Lærer til Europaskolens danske sprogsektion i Primary | Københavns Kommune
Københavns Kommune
Lærer til Europaskolens danske sprogsektion i Primary
Vi søger en lærer, som har lyst til at undervise på et højt fagligt niveau i blandt andet matematik, billedkunst og dansk som begyndersprog.
Om skolen
Europaskolen er en international folkeskole under Københavns Kommune og den eneste Europaskole i Danmark. Udover en engelsk og fransk sprogsektion, har vi et dansk spor, som går fra børnehaveklasse og hele vejen op til 3.g. Vores Primary afdeling har elever fra 0.-5. klasse.
Vi har
- engagerede børn fra mange forskellige kulturer og nationaliteter, som elsker at lære
- lærere med mange forskellige baggrunde fra læreruddannelser fra hele verden
- masser af muligheder for at diskutere læring og elevtrivsel og udvikle sin praksis i fællesskab med kollegaer
- alverdens traditioner og aktiviteter hen over et skoleår
Vi forventer, at du
- er læreruddannet
- har erfaring med at undervise i indskolingen og på mellemtrinnet
- har gode engelskkundskaber, da engelsk er vores fælles arbejdssprog, mens dansk er sproget i den danske sektion
- er engageret og evner at motivere elever og bidrage til at udviklingen af deres sociale, kreative og faglige færdigheder
- er motiveret af muligheden for at være med til at videreudvikle skolen, som er den første af sin slags i Danmark
Den ideelle kandidat har desuden
- undervisningskompetence i matematik, billedkunst, dansk som andetsprog
- optimalt også undervisningskompetence i dansk
- evt. erfaring som klasselærer
- muligvis erfaring med international eller interkulturel uddannelse
Vi kan tilbyde
- et levende internationalt miljø, hvor du får mulighed for at bidrage til et spændende udviklingsprojekt, der kombinerer international uddannelse med den danske folkeskoles pædagogik og rammer
- en ledelse baseret på dialog, tillid og samarbejde med ansatte, børn og forældre
- samarbejde med en kommunal administration med gode ressourcer og supportmuligheder
- en motiveret og dedikeret forældregruppe
- gode udviklingsmuligheder
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten for lærere i Københavns Kommune.
Stillingen er fuld tid (evt. 80 %), fastansættelse, til den danske sektion.
Tiltrædelse snarest muligt eller senest 1. april 2025.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.
Vil du vide mere?
Du kan læse mere om skolen på vores hjemmeside Home - European School Copenhagen, og har du yderligere spørgsmål til stillingen kan du kontakte skolens Deputy Director, Helle Degn på 40 15 61 95 eller skrive på [email protected].
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest mandag den 20. januar 2025
Ansættelsessamtaler finder sted i uge 5.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: