætte tydelige rammer for den enkelte og teamet
- Har erfaring fra HR generalist området, og trives med at udføre operationelle opgaver inden for feltet
- Erfaring med implementering og optimering af HR systemer
- Gode kommunikations- og samarbejdsevner
- Evnen til at tage initiativ og ansvar for eget arbejde
HR står klar til at byde dig velkommen
Du bliver en del af sektionen HR Vilkår, System & Data, hvor du vil referere ind til sektionslederen, som foruden ledelse af dig også leder sektionens HR jurister.
HR er delt op i tre sektioner 1) HR Vilkår, System & Data, 2) HR Ledelsesudvikling & Læring og 3) HR Rekruttering & Onboarding. Du bliver en del af en HR afdeling på i alt 35 nye kollegaer.
Vi tror på, at vi er dygtigere sammen end hver for sig, og vi vægter derfor tid med hinanden, god sparring og vidensdeling højt. Vi har gode rammer for hjemmearbejde, som vi oplever, bidrager til en endnu bedre balance mellem arbejde og fritid.
Du kan læse mere om vores medarbejdergoder her
Bliv en del af HOFOR og vær med til at gøre en forskel
Er du klar til nye muligheder, så ser vi frem til at modtage dit motiverede cv senest mandag den 6. januar 2025, men send det gerne før, da vi løbende screener ansøgningerne.
Vi afholder første samtaler tirsdag den 7. januar 2025 og torsdag den 9. januar 2025 begge dage i tidsrummet kl. 8.00 - 16.00 samt anden samtaler torsdag den 16. januar 2025 i tidsrummet kl. 9.00-13.00 og fredag den 17. januar 2025 i tidsrummet kl. 10.00 - 14.00.
Anden samtale tager primært udgangspunkt i en personlighedsprofil, du vil derfor få tilsendt et link med nogle spørgsmål, som du skal besvare inden samtalen.
Vi forventer ansættelse pr. 1. marts 2025.
Har du spørgsmål til jobbet er du velkommen til at kontakte sektionsleder Linda Holmetoft på mail [email protected] eller tlf. 2232 9560.
Send dit cv ved at klikke på ”Søg stillingen” i højre side.
Er jobbet ikke det rette match for dig?
Hvis dette job ikke er det rette match for dig, vil vi opfordre dig til at dele jobannoncen med andre i dit netværk, der kunne finde stillingen interessant. Tag også et kig på vores andre ledige stillinger her - måske vi har det rette job til dig.
Afdeling:
Lokation: Hovedkontoret, Ørestads Boulevard 35, 2300 København
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: